Er FOA’s nye medlemmer kun til låns?

Af

I det seneste halve år har fagforbundet Fag og Arbejde (FOA) fået godt 6.000 nye medlemmer. Men er medlemmerne kommet for at blive? Og hvad skal der til, for at de nye medlemmer hænger fast, når strejker, konfliktunderstøttelse og røde faner er pakket væk for denne gang? FOA planlægger charmeoffensiv for at holde på de nye medlemmer.

NYE TIDER? Fagforbundet Fag og Arbejde (FOA) har i de seneste måneder trodset den generelle nedgang og medlemsflugt fra LO-forbundene i en bemærkelsesværdig og meget positiv grad. Hvor LO-forbundene som helhed tabte knap 50.000 medlemmer i 2007 og sandsynligvis har tabt endnu flere tusinde siden hen, er det gået voldsomt frem for FOA i de seneste otte måneder. Godt 6.000 flere medlemmer er det blevet til – svarende til en procentuel fremgang på mere end tre procent.

Den bemærkelsesværdige fremgang er heller ikke gået stille hen. I slutningen af juni hed det på forsiden af dagbladet Politiken, at »FOA stormer frem«. Spørgsmålet er imidlertid, om de nye medlemmer alene er kommet for at stikke snablen i strejkekassen og score konfliktstøtte, eller om de fortsat vil betale kontingent, når det igen er blevet en helt almindelig gråtonet hverdag på landets hospitaler, plejehjem og omsorgscentre.

Deler man FOA’s medlemsfremgang op i måneder, er det bemærkelsesværdigt, at den største del af medlemsfremgangen er kommet lige op til årsskiftet. Hele 3.600 nye medlemmer – svarende til mere end 50 procent af den samlede medlemsfremgang over de seneste otte måneder – fik FOA i december måned.

At medlemmerne lige netop valgte at melde sig ind i julemåneden er ikke overraskende, hvis man kender reglerne for FOA’s konfliktstøtte. I disse står der, at man skulle have meldt sig ind i FOA før den 31. december 2007, hvis man ville gøre sig forhåbninger om at få udbetalt konfliktstøtte under strejken. Konfliktstøtten dækkede hele lønnen under den tre uger lange FOA-konflikt og har derfor beløbet sig til mange tusinde kroner for de strejkende social- og sundhedsassistenter, parkeringsvagter og dagplejere.

Uden at gøre sig til dommer over de nye FOA-medlemmers motiver finder lektor og arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet det også pudsigt, at de nye medlemmer er kommet nu og ikke for to, tre eller fem år siden.

»Man kan spørge sig selv, hvorfor de ikke allerede var medlemmer af FOA. Tidspunktet for deres indmeldelse kunne da godt tyde på, at de primært har tænkt på deres egen økonomi,« siger han.

Formanden for de nu 207.000 medlemmer i FOA, Dennis Kristensen, er heller ikke blind for, at nogle af de nye medlemmer sikkert først og fremmest har meldt sig ind for at få del i konfliktstøtten og sikre deres egen privatøkonomi. Det er dog langt fra den eneste grund til de seneste måneders markante medlemsfremgang, mener han.

En anden og vigtig grund er ifølge Dennis Kristensen, at FOA op til og under konflikten har gjort en dyd ud af at være synlige på arbejdspladserne. Det gælder både for lokalformændene og for ledelsen i forbundshuset.

»Vi har været ude på omkring 3.000 arbejdspladser. Medlemmerne har set girafferne fra forbundshuset og haft lejlighed til både at komme med ris og ros. Og det har haft en positiv virkning, er jeg sikker på,« siger Dennis Kristensen.

Derudover fremhæver han, at den enorme pressebevågenhed, FOA har været udsat for under konflikten, kan have gjort potentielle medlemmer mere opmærksomme på de værdier og fordele, der er ved at være medlem.

Bliver medlemmerne?

Til syvende og sidst er motivforskning af de nye medlemmer måske også spildt tid. Faktum er, at der er strømmet en masse nye medlemmer til, som FOA skal gøre alt for at holde fast i. Som lektor og arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen siger:

»Selv om man meldte sig ind for konfliktstøttens skyld, kan man jo godt få øjnene op for det fornuftige i en solidaritetsbutik som FOA, hvor man er del af et fællesskab og kæmper for bedre løn- og arbejdsvilkår,« siger han.

Men hvordan får de nye medlemmer øjnene op for værdien af det nye medlemskab? Det sker næppe af sig selv, tyder de seneste mange års medlemsflugt på.

Ifølge kommunikationsrådgiver og forfatter Knud Lindholm Lau – medforfatter til »organisering.dk«, en bog om tiltrækning og fastholdelse af nye medlemmer i fagbevægelsen – gælder det om at være meget opsøgende.

»Den første tak for indmeldelsen skal ikke være et girokort. I den her situation skal man helt systematisk tage kontakt til alle de nye medlemmer for at høre, om det er af glæde eller for konfliktstøttens skyld, man har meldt sig ind,« siger han.

Er det sidste tilfældet, gælder det ifølge Knud Lindholm Lau om at overbevise det nye medlem om, at der er mere i medlemskabet end konfliktstøtte og ly under en strejke.

»Uanset hvad har man et fantastisk potentiale i de mange tusinde nye medlemmer. Man har fået en masse nye medlemmer, der ser anderledes og frisk på organisationen. De skal involveres i fagforeningsarbejdet så hurtigt som muligt,« siger Knud Lindholm Lau.

Tro på det gode i folk

Faktisk er det også, hvad FOA oprindeligt havde tænkt sig. Ifølge formand Dennis Kristensen var planen, at han og alle de andre valgte skulle have været ude på arbejdspladserne den anden mandag, efter konflikten var afsluttet. Her skulle man introducere sig over for de nye medlemmer, som straks skulle forstå, at medlemskab af FOA er andet og mere end et månedligt girokort.

Imidlertid led den plan skibbrud, da mange arbejdspladser gik direkte fra konflikt til ferie. Det er dog ikke ensbetydende med, at planen fuldstændig er droppet. Den er bare skudt til et senere tidspunkt.

»Synligheden på arbejdspladsen er altafgørende. Både de nye og de gamle medlemmer vil se mennesker af kød og blod, som de kan tale med og skælde ud, hvis der er problemer,« siger Dennis Kristensen.

Samtidig kan der dog også være en grænse for, hvor meget der skal lefles for de nye medlemmer. Det kan ikke undgå at være en torn i øjet på livstidsmedlemmerne, der måned efter måned i årevis har betalt for at fylde strejkekassen, hvis der nu skal fedtes ekstraordinært for de nye medlemmer, som tilmed meget vel alene kan have meldt sig ind for at fylde lommerne med konfliktstøtte.

Ifølge Dennis Kristensen har der da også været enkelte diskussioner om det rimelige i, at nye medlemmer kan få del i konfliktstøtten. Som han påpeger, er det måske ikke det mest fornuftige, at man kan få udbetalt konfliktstøtte nærmest inden, at man har indbetalt sit første kontingent. Men samtidig ønsker Dennis Kristensen at tro på det gode i folk:

»Frem for at blive sure over, at der er nogle, der har kørt på frihjul, bør vi rette pegefingeren mod os selv. Har vi ikke tidligere kunne godtgøre, at løn og arbejdsforhold ikke kommer fra himlen, men er noget, man må kæmpe og slås for, så har vi ikke gjort vores arbejde godt nok.«