Enhedslistens vælgere er klar til at vælte regeringen

Af

Et massivt flertal af Enhedslistens vælgere er klar til at vælte regeringen, hvis ikke støttepartiet får sat væsentlige aftryk på den kommende finanslov. Støttepartiets vælgere mener – ultimativt - at dagpengeperioden skal forlænges, og at overførselsindkomsterne skal beriges med tre milliarder kroner. Den klare melding fra vælgerne styrker Enhedslistens forhandlingsposition, men kan også blive en farlig boomerang for partiet.

Foto: Illustration: Mogens Flindt, Polfoto.

NOK ER NOK Regeringen skal forlænge dagpengeperioden og hive penge op af statskassen til dagpengemodtagere og folk på overførselsindkomst, hvis Enhedslisten skal stemme for næste års finanslov. Sidder finansminister Bjarne Corydon (S) tungt på pengekassen uden at være lydhør over for Enhedslistens krav, skal han og regeringen væltes.  

Så klar er meldingen fra Enhedslistens vælgere i en ny meningsmåling, der kommer få dage før Bjarne Corydon på mandag fremlægger regeringens forslag til finanslov.

Målingen tyder på, at Enhedslistens vælgere langt fra har glemt forløbet omkring forårets skatteforhandlinger, hvor regeringen gennemførte et lynforlig med Venstre og Konservative hen over hovedet på det lille støtteparti.

Næsten syv ud af ti blandt Enhedslistens vælgere mener således, at partiets topforhandlere skal stemme nej til årets finanslov, hvis ikke partiet får centrale dele af sin politik igennem i forhandlingerne. Og fører det til regeringens fald, er det bare ærgerligt, synes Enhedslistens vælgere at tænke.

Det fremgår af en ny måling, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4 i perioden fra 16. – til 22. august. Ud af mere end 4.500 repræsentativt udvalgte vælgere har 549 danskere, der ville sætte kryds ved Enhedslisten, hvis der var folketingsvalg i morgen, deltaget i undersøgelsen.  

Står stejlt på længere dagpengeperiode

Især dagpenge og regulering af overførselsindkomsterne stikker ud som torne for Enhedslistens vælgere:

• Knap to ud af tre mener, at en forlængelse af dagpengeperioden er et ultimativt krav i forhandlingerne. Kun hver fjerde af Enhedslistens vælgere mener ikke, at kravet skal stilles som et ultimatum for at nå en aftale.

• Otte ud af ti af Enhedslistens vælgere er helt eller delvis enige i, at det skal være et ultimativt krav, at mennesker på overførselsindkomst kompenseres »krone-for-krone« for i alt tre milliarder kroner i finansloven. Kravet opstod efter, at regeringen og de borgerlige partier i skatteforliget aftalte, at overførselsindkomster stiger med en lavere takst end normalt fra 2016.

• Fire ud af ti af Enhedslistens vælgere mener, at selve spørgsmålet om opregulering af overførselsindkomsterne bør være et ultimativt krav fra partiet i finanslovsforhandlingerne. Dette er en lidt større gruppe dog uenige i.

• Knapt så entydigt forholder det sig med klassiske Enhedsliste-emner som fordobling af arveafgiften og højere skatter til landbruget, som ikke engang hver tiende vælger mener skal være ultimative krav. Knap en tredjedel erklærer, at en ekstra skat på aktiehandler bør være ultimativt, ligesom godt fire ud af ti uden omsvøb kræver en milliardærskat for de 49 rigeste familier i Danmark.

Surhed overrasker

Lektor i statskundskab på Aarhus Universitet, Rune Stubager, er forbløffet over arrigskaben hos Enhedslistens vælgere.

»Det her er ret markant. Det er en meget stor andel af Enhedslistens vælgere, som er villige til at sende regeringsmagten tilbage til de borgerlige igen. Det overrasker mig en smule, at de er så sure,« siger han og vurderer, at målingen giver Enhedslisten blod på tanden op til de næste måneders forhandlinger omkring finansloven.

