statsledelse

Er der en politisk leder til stede?

Af

I flygtningekrisen har Danmark set en opvisning i politisk ikke-ledelse, lyder vurderingen fra tre eksperter. Dygtigt lederskab er lig med evnen til at tænke langsigtet og værdibaseret, udstikke retningslinjer, kunne foretage svære prioriteringer samt vise mod og nytænkning. Det kniber i dén grad for Lars Løkke Rasmussen, lyder kritikken.

Foto: Scanpix/Jens Astrup

De sidste to uger har været historiske i Danmark. Flygtninge strømmede i tusindtal over grænsen. Motorveje blev lukket, mens flygtningene forsøgte at nå Sverige til fods. Politiet kæmpede for at registrere dem, men måtte opgive. Og civilsamfundet organiserede sig og stod klar med mad, tøj og praktisk hjælp foruden en regulær smuglerindsats.

Situationen nærmest skriger på politisk lederskab, men det er i stor stil udeblevet, mener tre eksperter, som A4 har talt med: Politisk kommentator, tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet og forfatter til bogen 'Den perfekte statsminister' Hans Engell, professor og ledelsesekspert Steen Hildebrandt fra Aarhus Universitet samt Peter Aagaard, der er lektor og ekspert i offentlig ledelse på RUC og medforfatter til bogen ‘Dirigent eller dukke’ om ledelse i reformstaten, som udkommer i næste uge.

Hvis du kan se de politiske muligheder i en kompleks situation, er du dirigent. Hvis du ikke kan se den politiske løsning i den kompleksitet, så bliver du dukke. Peter Aagaard, lektor og ekspert i offentlig ledelse, RUC

Ifølge Steen Hildebrandt, som er en af Danmarks førende eksperter i ledelse, er det gode lederskab karakteriseret ved evnen til at kunne tænke langsigtet, udstikke retningslinjer, tænke værdibaseret, kunne foretage svære prioriteringer, det er mod og nogle gange også nytænkning. Det gælder, uanset om det er en leder af en nation, et parti eller en leder af en virksomhed.

Men det er det modsatte, Danmark et stykke tid har set fra politisk side, mener han.

»Når man stiller sig op og siger, at ‘ingen kunne forudse det’, så viser det netop manglen på lederskab. Vi så det senest demonstreret ved partilederdebatten på tv forleden, som var en opvisning i politisk ikke-lederskab. Det er pindehuggeri, detaljefiksering og en meget kortsigtet politisk-taktisk dagsorden. Det er meget, meget trist.«

Dirigent eller dukke

Peter Aagaard skelner, som titlen på hans kommende bog demonstrerer, mellem dirigenter, ledere og dukker, dem der bare er ledere af navn, men i virkeligheden ikke har styring selv. Han savner også handling og beslutninger fra Lars Løkkes side.

»Situationen er ekstremt kompleks, og at tro, at Lars Løkke blot kan stikke hovedet i busken, er utopisk. Han kan ikke overleve den her situation ved blot at kommentere på den uden at handle, han skal også vise lederskab via at være effektiv, træffe beslutninger og lægge løsninger på bordet. Det er dér, man kan genkende ledere som dirigenter i stedet for dukker.«

På et direkte spørgsmål om, hvorvidt Lars Løkke er mest dukke eller dirigent, svarer Aagard, at vi endnu har til gode at se, om Løkke rent faktisk er i stand til at levere løsninger i den ekstremt svære parlamentariske situation, han sidder i.

»Det, der ligger i dirigentrollen, er også at være i stand til at skabe et projekt, ikke kun at være i stand til at stille alle tilfredse. Hvis du kan se de politiske muligheder i en kompleks situation, er du dirigent. Hvis du ikke kan se den politiske løsning i den kompleksitet, så bliver du dukke. Der er rigtig mange tråde, der trækker i Løkke lige nu, og indtil videre har han mest været dukke.«

Det er jo ikke en tsunami, vi er ramt af. Det har været en forudsigelig udvikling for kloden, Europa og Danmark. Men politikerne har besluttet at lade, som om problemet kan løses af nationalstaten Steen Hildebrandt, professor og ledelsesekspert, Aarhus Universitet

Alle tre eksperter bider mærke i, at regeringen er rådvild overfor en forudsigelig situation, og dermed ikke viser den dygtige ledelses evne til at tænke langsigtet og have forberedt strategier.

