Fleksibilitet

Er en tidsbank vejen til balance mellem fritid og arbejde?

Af
| @MariaJeppesen

Medarbejderne skal kunne sætte deres overarbejdstimer ind på en konto, som senere kan bruges til ferie, orlov eller nedsat tid. Eller timerne kan blot udbetales som penge. Sådan lyder et forslag fra Offentligt Ansattes Organisationer, der håber at tidsbanken kan give bedre work/life-balance.

Med en tidsbank vil børnefamilier have mulighed for at gå ned i tid, når børnene er små, uden at blive ramt økonomisk. 

Med en tidsbank vil børnefamilier have mulighed for at gå ned i tid, når børnene er små, uden at blive ramt økonomisk.  Foto: Foto: Scanpix/Arkiv

Flere og flere har svært ved at få job og fritid til at hænge sammen på grund af stigende krav om fleksibilitet og flere aktive år på arbejdsmarkeder. Måske en såkaldt tidsbank kan være løsningen.

Forestil dig, hvis dit overarbejde bliver sat ind på en konto. De opsparede timer bliver konverteret til penge. Men du bestemmer selv, om du vil trække timerne ud som penge eller som orlovstimer. 

Hvis du på et tidspunkt vil drosle arbejdstimerne ned for at få bedre tid til familien, kan du aftale med din arbejdsgiver at hive timer ud af tidsbanken. På den måde rammer den nedsatte arbejdstid ikke din pengepung.

Drømmer du derimod om ny bil eller bolig, er der også mulighed for at trække timerne ud som kontanter. Endeligt kan pengene gemmes som en ekstra pensionsopsparing.

Kort fortalt er formålet med en tidsbank, at du i nogle perioder kan skrue ekstra op for blusset på arbejdet, mens du i andre kan skrue ned. Modellen er højaktuel, da flere fagforbund netop nu drøfter, om deres medlemmer skal tilbydes en konto til at opspare merarbejde. 

Vi prøver at levere et værktøj, der giver en større fleksibilitet og en større frihed til vores medlemmer, men også fleksibilitet til ledelsessiden. Flemming Vinther, næstformand, OAO

I Offentligt Ansattes Organisationer (OAO) ser man tidsbanken som en mulighed for, at ansatte bedre kan få familie- og arbejdsliv til at spille sammen.

»Vi prøver at levere et værktøj, der giver en større fleksibilitet og en større frihed til vores medlemmer, men også fleksibilitet til ledelsessiden. Med tidsbanken kan man se arbejdsliv i et længere perspektiv end noget, man skal afregne inden for 30 dage eller tolv måneder,« siger Flemming Vinther, der er næstformand for OAO og formand for Hærens Konstabel- og Korporalforening.

Han understreger dog, at intet er fastlagt eller besluttet endeligt. 

Direktør for Center for balance mellem arbejdsliv og familieliv, Helle Rosdadahl Lund, mener dog ikke, at en tidsbank på kort sigt løser de udfordringer, mange oplever i hverdagen: 

»Det er vigtig, at man har fokus på, hvordan man sikre, at der tages hensyn til både tid og belastning i dagligdagen. Det er i det daglige, at ubalancen opleves hos mange«. 

For arbejdsgivere er det et problem, hvis man overtager en medarbejder, der har sparet en masse tid op. Så risikerer man at ansætte en medarbejder, der så efter kort tid holder en lang orlo Martin Steen Kabongo, overenskomstchef, DA

På tværs af brancher

I OAO håber man, at en tidsbank på sigt kan blive en bred aftale, forklarer sammenslutningens næstformand Flemming Vinther. 

»Vi ønsker, at opsparing skal gå på tværs af både det private og offentlige. Du skal kunne tage opsparingen med, uanset om du skifter fra kommunal sektor til statslig sektor eller til regioner eller det private arbejdsmarked,« siger han. 

Hos arbejdsgiverne hilser man initiativer, der sikrer mere fleksible arbejdsformer, velkommen. Men det er utopisk at forestille sig en model, hvor lønmodtagerne frit må tage opsparede timer med sig i en ny ansættelse. Det fastslår overenskomstchef i Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Martin Steen Kabongo. 

»For arbejdsgivere er det et problem, hvis man overtager en medarbejder, der har sparet en masse tid op. Så risikerer man at ansætte en medarbejder, der så efter kort tid holder en lang orlov,« forudser han. 

Hvis tidsbanken skal gå på tværs af brancher, er det derfor afgørende for DA, at en virksomhed, der modtager en medarbejder med overskydende timer, kan stille krav om, at de skal være afviklet, inden man starter, pointerer overenskomstchefen. 

Men en tidsbank skal ikke kunne trække tæppet væk under arbejdsgiverne, forsikrer Flemming Vinther fra OAO.

»Det her skal basere sig på, at du laver aftaler med din arbejdsgiver. Det er en illusion at forestille sig, at du kommer fredag eftermiddag og siger, fra på mandag holder jeg tre måneders orlov på min tidsbank,« forklarer han.  

En chef med en ansat med mange timer i bankboksen, kan derfor godt stå med et logistisk problem, men ikke et finansielt, mener Flemming Vinther.

 

Et smuthul til orlov

Bankrådgivere er pionerer indenfor området, da Finansforbundet har haft en timebank siden 2012. Ifølge forbundets formand, Kent Petersen, er medlemmerne yderst tilfredse med ordningen. Og det er ikke kun medarbejdere med børn, der gør brug af ordningen.