»Det her mindsker nok ikke Enhedslistens appetit på indrømmelser.«

Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, bruger da også målingen til at understrege, at partiet og dets vælgere er helt i tråd med hinanden.  

Men hun afviser på forhånd at bringe sine vælgernes ultimative krav med ind til forhandlingsbordet i Finansministeriet.

»Vi siger, at det her problem skal løses, men vi er åbne over for at diskutere, hvordan det kan løses. Men det er ikke et ultimativt krav, at dagpengeperioden skal forlænges. Der er et problem, der skal løses, og det har vi mange forslag til, hvordan man kan gøre. Og det må vi forhandle med regeringen om,« siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Men hvis alt går galt i forhandlingerne mellem de to parter, vil hun ikke tage ansvaret for, at regeringen eventuelt måtte vælte.

»Regeringen står med et politisk valg. Den kan vælge at samarbejde med højrefløjen, sådan som de gjorde under skattereformen. Det valg er jeg dybt uenig i, men det var det valg, de traf. Eller de kan vælge at samarbejde med os. Og hvis de skal samarbejde med os om en finanslov, skal det være en finanslov, der trækker Danmark i en markant mere social retning,« siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Nye vælgere mest rebelske

Enhedslisten har på få måneder suget vælgere til sig i en grad, som det »lille« parti aldrig har set før.

Ved valget i september sidste år endte Enhedslisten med 12 mandater og knap syv procent af stemmerne. Siden er vælgerne strømmet til, og i marts var Enhedslisten større end SF i meningsmålingerne.

Hen over sommeren er dampen godt nok gået lidt af Enhedslistens opbakning, men trods dette står partiet i en måling fra DR Nyheder den 10. august stadig til en fremgang på seks mandater i forhold til Folketingsvalget.

Interessant er det derfor, at Enhedslistens nye vælgere tilsyneladende er mere firkantede end partiets trofaste vælgere i forhold til spørgsmål om eksempel dagpengeperioden og »krone-for-krone-kompensationen« til mennesker på overførselsindkomster.

Mere end syv ud af ti af de nye vælgere, som hverken har stemt på Enhedslisten ved Folketingsvalgene i 2007 og 2011, mener, at spørgsmålet om dagpengeperiodens længde bør være et ultimativt krav fra Enhedslistens forhandlere. Men kun seks ud af ti blandt de trofaste vælgere – de, der stemte Enhedslisten ved de seneste valg og vil gøre det igen – har den opfattelse.

Tendensen går igen i spørgsmålet om en »krone-for-krone-kompensation« for de mennesker på overførselsindkomst, der bliver ramt af effekten af forsommerens skatteforlig.

83 procent af de nye vælgere er enten helt eller delvis enige i, at kravet bør være ultimativt over for regeringen. Blandt de trofaste vælgere er det knap 75 procent, som har dette synspunkt.

Det hele er bare noget møg

Forsker i parti- og vælgeradfærd på Københavns Universitet, Sigge Winther Nielsen, er overrasket over, at vreden på venstrefløjen tilsyneladende har bidt sig så fast, som A4-målingen viser.

Han vurderer, at flertallet af Enhedslistens nye vælgere tidligere har sat kryds ved Socialdemokraterne eller SF, men nu har søgt helt ud på venstrefløjen. Og den skuffelse, disse vælgere må have inden i sig, kan være med til at sætte ild til de politiske standpunkter. Også fordi en del flytbare vælgere ikke følger så meget med i eller interesserer sig for politik generelt.

»De har måske heller ikke overblik over, hvilke konsekvenser, det vil have at hive tæppet væk og smide regeringen på porten. Om det er Helle Thorning eller Lars Løkke (V), det kan være lige meget. Det hele er bare lidt noget møg,« vurderer Sigge Winther Nielsen.

Det kommer også bag på Rune Stubager, at Enhedslistens nytilkomne vælgere tilsyneladende er mere vrede og derfor mere forhippede på at få den rene Enhedsliste-politik igennem end partiets trofaste vælgere.

