DUKSEVAND

Erhvervslivet: Dukserolle i EU koster Danmark milliarder

Af | @journallan

Det koster Danmark flere milliarder kroner hvert år, at vi stiller skrappere krav end nødvendigt til erhvervslivet, når vi indfører nye EU-regler. Sådan lyder det fra erhvervslivet. Og kritikken har vundet indpas i valgkampen, hvor Venstre lover at gøre op med den danske dukserolle. Men der er intet belæg for, at Danmark skulle være mere EU-duks end andre lande, siger ekspert.

Landbruget har længe talt med store bogstaver om det, erhvervet betragter som alt for skrappe danske krav. Nu er der for alvor hul igennem til Christiansborg.

Landbruget har længe talt med store bogstaver om det, erhvervet betragter som alt for skrappe danske krav. Nu er der for alvor hul igennem til Christiansborg.

Foto: Keld Navntoft/Scanpix

Danmarks dukserolle i EU koster samfundet milliarder af kroner og tusindvis af arbejdspladser. Sådan har kritikken lydt fra erhvervslivet i årevis, uden at det for alvor har fået opmærksomhed på Christiansborg. Men nu skal det være slut, lyder det blå blok med Venstre i spidsen.


Partiet er parat til at gribe alvorligt ind over for det, der kaldes overimplementering af EU-lovgivning. Det vil sige, når de danske myndigheder stiller skrappere krav end de minimumskrav, der indgår i EU-reglerne.

Den borgerlige opposition har allerede bragt regeringen i mindretal, da den for to uger siden gennemtrumfede, at regeringen skal informere Folketinget om konsekvenserne, hver gang ny dansk lovgivning går længere end EU’s minimumskrav.

Og Venstre vil gå endnu længere. Hvis Lars Løkke Rasmussen bliver statsminister efter det kommende valg, så skal en ny europaminister og et nyt implementeringsudvalg for EU-regler sikre, at danske virksomheder ikke får mere restriktive regler end virksomheder i andre lande.

Vi har ikke noget forskningsmæssigt belæg for at sige, om overimplementering er noget, der sker i større eller mindre omfang i Danmark end i andre EU-lande. Dorte Sindbjerg Martinsen, professor, Københavns Universitet

Men ifølge Dorte Sindbjerg Martinsen, der er professor ved Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet, ved man ikke, om Danmark er mere duks end andre EU-lande.

»Det er rigtigt, at nogle interesseorganisationer taler om, at Danmark er EU-duks. Men vi har ikke noget forskningsmæssigt belæg for at sige, om overimplementering er noget, der sker i større eller mindre omfang i Danmark end i andre EU-lande,« siger hun.

Landbruget: Skrappe regler koster tusinder af job

I landbruget har man været bannerfører i kampen mod overimplementering af EU-reglerne. Alene på landbrugsområdet koster Danmarks dukserolle mindst 3,5 milliarder kroner om året, vurderer Landbrug & Fødevarer i en ny økonomisk analyse

Og de samlede konsekvenser er endnu større. Over de næste par år går Danmark glip af eksportindtægter på 5-6 milliarder kroner om året og en ekstra beskæftigelse på 3.000-6.000 personer på grund af overimplementering af miljøreglerne, vurderer organisationen.

»Når vi igen og igen indfører strengere regler i Danmark, så går det ud over investeringslysten og muligheden for at skabe vækst og flere arbejdspladser i landbruget og hele fødevaresektoren,« siger siger Karen Hækkerup, administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer. Hun fortsætter:

»Vi kunne jo godt tænke os, at EU virkede som et indre marked, hvor der var lige regler og konkurrencevilkår for alle. Men det er svært for os, når vi gang på gang bliver pålagt ekstra byrder, som man ikke har i andre lande.«

Tag mig, jeg er duks

Det er især to områder, som koster de danske landmænd dyrt. Danmark har strammere regler for omkring undergødskning og brug af pesticider end i de øvrige EU-lande, og det koster de danske landmænd næsten tre milliarder kroner årligt, lyder Landbrug & Fødevarers vurdering.

