Enigt folketing: Unge skal arbejde for kontanthjælp

Af | @GitteRedder
| @IHoumark

I både Aalborg og Aarhus kommune får unge kontanthjælpsmodtagere lov at gøre rent eller klippe hæk for kontanthjælpen. Den model vil beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) gerne gøre landsdækkende. Ikke et eneste parti på Christiansborg stritter imod, viser en rundringning til arbejdsmarkedsordførere.

Foto: Illustration: Thinkstock

NOGET FOR NOGET Vask trapper, puds vinduer eller slå græsset. Sådan vil beskeden lyde på jobcentret til det stigende antal unge kontanthjælpsmodtagere, hvis de fremover vil have penge på kontoen. Alternativt må de påbegynde en uddannelse. Det skal nemlig være slut med at blive passivt forsørget på skatteydernes regning, mener samtlige partier på Christiansborg.

Dermed får beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) opbakning til hovedtegningen i den kontanthjælpsreform, som hun snart skal forhandle med partierne og med arbejdsmarkedets parter i de såkaldte 3-partsforhandlinger.

Der skal stilles meget tydelige krav om uddannelse og job til unge på kontanthjælp, mener Mette Frederiksen, og det bakker både Konservative, Venstre, Dansk Folkeparti og Enhedslisten op om.

»Enten skal kontanthjælpsmodtagere under en vis alder være i uddannelse eller i en eller anden form for aktivering,« siger Venstres beskæftigelsesordfører Ulla Tørnæs.

Ny reform på vej

Også den konservative arbejdsmarkedsordfører Mai Henriksen fremhæver, at der skal følge flere pligter og krav med en kontanthjælpsydelse.

»Vi synes ikke, det er holdbart, at over 6.000 personer har været på kontanthjælp i 10 år. Kontanthjælp er og skal være et sikkerhedsnet, som hjælper dem, der mister fodfæstet på arbejdsmarkedet, indtil de kan komme tilbage. Det skal ikke være en livslang ydelse«, siger hun.

Regeringen stiler mod at få en reform forhandlet på plads inden finansloven for 2013 skal være færdig i september. Og dermed vil tusindvis af unge kontanthjælpsmodtagere snart vågne op til en ny virkelighed, hvor de skal op tidligt hver morgen og knokle for kontanthjælpen.

Det sker allerede for flere hundrede unge i Aalborg. Når unge under 30 år tropper op i kommunens jobcenter for at søge kontanthjælp, bliver der ikke givet ved dørene. Hvis de ellers er socialt og psykisk velfungerende, får de klar besked om, at de kun får kontanthjælp, hvis de arbejder i kommunens haveprojekt. Her skal de klippe hæk, beskære buske eller slå græs for at få penge ind på kontoen.

Men næsten hver tredje af de unge nordjyder, der får besked om, at de skal have en hækkesaks i hånden i den såkaldte ’nytteaktivering’ vender om i døren, og jobcentret ser dem aldrig igen.

Stram linje overfor de stærke

Den såkaldte Aalborg-model, hvor unge under 30 år på kontanthjælp bliver sat i sving eller på skolebænken, er blevet landskendt de seneste uger, hvor beskæftigelsesministeren flere gange har henvist til modellen og direkte fastslået, at den inspirerer i forhold til den kommende reform.  

Jobcenterchef i Aalborg kommune Arne Lund Kristensen forklarer:

»Vi siger til de unge, at alternativet til 34 timers arbejde med at beskære træer og buske kan være at tage et job i kassen i Bilka eller et rengøringsjob om morgenen, hvor man måske kan nøjes med at arbejde 17 timer om ugen for de samme penge. Vi prøver simpelt hen at motivere nogle til at flytte sig af sig selv, ved at gøre kontanthjælpen til et træls alternativ.«

Og når kontanthjælpen ikke kommer af sig selv, finder mange unge ifølge Arne Lund Kristensen et job eller flytter hjem til mor og far i de måneder, hvor de ellers havde tænkt sig at gå på kontanthjælp.  

Jobcenterchefen understreger, at jobcentret kun fører skræmmekampagne overfor de unge kontanthjælpsansøgere, der vurderes til at kunne klare sig selv.

»Det er udelukkende de stærkeste kontanthjælpsmodtagere, der får tilbudt nytteaktivering i haveprojektet. Unge med problemer af den ene eller anden art kommer ind i et afklarings- og vejledningsforløb,« siger han.

Mange penge at spare

Der er ifølge Arne Lund Kristensen mange penge at spare på kontanthjælpsbudgettet både i Aalborg og på landsplan. I Aalborg Kommune har det nemlig vist sig, at et sted mellem hver fjerde og hver tredje af de stærke unge, der kommer for at få hjælp, dropper hjælpen, når de stilles overfor krav.

Tal fra Danmarks Statistik bekræfter, at der er store besparelser ved at få nogle unge ud af køen til kontanthjælp.