»Det er alle, der er glade for det her. Det er også dem med børnebørn eller med syge forældre. Det kan også være nogle, der tænker: Nu har jeg knoklet i ti år, nu har jeg brug for at tage på vandretur. Så nu tager jeg af sted i en måned,« fortæller Kent Petersen.

Han mener, at modellen med fordel kan bredes ud til andre brancher, fordi den er en forbedret rettighed til medarbejderne.

Samtidig erkender han, at det i starten krævede en del overtalelse at få arbejdsgiverne med på idéen:

»Der er ingen tvivl om, at arbejdsgiverne indledningsvis i overenskomst-forhandlingerne ikke var super begejstrede for at afgive noget af ledelsesretten på de her ting. Men nu er de faktisk meget glade. Vi har simpelthen ikke nogen problemer med det«.

Man skal tænke på, om folk bliver opfordret til at arbejde mere, for nu kan de spare op, så de simpelthen arbejder så meget, at de bliver syge Helle Rosdahl Lund, direktør, Center for balance mellem arbejdsliv og familieliv

Konkurrenceforvridende

Tanken om at udbrede en tidsbank til flere sektorer kan være svært at praktisere. Det har udenlandsk forskning og erfaringer vist, påpeger direktør for Center for balance mellem arbejdsliv og familieliv, Helle Rosdahl Lund. 

»I Holland har man ret til at bede om fleksibilitet, men det gælder kun, hvis man er ansat i større virksomheder, for de mindre vil ikke kunne klare det på samme måde, hvis de stadig skal være konkurrencedygtige,« siger hun. 

En anden faldgruppe ved en tidsbank kan være, at den vil opildne nogen til at arbejde mere, end hvad godt er, advarer Helle Rosdadahl Lund:

»Man skal tænke på, om folk bliver opfordret til at arbejde mere, for nu kan de spare op, så de simpelthen arbejder så meget, at de bliver syge.«

Ansvarsfulde medarbejdere

Men Flemming Vinther er sikker på, at de fleste sagtens kan tilrettelægge deres eget arbejdsliv forsvarligt. 

»Rigtig mange af mine unge medlemmer vil for eksempel gerne have lov til at arbejde alt, hvad den kan trække nogle år. Og så kan det godt være, de ændre mening senere i deres arbejdsliv,«  fastslår han og uddyber: 

»Hvis du synes, det er attraktivt at arbejde vildt meget for at sætte tid ind i en tidsbank, vil du formeentlig også allerede nu synes, at det er attraktivt at arbejde vildt meget for at få merarbejde udbetalt,« påpeger han. 

Samtidig understreger han, at hans holdning ikke er et udtryk for, at han er ligeglad med hverken en 37- timers arbejdsuge, nedslidning eller beskyttelsesregler.

»Hvor skal timerne komme fra?«

I FOA er man ikke afvisende overfor tidsbanken, men på nuværende tidspunkt er modellen ikke relevant for ansatte i pleje- og rengøringssektoren, fastslår FOA’s næstformand Mona Striib. 

»Selvfølgelig vil det give mening at udstyre medarbejderne med en rettighed, men man har sparet så meget i den offentlige sektor, at det stort set er umuligt for vores medlemmer at finde et fuldtidsjob,« siger hun.

Landsgennemsnitligt er der kun 29 procent af de ansatte på hele ældreområdet, der har fuldtid, påpeger Mona Striib. 

»Vores medarbejderne presses ned i tid. Det betyder, der er lang vej igen til, at en tidsbank egentlig vil give mening, for der vil ikke være nogle timer at putte ind i en tidsbank,« understreger hun.

Ændrer ikke overenskomster 

Men FOA's medlemmer og andre, som er forbeholdne overfor forslaget, skal ikke frygte, at de mod deres vilje bliver påduttet en tidsbank.

Det lover Flemming Vinther, der mener, at en tidsbank udelukkende skal aftaleimplementeres og være et frivilligt tilbud til de enkelte organisationer og medlemmer.

Banken vil heller ikke gå udover eksisterende regler om afspadsering eller overenskomstaftaler, forklarer han. 

»Vi optjener jo overarbejde på et hav af forskellige måder i dag. Det har vi bestemt ikke tænkt os at pille i. Det må de enkelte aftaleområder selv om,« siger han.

Nytænkende

En af de faggrupper, der er særdeles positivt stemt over for en tidsbank, er bioanalytikerne, der blandt andet har regnet ud, at hvis man arbejder 40 timer om ugen i de første fire år af ens arbejdsliv, kan man have en arbejdsuge på 32 timer i det første år, man har barn.

»Det her er genialt i forhold til den måde, vi har forvaltet arbejdstidsregler på. Jeg har rodet med arbejdstidsaftaler i 35 år, og det her er første gang, jeg ser en idé, som indlysende er en fordel for både arbejdsgivere og medarbejdere,« siger formanden for Danske Bioanalytikere, Bert Asbild.

Ligesom OAO ser bionalytikerne gerne, at man indfører modellen bredt. 

»Det er vigtigt, at tidsbanken kan gå på tværs. Der skal et stort system til at styre det. Vi har været i dialog med ATP (Arbejdsmarkedets Tillægspension red.) undervejs, og de vil sagtens kunne administrere det,« påpeger Bert Asbild.

Samtidig understreger han, at det er vigtigt, at medarbejdere aldrig tvinges til at hæve timer fra tidsbanken i tilfælde af ledighed. Og for at sikre, at ingen ikke kommer i klemme, bør tidsbanken derfor være en del af trepartsforhandlingerne, fastslår formanden for Danske Bioanalytikere.