Danmark har som det eneste land i EU valgt at række hånden i vejret og sige: ‘Tag mig, jeg er duks’. Karen Hækkerup, administrerende direktør, Landbrug & Fødevarer

Ifølge Karen Hækkerup er det den danske duksementalitet, den er gal med, når Danmark går længere end de øvrige EU-lande i forhold til at efterleve miljøregler.

»Nu har jeg jo selv en fortid i politik, og jeg tror bare, at man fra dansk side er utrolig pligtopfyldende. Hvis der er et EU-krav, så vil vi i hvert fald leve op til det. Men det betyder, at vi mange gange går meget længere end de andre lande,« siger Karen Hækkerup og fortsætter:

»Lige nu kæmper vi igen med den såkaldte luftpakke, hvor vi bliver pålagt en reduktion af ammoniak på 24 procent, mens Tyskland for eksempel kun skal reducere med 5 procent. Danmark har som det eneste land i EU valgt at række hånden i vejret og sige: ‘Tag mig, jeg er duks’. Men Danmark er i forvejen det land, der udleder mindst ammoniak, så derfor giver det ingen mening.«

Nu er det jo ikke sådan, at fordi landbruget kommer med nogle beregninger, så er det sandheden. Jeg anerkender simpelthen ikke de tal, der fremlægges her. Dan Jørgensen, (S), fødevareminister

Fødevareminister Dan Jørgensen (S) har dog svært ved at genkende tallene fra Landbrug & Fødevarer og kritikken fra Karen Hækkerup.

»Nu er det jo ikke sådan, at fordi landbruget kommer med nogle beregninger, så er det sandheden. Jeg anerkender simpelthen ikke de tal, der fremlægges her. Men selvfølgelig betaler vi noget for at have et rent drikkevand i Danmark, og jeg har svært ved at forestille mig, at der er nogle danskere – eller landmænd for den sags skyld – som ikke har en interesse i at bevare det,« siger Dan Jørgensen.

Vi overimplementerer med åbne øjne

I forhold til de konkrete direktiver peger Dan Jørgensen på, at der er sat et arbejde i gang med at differentiere kravene omkring undergødskning, så man nogle steder kan få lov at gøde mere, uden at det vil have nogen miljøeffekt.

Men derudover mener fødevareministeren, at der er gode grunde til, at Danmark er gået længere end EU’s minimumskrav i forhold til miljøbeskyttelsen.

»Der er altså kæmpe forskel på, om man med åbne øjne går ind og overimplementerer, eller om det sker uforvarende, og det blander Landbrug & Fødevarer sammen i en stor pærevælling. Her går vi med åbne øjne videre end resten af Europa, og det handler om, at vi gerne vil have en højere standard og sikre os, at der bliver passet godt på miljøet,« siger Dan Jørgensen.

Han kalder Landbrug & Fødevarers ønske om at rette ind efter EU’s minimumskrav for ‘gammeldags’ og ‘en taberstrategi for Danmark’.

»Det handler om at finde den rette balance. Hvis man har et entydigt fokus på vækst, så vil det altid ske på bekostning af miljøet. Hvis man har et entydigt fokus på miljø, så flygter virksomhederne og arbejdspladserne ud af landet. Vejen frem er at kombinere de to ting, og det synes jeg sådan set, at vi er ret dygtige til,« siger Dan Jørgensen.

Ekstra støvsugere for 600 millioner kroner

Hos Dansk Erhverv tør man ikke sætte tal på, hvor meget overimplementering af EU-regler koster erhvervslivet som helhed.