I 2008 fik 31.443 unge under 30 år kontanthjælp, mens det samme tal i slutningen af 2011 var steget til 47.696 kontanthjælpsmodtagere under 30 år. Det svarer til, at hver tyvende unge sidste år hævede kontanthjælp.

Den voldsomme stigning blandt unge kontanthjælpsmodtagere betyder også, at udgifterne til kontanthjælp alene for unge de seneste tre år er vokset fra tre milliarder kroner til 4,6 milliarder kroner. Og samlet set koster kontanthjælpen nu staten og kommunerne godt 15 milliarder kroner om året.

»For at sige det lige ud, så har vi ikke kræfter til at tage os af de svagere unge, hvis vi ikke får dem, der kan selv, til rent faktisk at holde sig væk. Der er en fare for, at unge bliver hængende i det her system, hvis vi ikke stiller krav«, fastslår Arne Lund Kristensen og bedyrer, at han på lange strækninger er enige med beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, når hun taler om ret og pligt.

»Dem, der kan selv, de skal selv«, fastslår jobcenterchefen.

Kongstanken er uddannelse

Selv om Mette Frederiksen især er inspireret fra den nordjyske kommune, understreger hun over for Ugebrevet A4, at hensigten med en kontanthjælpsreform ikke er tvangsarbejde men uddannelsespålæg.  

»Min kongstanke er, at de unge skal i uddannelse. Vi gør de næsten 50.000 kontanthjælpsmodtagere under 30 år en kæmpe bjørnetjeneste, hvis vi ikke sørger for, at de reelt får nogle kompetencer og det frihedsbrev, der ligger i at få en uddannelse, mens man er ung«, siger ministeren.

En kortlægning gennemført af Beskæftigelsesministeriet har netop vist, at syv ud af ti kontanthjælpsmodtagere under 30 år ikke har anden uddannelse end folkeskolen. Når der er en klar sammenhæng mellem, at man havner på offentlig forsørgelse og kun har folkeskolen som senest afsluttede uddannelse, skal der ifølge Mette Frederiksen også være en pligt til at tage imod en uddannelse.

Indtil man som ung kan gå i gang med en uddannelse, mener ministeren, at det er rimeligt at de unge kontanthjælpsmodtagere yder noget til gengæld for den kontanthjælp, som de får.

»Det er mig principielt og inderligt imod, at vi har nogle mennesker i tyverne, hvis perspektiv er ufaglært arbejde på et arbejdsmarked med stort behov for uddannet arbejdskraft. Min store kongstanke er, at mange af de unge, som i dag modtager kontanthjælp, i stedet skal i uddannelse,« siger ministeren og tilføjer:

»For nogles vedkommende ordinær uddannelse. For andres vedkommende uddannelsesforløb med de særlige skånebehov, som de unge måtte have. Men det skal være et decideret uddannelsespålæg.«

Endnu har Mette Frederiksen (S) ikke lagt sig fast på en aldersgrænse for, hvor gamle kontanthjælpsmodtagere skal være for at kunne tvinges på skolebænken.

Skal ikke smides på gaden

Men fra en af dem, der har fingeren på pulsen i Aalborg, lyder der en advarsel. Jobcenterchef Arne Lund Kristensen slår fast, at man ikke skal skære alle unge over en kam.

»Vi skal passe på ikke at smide nogen på gaden, der reelt ikke kan klare sig selv. Det nytter ikke at sparke de svage over skinnebenet og sige, at de skal tage sig sammen og tage en uddannelse, hvis den pågældende ikke kan. Vi skal skelne mellem de krav, som vi kan stille til de stærke og til de andre, og for de svageste kontanthjælpsmodtagere giver det ikke mening at blive kastet ud i et pålæg om uddannelse,« siger han.  

Hårde i filten

Før ministeren har forhandlet med de øvrige partier, vil Mette Frederiksen ikke løfte sløret for reformen. Men udover at de særligt lave ydelser som kontanthjælpsloft og starthjælp allerede er afskaffet, ligger en række principper for den kommende reform ifølge flere kilder fast:

  • Arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere skal arbejde for kontanthjælpen fra dag et.
  • Derfor skal der oprettes en række kontanthjælpsjob i det offentlige. Sandsynligvis et sted mellem 5.000 og 7.000 job. Det skal ske i tæt dialog med de faglige organisationer og må ikke være konkurrenceforvridende.
  • Tilbuddene til kontanthjælpsmodtagere, som ikke umiddelbart er arbejdsmarkedsparate, skal styrkes. Det gælder blandt andet bedre tilbud til kontanthjælpsmodtagere med psykiske problemer.
  • Yngre kontanthjælpsmodtagere skal pålægges at tage en kompetencegivende uddannelse. Regeringens planer om en ny såkaldt flexuddannelse skræddersyet til unge, der ikke passer ind i ordinære uddannelser, skal ses i den sammenhæng.
  • Mindre regelstyring og mere individuelle tilbud.

Arbejdsmarkedsordførerne for regeringspartierne, SF og Radikale erklærer sig enige i principperne og er klare i mælet, når det gælder om at stille flere krav til fremtidens kontanthjælpsmodtagere.

