Er Pia K. kosmopolit?

Af Martin E. O. Grunz

Geomatic a/s samler informationer om danskerne, har inddelt Danmark i kvadrater og klassificeret husstande i 32 demografiske typer, der beskriver adfærd, livsstil og holdninger. De bruges af virksomheder, det offentlige og politiske partier. Men det er bare ikke altid, typen nu også passer på alle beboere i et område. Cheføkonom Lars Groth svarer for sig.

INTERVIEW I har inddelt alle husstande i en såkaldt conzoom®type. Hvis jeg nævner en type, kan du så sige, hvilken partileder det er?

»Lad mig prøve.«

Hvem er ’Nybygger’?

»Anders Samuelsen?«

Nej, det er Lars Løkke Rasmussen. Samuelsen er ’Kulturnaut’. Hvad med ’Kædedans’?

»Hmm ... Det må være Villy Søvndal!«

Rigtigt! Når man søger på Pia Kjærsgaards adresse, viser det sig, at hun er ’Kosmopolit’. Mener I, at det er dækkende for hendes synspunkter?

»Pia Kjærsgaard bor i et bestemt område. Vi ved kun noget om nabolaget, og ja – ’Kosmopolit’ er dækkende for det. Så det passer på hendes naboer. De må få sig nogle gode debatter henover hækken.«

Hvis man skal lave en kampagne for et produkt eller et politisk parti, hvordan skal man så vide, hvor grænserne ender og begynder? Skulle Dansk Flygtningehjælp søge på kosmopolitten Pia Kjærsgaards adresse, går de nok galt i byen ...

»Ja. Det er noget andet, vi kan. Hvis du går tilfældigt ud med en kampagne til 50.000 husstande, så kan det være, at 500 vil svare. Med vores segmentsortering får man et bedre resultat. Måske vil 2.000 ud af 50.000 svare.«

Jeg er ’Multikulturel’ i jeres beskrivelse, arbejdsløs, læser Ekstra Bladet, vil have strammere udlændingepolitik, stemmer på Enhedslisten eller Socialdemokraterne og handler i Bilka. Den nærmeste Bilka ligger 10 km. væk. Det virker lidt som en parodi?

»Der er enkelte tilfælde, hvor det er nogle lidt sjove kombinationer. De, der bor i området ’Multikulturel’, er dels mange indvandrere og deres efterkommere, og dels etniske danskere, der er mere højreorienterede end befolkningen som helhed. Det gør selvfølgelig typen til et paradoks.«

En type er altså en blanding af naboer. Men betyder det ikke, at netop fordi det er en blanding af folk, er der i virkeligheden ingen, der er på netop den måde?

»Det er korrekt forstået. Men vi rammer med stor sandsynlighed den korrekte type mennesker indenfor en celle af kvadrater. Jeg er selv ’Ung andel’, og det er jeg lidt for gammel til. Men det passer godt på mine naboer.«

I har otte grupper og 32 typer husstande. Mener I, helt alvorligt, at det er dækkende for danskerne?

»Ja, det gør vi!«

Hvorfor ikke 13 grupper og 37 typer – skal det gå op i 4?

»Nej. Før brugte vi 29 typer. Med vores nye system diskuterede vi meget, om vi skulle have 31, 32, 33 eller 34. Det, vi så på, var, hvor homogene folk var indenfor en celle. Det er tallene, der viser os, hvor mange typer der skal være. Havde vi lavet 33 i stedet for 32, så havde vi haft to typer, der mindede utroligt meget om hinanden. Det er ikke nøjagtigt nok for kunderne.«

Nogle af jeres typer er indlysende nok, eksempelvis ’Landbrugere’. Men ’Multikulturel’ og ’Bingo og bytes’ virker som restkategorier?

»En type som ’Kollegium’ er en helt klart defineret gruppe. Men mange etageejendomme er blandede boligtyper, og der bor folk, der kan være meget forskellige. Der har vi valgt betegnelser, som vi synes var dækkende. Vi tager et vist hensyn, tidligere havde vi en type, der hed ’Provinsbeton’, men det udtryk var folk meget utilfredse med. Vi rammer godt, uden at ramme helt præcist. Der skal jo stadig være plads til privatlivets fred.«