Enighed om helt ny skole

Af gre@lo.dk

Ugebrevet A4’s panel af uddannelseseksperter lægger op til en revolutionering af ungdomsuddannelserne, så de tilgodeser både bogligt stærke og praktisk anlagte elever. Deres ny bud på en uddannelsesreform er et totalt opgør med vore dages gymnasie- og erhvervsuddannelser.

»Nu mangler vi bare at få det indført,«, afsluttede en paneldeltager optimistisk, da syv uddannelseseksperter sammensat af Ugebrevet A4 i sidste uge diskuterede sig frem til et banebrydende nyt ungdomsuddannelsessystem.

Til lettere overraskelse for alle syv eksperter fra gymnasieområdet, erhvervsskoleområdet og forskningsverdenen lykkedes det at blive enige om hovedtrækkene i en helt ny og fremtidsorienteret reform af ungdomsuddannelserne. En reform, som ifølge uddannelsespanelet byder på både seriøse og realistiske løsninger på de kolossale problemer, som det nuværende system må give op overfor.

»Et nyt ungdomsuddannelsessystem må bygges op fra bunden,« fastslår A4-panelet og henviser til, at de nuværende gymnasie- og erhvervsskoleuddannelser med århundreder på bagen og utallige lappeløsninger må skrinlægges. Problemerne lige nu og her er uoverskuelighed, ulighed, lavt fagligt niveau, skævvridning af søgemønstret, umotiverede og fejlplacerede elever, mangel på praktikpladser og mangel på forbindelse med folkeskole og de videregående uddannelser.
»Det nuværende system er historisk betinget. Man ville aldrig opbygge det sådan i dag,« mener Annette Larsen, sekretariatschef i Handelsskolernes Inspektør- og Forstanderforening og medlem af ekspertpanelet.

»Gymnasiet har rødder i de gamle latinskoler, og erhvervsskolerne i det lige så gamle laugsystem. Problemerne nødvendiggør, at Danmark får nogle ungdomsuddannelser, som passer til nutiden og fremtiden,« siger Annette Larsen.

Skoleskift efter 8. klasse

Står det til A4-panelet, skal en moderne ungdomsuddannelse bestå af to niveauer, kaldet Grundlæggende Ungdomsuddannelse (GU) og Videregående Ungdomsuddannelse (VU).
GU er på tre år og begynder efter 8. klasse, altså 9., 10. og 11. skoleår.

Alle elever vælger sig ind på en af cirka fem fagpakker, der har både praktisk og teoretisk indhold på forskellige niveauer og »tuner« eleverne til de forskellige retninger på Videregående Ungdomsuddannelse. Der er nogle obligatoriske fag for alle, eksempelvis idræt, dansk, matematik og samfundsfag, og desuden kan eleven vælge mellem en række valgfag som foto og billedkunst.

Praktik er indlagt på de to sidste år. 11. skoleår vil indeholde personlig uddannelsesvejledning og kurser i fremtidsmuligheder. Fagpakken får stigende vægt gennem de tre år.

Underviserne på GU skal typisk have et højere fagligt niveau end en folkeskolelærer og et højere pædagogisk niveau end en gymnasielærer. De tre år afsluttes med både individuelle eksamener og gruppeeksamener, og det kræver et bestemt niveau at kvalificere sig til den Videregående Ungdomsuddannelse.

VU er delt i to – VUf og VUt. Den et-treårige Videregående Erhvervsfaglige Ungdomsuddannelse, VUf, kvalificerer først og fremmest til alle former for faglært arbejde, men kan også kvalificere til mange videregående uddannelser.

Også her slagter ekspertpanelet en hellig ko ved at foreslå, at VUf-eleverne er på SU (statens uddannelsesstøtte) i hele forløbet, der består af tre elementer: teoretisk undervisning, skolepraktik og erhvervspraktik.   

VUt er et enkelt år med få fag på højt niveau. Og kvalificerer til mellemlange og lange videregående uddannelser.

Motiverende løft

De syv eksperter lægger hver vægt på forskellige fordele ved den nye uddannelsesmodel. Men flere ting er de enige om.

»Et skoleskift efter 8. klassetrin vil virke stimulerende på eleverne,« siger Marianne Zibrandtsen, rektor på Aurehøj Gymnasium og medlem af regeringens reformudvalg for gymnasieskolerne.
»I øjeblikket er de afsluttende år i folkeskolen en usammenhængende udslusning, og mange elever er umotiverede. Med det ny system bliver de samme år et motiverende løft. Aldrig mere 18 procent funktionelle analfabeter, som forlader den obligatoriske undervisning,« siger Marianne Zibrandtsen.

»Nu bliver 10. klasse meningsfuldt integreret, og elevernes store valg af erhvervsretning udskydes med et til to år. Så undgår vi en situation som i dag, hvor omkring 15 procent af de unge først bruger tre år i gymnasiet for at fortsætte i en erhvervsuddannelse, som kun kræver 9. klasse,« siger studiechef Jakob Lange.

Han fremhæver også fordelen ved, at det ny system forenkler udbuddet af uddannelser, så det bliver lettere for eleverne at vælge.