»Jeg kunne forstå det, hvis det var en naturkatastrofe, der havde ramt landet,« siger Hans Engell.

»Men den her situation har vi kunnet se komme i månedsvis. Vi har kendt udrejsetallene fra de områder, som strømmen af mennesker kommer fra, vi har vidst, at Danmark blev brugt som transitland, og vi har set billederne fra Grækenland og Italien. Det var kun et spørgsmål om tid, før vi også ville stå med tusindvis af mennesker i landet.«

Steen Hildebrandt er enig:

»Det er jo ikke en tsunami, vi er ramt af. Det har været en forudsigelig udvikling for kloden, Europa og Danmark. Men politikerne har besluttet at lade som om, problemet kan løses af nationalstaten ved hjælp af grænsebomme, kontrol og annoncer i aviser. Det er uærligt, for det kan ikke for tænksomme mennesker være overraskende, at vi står i den her usædvanlige og alvorlige situation,« siger han.

Signalforvirring

Ingen af eksperterne har set Lars Løkke som den figur, der samler nationen i en svær situation. Hans Engell taler direkte om dumpekarakter, når det handler om at kommunikere som statsminister i situationen. Engell mener, at signalforvirringen har været total, og det har efterladt alle i dybeste forvirring om, hvad Danmark egentlig vil og gør i situationen.

»Så vil Danmark efter aftale med Merkel tage 100 flygtninge. Så vil vi ikke tage nogen. Så skal vi have en europæisk løsning, så skal vi ikke have en europæisk løsning. Så får vi at vide, at Danmark allerede har taget tusinder, men mange er taget videre til Sverige, og tæller de 1.000 over grænsen også med? Og hvad med de 160.000, som EU forsøger at fordele i disse dage, det er nogle helt andre flygtninge - det er svært at se, hvad der er op og ned,« siger Hans Engell, som også nævner de forskellige meldinger og kontrameldinger om, hvorvidt politiet skulle registrere de mange indrejsende eller ej som en faktor, der har øget forvirringen.

Kan altid få taletid

Senest har udenrigsminister Kristian Jensen (V) sagt, at Danmark kommer til at tage nogle af de 160.000 flygtninge, som EU vil fordele - mandag sagde integrationsminister Inger Støjberg (V), at Danmark ville tage 0.

Han er overlevertypen. Og det er jo ikke et idealistisk engagement og et stort politisk projekt, der ligger bag for den form for lederskab. Peter Aagaard, lektor og ekspert i offentlig ledelse, RUC

Hans Engell medgiver, at sagen er ualmindelig svær for regeringen, men mener alligevel, at Lars Løkke burde have haft en mere sikker hånd og først og fremmest forsøgt at skabe klarhed og ro i sin kommunikation, for eksempel ved at tale direkte til befolkningen.

»Han indkaldte til pressemøde sent. Det er klart, at han ikke kan indkalde til pressemøde, hvis han ikke har noget at sige eller ikke har overblik, det ville også skabe usikkerhed. Men situationen burde som nævnt ikke have været en overraskelse, og en statsminister kan altid få taletid i de danske medier. Når man indkalder til pressemøde, er der mindst 50 journalister, som møder frem.«

Ingen Mandela

Mens Hans Engell altså dumper kommunikationen fra Løkkes side, så vurderer han, at statsministerens politiske håndtering af situationen i uge 37 lige akkurat er bestået.

»Det er langt fra en toppræstation, hånden har rystet for meget. Jeg lander på et fire-tal. Når det trods alt er bestået, skyldes det, at Lars Løkke har sørget for at holde de øvrige partier orienteret undervejs og taget dem med på råd, hvad der er klogt, når man er i spidsen for en regering med 34 mandater bag sig. Og han åbnede ‘Den Nationale Operative Stab’, som er Danmarks kriseberedskab. Han gjorde, hvad han skulle,« siger Hans Engell.

Peter Aagaard siger, at det er svært at forvente egentlig statsmandsoptræden fra Lars Løkke. Hans styrke har altid været det nationale snarere end det internationale, siger Aagaard.