»Alle dem, der gerne vil, men ikke kan selv, skal systemet hjælpe yderligere for, at de kan få en uddannelse, der bringer dem tættere på det ordinære arbejdsmarked. Men vi skal skrue bissen mere på overfor dem, der kan, men ikke vil. Vi er nødt til at være mere hård i filten overfor de kontanthjælpsmodtagere, der måske ikke vil,« siger den radikale arbejdsmarkedsordfører Farooq Nadeem.

Han lægger ikke skjul på, at man skal kunne fratages kontanthjælpen, hvis man ikke yder noget til gengæld.   

Hos oppositionen raser man over, at regeringen som et de første initiativer fjernede fattigdomsydelserne og loftet over kontanthjælpen. Det trækker i den forkerte retning, mener både Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti.  

Venstres arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs understreger, at partiet er optaget af, at det skal kunne betale sig at arbejde.

»Vi ser gerne, at den ungeydelse der i dag gælder for unge under 25 år, udvides til alle under 30 år. Det er uanstændigt, at vi har et system, der fastholder så mange på offentlig forsørgelse i årevis.«

Også Dansk Folkeparti mener, at kontanthjælpsmodtagere skal arbejde eller uddanne sig.

»Helt grundlæggende bør det ikke være attraktivt at være på kontanthjælp, men der er jo tegn på, at det er for attraktivt, når der er misbrug af kontanthjælpen. Så der er nok at tage fat på,« siger Bent Bøgsted fra DF.

Nye job ikke til discountløn

For at politikerne kan udstikke en skrappere kurs og kræve, at de unge arbejder for kontanthjælpen, er forudsætningen, at der oprettes tusindvis af nye job. Og her fremhæver både Radikale, SF, Socialdemokraterne og Enhedslisten, at det er centralt, at de nye job ikke bliver konkurrenceforvridende og fortrænger andre faggrupper.  

Enhedslisten går kun med til en reform, hvis den løn, som man får for at arbejde i et såkaldt kontanthjælpsjob er på overenskomstmæssige vilkår, fastslår partiets arbejdsmarkedsordfører, Christian Juhl.

»Man skal ikke tvinges til at arbejde for noget, der minder om discountløn og prøve at underbyde folk, der har en overenskomst. Når kontanthjælpsmodtagere i Aalborg skal arbejde 34 timer om ugen med havearbejde, er det bestemt at misbruge folks arbejdskraft, og det er forkasteligt«, siger Christian Juhl og advarer om, at kontanthjælpsjob kan fortrænge ordinære job i den offentlige sektor, hvis reformen ikke skrues rigtig sammen.

Også SF’s ordfører Eigil Andersen understreger, at nye kontanthjælpsjob under ingen omstændigheder må fortrænge ordinær arbejdskraft, og at skabelsen af de nye job skal ske i tæt samarbejde med de faglige organisationer.

Ikke drønnerter  

Ligesom i Aalborg har jobcentret i Aarhus kommune de seneste år givet unge kontanthjælpsansøgere med styr på livet klar besked om, at der skal knokles for at få penge ind på kontoen. I Aarhus kalder de det ’straksaktivering’ og det er typisk rengøring i ældreplejen. Sidste år vred omkring 400 unge karklude for kontanthjælpen i Aarhus, og i år venter kommunens beskæftigelseschef, Vibeke Jensen, at 500 unge vil blive straksaktiveret i ældreplejen. Og ifølge Vibeke Jensen har det været forhandlet på plads med fagbevægelsen uden problemer, fordi det ikke har fortrængt ordinære job.  

»Omkring en fjerdedel af de unge vender i døren, så der er mange penge at spare, og alt i alt er det udmærket, at vi får sorteret nogle fra, der kan klare sig selv,«, siger Vibeke Jensen. Hun mener, at der er mange gode takter i de foreløbige meldinger fra regeringen omkring en ny kontanthjælpsreform. Men samtidig pointerer hun også, at man ikke skal overvurdere, hvad de svageste kontanthjælpsmodtagere kan begynde på af uddannelse.

»Vi må være ambitiøse og realistiske i de krav, som vi stiller til de yngre kontanthjælpsmodtagere. Men det er ikke bare, fordi de er nogle drønnerter, at de er havnet på kontanthjælp. Ofte har de besværlige problemer socialt eller psykisk. Derfor bliver vi nødt til at skrue nogle tilbud sammen, som de unge kan honorere. Det skal være et reelt tilbud om hjælp og uddannelse til de unge og ikke høje krav, som de umuligt kan honorere», siger Vibeke Jensen.

I den forbindelse ser beskæftigelseschefen frem til, at regeringen udmønter sine planer om en flexuddannelse, sådan som de lover i regeringsgrundlaget. Uden en flexuddannelse, der skal stykkes sammen til den enkelte, vil mange unge kontanthjælpsmodtagere nemlig ikke passe ind i uddannelsessystemet, mener hun.