»I øjeblikket vælger alt for mange det almene gymnasium, blot for at udskyde valget,« siger Jakob Lange.

Et grundlæggende problem som manglen på praktikpladser løser den ny uddannelsesreform også. Ved at kombinere skolepraktik og ordinære praktikpladser med undervisningen, mener panelet, at der vil være praktikpladser nok. Samtidig blåstempler man kvaliteten af skolepraktikken, som ellers er udskældt, fordi den er dyr i drift for arbejdsgiverne. 

»Den katastrofale mangel på praktikpladser, som vi slås med i dag, vil forsvinde,« siger Mette Bjørn, ansvarlig for uddannelsespolitik i Ledernes Hovedorganisation.

»I dag går lærlingene mest i vejen på de stadigt mere tempofyldte og komplicerede arbejdspladser. Med det ny system kommer eleverne først i praktik, når de har lært noget mere og bedre kan indgå i en læringsproces. Da praktikperioden er kombineret med skolepraktik og dermed kortere, så skulle der ikke blive mangel på pladser,« mener Mette Bjørn.

Da også praktiktiden er SU-finansieret, slipper virksomhederne for at betale den lærlingeløn, som er et overenskomstspørgsmål i dag. Det lokker flere praktiksteder til, og at lærlingelønnen forsvinder, generer ikke panelets repræsentant fra fagbevægelsen, formand for LO Storkøbenhavn og formand for Danmarks Erhvervsskoleforening, Peter Kay Mortensen.

»Nu bliver elever på de erhvervsrettede uddannelser ligestillede med alle andre i uddannelse. Og at SU giver eleverne lidt mindre i tegnebogen end lærlingelønnen, det betyder minimalt i forhold til, at de er sikret en praktikplads på et tidspunkt, hvor de er klar til at lære. Og med skolepraktik for alle bliver skolerne forhåbentlig indrettet, så de ligner erhvervslivet, og vi undgår de alt for lange lærlingeuddannelser,« siger Peter Kay Mortensen, der dog er åben overfor, at praktikeleverne skal have lidt ekstra oven i SU’en.

Større lighed

At det ny system nedbryder den enorme barriere mellem erhvervsuddannelser og de gymnasiale uddannelser, betragter alle paneldeltagere også som en fordel. Professor på Danmarks Pædagogiske Institut, Erik Jørgen Hansen, ser især en udvikling mod mere lighed i at nedbryde det gamle system:

»I øjeblikket inddeler ungdomsuddannelsessystemet de unge i hierarkier, hvor det almene gymnasium ligger i toppen. I det ny system bliver eleverne længere sammen i forskellige praktisk og teoretisk farvede fagpakker. Det sikrer bedre udviklingsmuligheder for de svage og mindre frafald. Et system skulle gerne kunne tage sig af over 90 procent af en årgang, i øjeblikket falder over 20 procent fra. Lighedseffekten er mit hovedmotiv for at gå ind for det ny system.«

Alle eksperter er også enige om fordelen i, at kun de elever, som virkelig satser på en videregående uddannelse, kommer på den etårige Videregående Teoretiske Ungdomsuddannelse. Lektor på Ishøj Amtsgymnasium, Inge Heise, håber, det ny system kan forhindre, at undervisningen spoleres eller besværliggøres af så mange umotiverede og studie-uegnede elever, som gymnasierne slås med i dag:  

»Eleverne vil være mere modne og træffe et mere bevidst valg, når de vælger mellem den teoretiske og den erhvervsfaglige Videregående Ungdomsuddannelse efter de tre år i den Grundlæggende Ungdomsuddannelse. Der vil blive færre elever på den teoretiske del, og de bogligt interesserede kan virkelig folde sig ud.«

Udfordring at få alle med

Alle syv eksperter ser også ulemper og risici.

»Klasse-enheden bliver allerede fra 9. klasse mindre sammentømret. Det vil mange elever være kede af,« siger Inge Heise.

Og Annette Larsen har også bekymringer.

»På Grundlæggende Ungdomsuddannelse bliver det en stor udfordring at tilrettelægge undervisningen med fagpakker på flere niveauer, så alle elever kan være med,« siger Annette Larsen, mens Jakob Lange mest er bekymret for, at ideen ikke realiseres fuldt ud, så de nuværende og helt uholdbare skel mellem gymnasier og erhvervsskoler fortsætter.
Alle eksperterne er enige om, at de nye uddannelsesinstitutioner skal være regionale. Nuværende folkeskoler, erhvervsskoler eller gymnasier kan bruges til formålet.

Deltagerne i A4-panelet er også enige om, at bestyrelsesmedlemmerne til de uafhængige selvejende institutioner skal hentes blandt engagerede folk fra erhvervslivet, uddannelsessektoren og skolens ledelse, lærere og elever. Arbejdsmarkedets parter kan, men skal ikke nødvendigvis være repræsenteret i bestyrelserne.

Peter Kay Mortensen mener dog, at man skal bygge på det nuværende partssystem også i de nye erhvervsrettede uddannelser. Uden indflydelse på erhvervsuddannelsernes indhold risikerer arbejdsmarkedet ifølge Peter Kay, ikke at få den rigtigt uddannede arbejdskraft.