»På mange måder er det jo meget belejligt og ligger i tråd med den hidtidige politik, at mange flygtninge gerne vil videre til Sverige. At det går ud over Danmarks internationale image, er noget andet. Lars Løkke har en klart mere national toning og prioritering og har aldrig slået sit lederskab op på at være den store, internationale leder. Men hvis man har en forestilling om, at en statsminister skal være mere eller andet end det, så koster det her politisk kapital.«

Ifølge Peter Aagaard har den dydige statsmand aldrig været en del af Lars Løkkes image.

»Han er jo en helt anden type end fx Norges Gro Harlem Brundtland og Sydafrikas Nelson Mandela, og jeg tror heller ikke, at han har nogen form for ambition om at komme i den kategori. Han er overlevertypen. Og det er jo ikke et idealistisk engagement og et stort politisk projekt, der ligger bag for den form for lederskab. Det handler om magten.«

»Merkel har en helt anden kapital at trække på. Hun er jo en decideret statsmandstype, og konteksten er meget anderledes i Tyskland er herhjemme pga. den tyske historie,« forklarer Peter Aagaard.

Den svære dans med DF

Med til at skabe Lars Løkke Rasmussens problemer med at etablere et ledelsesmæssigt overskud er, at han leder en mindretalsregering, som alene består af ét parti – oven i købet kun Folketingets tredjestørste – som i lange træk er afhængigt af Dansk Folkeparti.

Vi får kortsigtede politiske hundeslagsmål, hvor ingen tør tale om den virkelige udfordring. Det er mangel på lederskab, og det ville ikke gå i en stor virksomhed. Steen Hildebrandt, professor og ledelsesekspert, Aarhus Universitet

Peter Aagaard vurderer, at Lars Løkke har svært ved at manøvrere i situationen, fordi han er nødt til at stå ved det, han har sagt i valgkampen – nemlig hans løfter om en straksopbremsning i antallet af flygtninge – og ved den parlamentariske virkelighed.

Det begrænser hans muligheder for at udvise politisk lederskab.

Hverken regeringen eller store dele af oppositionen ønsker at tage hul på diskussionerne om, hvad Danmark skal gøre, når virkeligheden er, at det er svært at standse tilstrømningen fra krigsområder til Europa og Danmark.

»Selv om alle ved, at den nuværende situation er uholdbar, vil ingen sige det. Vi får kortsigtede politiske hundeslagsmål, hvor ingen tør tale om den virkelige udfordring. Det er mangel på lederskab, og det ville ikke gå i en stor virksomhed. Her er man nødt til at forholde sig til virkeligheden, også selv om det er ubehageligt og upopulært,« siger Steen Hildebrandt.

Eksperterne bemærker, at DF til gengæld også er med til at sikre, at oppositionen ikke i særlig grad har benyttet lejligheden til at markere sig, selv om statsminister og regering i perioder har fremstået rådvild og fraværende. Det er højst blevet til lidt politisk drilleri omkring Løkkes vinsmagning på en aften, hvor flygtninge satte Danmark på den anden ende.

En trussel mod demokratiet

Men ledelseskrisen i dansk politik handler om mere end antallet af flygtninge i Danmark og den aktuelle parlamentariske situation. Hans Engell og Steen Hildebrandt ser konsekvenser af den nuværende situation, som rækker ud over Løkkes hjemlige overlevelseschancer som statsminister.

»Der venter en afstemning om Danmarks deltagelse i retsforbeholdet. Efter de seneste dage er jeg efterhånden mest tilbøjelig til at tro, at det bliver et nej. Når folk er i tvivl og forvirrede, har de en tilbøjelighed til at stemme imod forandringer, og folk er efterladt i den dybeste forvirring,« siger Hans Engell.

Steen Hildebrandt går videre endnu. Han ser det manglende politiske lederskab fra stort set alle partier som en egentlig trussel mod demokratiet.

»Det er jo ikke kun i denne her situation, tilbøjeligheden til at tænke kortsigtet udstilles. Ingen politikere tør tage diskussionen om, hvordan vi håndterer, at en større og større andel af vores befolkning bliver ældre og ældre. Politikere nægter at diskutere, hvordan vi prioriterer de nye og stadigt dyrere behandlingsmetoder og medicintyper i vores sundhedsvæsen. De siger, at der skal være til alle, selv om enhver kan se, at det bliver nødvendigt at fravælge for at vælge til,« siger Steen Hildebrandt.

»Politikernes fokus på det kortsigtede og manglende mod til at tage de nødvendige diskussioner og svære prioriteringer er en trussel for vores demokrati og velfærdsstat.«