Enhver 6-årigs drøm?

Af Kristine Bertelsen

Børn fra 0. til 7. klasse skal selv bestemme, hvad de vil lære, hvornår de vil lære og hvordan. Det er grundtanken hos Danmarks første demokratiske skole, der til august åbner i Roskilde. Skolen har hentet inspiration fra andre demokratiske skoler i Europa.

INTERVIEW Hvor langt kan børnene udnytte demokratiet?

»Hvert barn på skolen har en stemme. Den kan de bruge på de ugentlige skolemøder, hvor der fastsættes regler for eksempelvis omgangstone og mobning. Undervisningen er til gengæld meget individbaseret. Her har hvert enkelt barn ret til at følge sine egne mål for læring, med en lære til rådighed som ressourceperson. I princippet vil tilbud om matematik kunne afskaffes, men det vil ikke ske i praksis, fordi børnene vil have mulighed for at søge viden inden for en bred vifte af fagområder.«

Med denne form for direkte demokrati til skolemøderne, frygter I så ikke, at man vil se en form for blokpolitik, hvor de ældre elever står sammen mod de yngre - eller pigerne mod drengene?

»Det er klart, at det er muligt at udøve lobbyarbejde på skolen, men hvis man værner om børns integritet, så er børn utrolig gode til at tage hensyn til hinanden. Og ligesom i Folketinget, er der hos os mulighed for at ændre de vedtagne regler. Der er dog en grundlov på en demokratisk skole, hvor respekt for hinanden og forbud mod vold og mobning er det centrale.«

Så skolens grundlov vil selv gode lobbyister ikke kunne ændre?

»Teoretisk er det muligt, men i praksis vil det ikke ske. Hvis et forslag om at afskaffe grundloven kom op på skolemøderne, ville man se en grundig debat på skolen. Og det ville helt sikkert blive stemt ned.«

Hvordan skal et barn helt ned til 6-års alderen kunne håndtere frihed over egen undervisningsplan?

»Jeg har set det fungere på andre demokratiske skoler. Det kan selvfølgelig være meget forskelligt, hvad en 6-årig vælger. Jeg har set et 6-årigt tvillingepar, der hver eneste uge deltog i fysik- og kemiundervisningen. Det er børn sagtens i stand til at vælge.«

Hvordan skal børnene vide, hvad der er interessant og væsentlig viden for dem at besidde?

»På skolerne leves et rigtigt liv, der hjælper børnene til at spore sig ind på, hvad der er vigtigt. Hvis man omgiver sig med livet hver dag, i form af kulturen i ens hjemby, medier, internet og film, så får man hele tiden bud på, hvad der er nødvendigt at lære.«

Vil en sådan form for skole ikke favorisere de børn, der i forvejen er ressourcestærke og selvstændige - og tilsidesætte de mere usikre elever?

»Det kan man godt tro. Men tanken på skolen er netop, at vi opfatter børn som meget ressourcestærke i det hele taget. Erfaringen viser, at der til de demokratiske skoler også kommer mange børn, der har lidt nederlag på andre skoler, men som klarer sig rigtig godt her. Vi plejer at sige, at en demokratisk skole er en skole for alle typer børn. Men det er egentligt mere et spørgsmål, om det er en skole for alle typer forældre. Det kræver en høj grad af tillid til sit barn at sætte det på en demokratisk skole.«

Men dermed favoriserer skolen vel også særligt ressourcestærke familier, der kan håndtere netop det?

»Det mener jeg ikke. Men det er klart, at der er nogle begrænsninger inden for friskoleloven i og med, at forældrene skal betale en hvis procentdel i skolepengene. Og det kan i nogle tilfælde udelukke eksempelvis en enlig mor på bistandshjælp. Men ikke altid.«