Er det en samfundstjeneste at få børn?

Af Anne Mette Markussen, mor til fire og bygningsmaler

Op til overenskomstforhandlingerne har der været talt meget om en barselsfond, der skulle finansieres af arbejdsmarkedets parter – og at der er brug for en løsning, fordi kvinderne i øjeblikket selv betaler prisen i form af manglende pensionsopsparing, lønnedgang samt mindre SP-opsparing og feriepenge. Der er også tale om udelukkelse fra arbejdsmarkedet, så længe det er dyrere at ansætte en kvinde end en mand.

I det store omfang kvinder i Danmark deltager på arbejdsmarkedet, kan samfundet simpelthen ikke være tjent med, at kvinder som gruppe selv betaler prisen for at levere nye samfundsborgere. For mig at se er der tale om samfundstjeneste i højeste potens, men det bliver taget for givet, at kvinderne selv finansierer deres moderskab.

Helt omvendt ser det ud, når landet (kvinder og børn) skal beskyttes og forsvares. Værnepligten og uddannelsen af soldater er statsfinansieret, læs: Anerkendt som samfundstjeneste! Nogle vil måske hævde, at det står enhver frit for at sætte børn i verden, og at man så må tage konsekvenserne af sine valg. Så langt, så godt. Men når vi nu kommer til at mangle samfundsborgere, hvem vil så betale for det? Vi sætter jo, trods alt, også mænd i verden.