»Vi har simpelthen ikke noget overblik over det, så det vil være utroværdigt fra vores side at forsøge at sætte et beløb på. Men det er mange penge og mange arbejdspladser, det drejer sig om,« siger EU-chef Kasper Ernest. Han fremhæver et eksempel om danske særregler for støvudslip ved gulvafslibning.

Her kan de almindelige slibemaskiner ikke leve op til det skærpede danske krav, og derfor må danske entreprenører koble kraftige støvsugere til slibemaskinerne. Det resulterer ifølge Dansk Erhverv i en ekstraudgift for branchen på 600 millioner kroner.

»Det er blot et enkelt eksempel på overimplementering, hvor det over en årrække kan koste en sektor op mod 600 millioner kroner. Men det viser meget godt, hvordan selv små ting kan have store konsekvenser. Det hele kommer an på, hvordan man læser og fortolker EU-direktiver og –forordninger, og der læser danske myndigheder bare mere restriktivt end andre EU-lande i mange tilfælde,« siger Kasper Ernest.

Løkke vil have en europaminister

Mens Dan Jørgensen afviser, at der er problemer med implementeringen af EU-lovgivningen på landbrugsområdet, så møder landbruget og erhvervslivet større opbakning hos de borgerlige partier.

Venstres formand og statsministerkandidat, Lars Løkke Rasmussen, gik selv forrest, da han i april deltog i et temadøgn om EU-regulering, der var arrangeret af netop Landbrug & Fødevarer i samarbejde med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

‘Hvis jeg bliver statsminister igen efter valget, vil jeg udnævne en europaminister, der får ansvaret for, at danske virksomheder ikke udsættes for unødigt skrappe regler, når vi indfører nye EU-regler’, lød Løkkes løfte.

Jeg har været så vred på mig selv over, at jeg ikke noget tidligere har kastet mig over implementeringen. Men jeg har troet, at vi havde styr på det, og det har vi så ikke, kan jeg se nu. Eva Kjer Hansen (V), formand, Folketingets Europaudvalg

Europaministeren skal ifølge Løkke suppleres med et nyt implementeringsudvalg for EU-regler, hvor en gruppe ministre får det politiske ansvar for at screene EU-regulering, når den omsættes til dansk lovgivning.

Samtidig lykkedes det i forrige uge for Venstre at tvinge regeringen i mindretal med et forslag, der forpligter regeringen til fremover at give Folketinget klare oplysninger om, hvornår et lovforslag er baseret på EU-lovgivning, og hvornår de danske regler går videre end EU-reglerne. Derudover skal det fremgå, hvilke konsekvenser det har for erhvervslivet og samfundsøkonomien, når der er tale om overimplementering.

Jeg har været så vred på mig selv

Det er tidligere fødevare- og socialminister Eva Kjer Hansen (V), som i dag er formand for Folketingets Europaudvalg, der har stået i spidsen for beslutningsforslaget.

»Jeg har været så vred på mig selv over, at jeg ikke noget tidligere har kastet mig over implementeringen. Men jeg har troet, at vi havde styr på det, og det har vi så ikke, kan jeg se nu. Vi aner overhovedet ikke, hvordan vi implementerer. Der er ingen registrering, ikke noget overblik,«, siger Eva Kjer Hansen, som dog har en klar fornemmelse omkring tingenes tilstand i Danmark.

»Når vi ikke har nogen registrering, så kan det i sidste ende kun være en mavefornemmelse. Men min mavefornemmelse er, at vi i mange tilfælde går længere, end der kræves af EU-reglerne,« siger Eva Kjer Hansen.

Hun er dog ikke parat til på forhånd at love erhvervslivet, at der ikke længere skal laves danske regler, der går videre end EU’s minimumskrav.

»Det kan jeg ikke svare klart på, for det kommer jo an på, hvad det politiske flertal måtte bestemme. Men nu sikrer vi i hvert fald, at der kommer åbenhed omkring det her, så vi kan få en politisk diskussion af, om vi for eksempel ønsker at pålægge landbruget ekstra byrder på grund af miljøhensyn,« siger Eva Kjer Hansen.

Hvis man får en stærk europaminister, som sidder i spidsen for implementeringsudvalget, og som også kan gå rundt og prikke de andre ministre på skulderen, så kan det godt være noget, der rykker. Kasper Ernest, chef for EU og International afdeling, Dansk Erhverv.

Dertil kommer Løkkes løfte om en europaminister og et implementeringsudvalg, som ifølge Eva Kjer Hansen vil sikre et endnu større politisk fokus på implementeringen.

Flyt europaministeren ud af Udenrigsministeriet

Også EU-chef ved Dansk Erhverv, Kasper Ernest, ser gode muligheder i en sådan konstruktion i forhold til at komme uønsket overimplementering til livs.

»Hvis man får en stærk europaminister, som sidder i spidsen for implementeringsudvalget, og som også kan gå rundt og prikke de andre ministre på skulderen, så kan det godt være noget, der rykker,« siger han.

Samtidig foreslår han Venstre, at man nytænker europaminister-rollen, så der bliver større fokus på EU-politikkens betydning i Danmark.

»EU-politik er dansk politik, og EU-lovgivning er dansk lovgivning. Derfor var det måske også på tide, at man flyttede europaministeren væk fra Udenrigsministeriet og over i for eksempel Statsministeriet,« siger Kasper Ernest.

»Nu skal det jo ikke udelukkende være en overimplementeringsminister. Men man kan overveje mange forskellige konstellationer,« lyder svaret fra Eva Kjer Hansen.

Venstres fokus på overimplementeringen har også fået støtte fra Enhedslisten, som var med til at sætte regeringen i mindretal. Her er det dog ikke hensynet til erhvervslivet, som spiller nogen hovedrolle. Snarere tværtimod.

»Vi er dybt uenige med højrefløjen i, at der skal lempes på forbrugerbeskyttelsen eller miljøbeskyttelsen. Men vi har et grundlæggende demokratisk ønske om at få åbenhed omkring den EU-lovgivning, der indfases i Danmark. Det har vi råbt og skreget på i lang tid uden at få mere at vide,« siger Enhedslistens EU-ordfører, Nikolaj Villumsen.

Øget bevågenhed på europæisk plan

Manglende viden er netop kendetegnende, når det gælder Danmarks implementering af EU-lovgivning, siger Dorte Sindbjerg Martinsen, professor ved Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet.

»Vi har ikke nogen systematiske, forskningsmæssige undersøgelser på det her område. Men det er noget, der har fået en øget bevågenhed – også på europæisk plan – hvorvidt man som land overefterlever sine EU-forpligtelser, og hvordan EU-lovgivningen bliver gennemført på nationalt niveau.«

Hun peger på, at den politiske beslutningsproces i Danmark har været fokuseret på at give regeringen mandat forud for forhandlinger i Bruxelles, mens der ikke har været nogen stor interesse for gennemførslen af lovgivningen.

»Det har traditionelt været sådan, at regeringen har haft et betydeligt råderum her, og der har ikke været megen politisk debat om, hvorvidt tingene bliver implementeret på en hensigtsmæssig måde,« siger Dorte Sindbjerg Martinsen.

Hun ser frem til, at der kommer en mere systematisk indsamling af oplysninger om den danske implementering af EU-lovgivningen. Men hun påpeger, at det kræver et stort arbejde, hvis det skal gøres ordentligt.

»Man skal afsætte ressourcer til at gøre det grundigt, så det ikke bare er en eller to embedsmænd, der står for det her. Der skal være tilstrækkelig vejledning og kendskab til EU-retten, så alle dele af forvaltningen er opmærksom på de her problemstillinger. Og det er vigtigt med parlamentarisk debat, men også interesseorganisationernes, borgernes og virksomheders involvering,« siger Dorte Sindbjerg Martinsen.