På forhånd ville han have troet, det var omvendt: At de trofaste vælgere ville være mere firkantede end de nye. Alligevel mener Rune Stubager, at forklaringen ligger lige for:

»Vi har med dagpenge og reguleringen af overførselsindkomsterne netop fat i årsagen til, at de her mennesker nu vil stemme på Enhedslisten. Det er derfor noget, de går stærkt op i, og derfor står de hårdt på det,« siger Rune Stubager.

Forløbet med dagpengene og overførselsindkomsterne er med andre ord enkeltbegivenheder, der gør nogle vælgere sure og får dem til at skifte parti. Det er ikke den mere traditionelle følelse, hvor en vælger over længere tid går og kan mærke, at man langsomt søger i en anden retning end det parti, man traditionelt stemmer på.

»Her er der formentlig tale om en protest for de her vælgere, og derfor, når I så spørger til de ting, holder de meget fast på de her punkter,« vurderer Rune Stubager.

Partiforsker på Københavns Universitet Sigge Winther Nielsen antager, at Enhedslistens topfolk vil bruge A4-målingen som afsæt for de kommende forhandlinger i Finansministeriet.

»Enhedslisten kan bruge den her måling strategisk og sige til regeringen: ’I må forstå, at når vi kigger på vores vælgerbase, vores nye vælgere, er det virkelig vigtigt, at vi får noget på de her fronter. Vi vil gerne være mere pragmatiske, det er vores trofaste vælgere, men vi bliver nødt til at have noget mere med i posen. Vi er moderate, og vil gerne indgå kompromis, men I må forstå, at vores vælgere har denne dagsorden’,« siger han.

For kulørt at vælte Thorning

Men hvad betyder raseriet i Enhedslistens bagland så for finanslovsforhandlingerne og regeringens muligheder for overhovedet at overleve efteråret?

»Som det ser ud nu, er det lidt for kulørt at tro, at Enhedslisten vil vælte regeringen. Simpelthen, fordi man godt er klar over, at der står meget på spil,« siger Sigge Winther-Nielsen og henviser til reaktionen hos Enhedslistens trofaste vælgere i de aktuelle politiske spørgsmål.

»De er godt klar over, at hvis Enhedslisten gambler for meget her, kan man måske vinke farvel til en rød regering de næste ti år, fordi vælgerne generelt ikke vil betro magten til de røde partier,« fastslår han.

Heller ikke Rune Stubager vurderer, at Enhedslisten stemmer nej til efterårets finanslov og dermed risikerer at bringe regeringens liv i fare. Han kalder det en »gratis« omgang for Enhedslistens vælgere at hidse sig op i målinger. Og, som han også siger, hvor skal disse Enhedsliste-vælgere gå hen, hvis de endnu engang ender med at være utilfredse?

»Enhedslistens topfolk vil have ret nemt ved at komme ud og sige: Det her var så langt, vi kunne komme, og vi vil ikke have en borgerlig regering. Derfor vil vi ikke vælte regeringen på det her. Og i den sammenhæng er det jo ikke vælgerne, der er mest interessante, men Enhedslistens hovedbestyrelse. Og det er jo en helt særlig størrelse, som jeg ikke skal forsøge at gøre mig klog på,« siger han.

Johanne er faldet ned

Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen er ikke bekymret for, at hun med et mere pragmatisk forhandlingsresultat kommer i karambolage med sine mere ultimative vælgere.

»Dagpengespørgsmålet skal løses. Men hvordan det løses, er ikke ultimativt. Når jeg taler med folk, er det mit klare indtryk, at det folk går op i er, at det her problem bliver løst. Om det bliver på den ene eller anden måde, er ikke det afgørende. En model kunne være, at man ikke kan ryge ud af dagpengesystemet, medmindre man er blevet tilbudt et job,« siger hun.

Finansminister Bjarne Corydon har ikke ønsket at kommentere målingen, men Socialdemokraternes finanspolitiske ordfører, John Dyrby Paulsen, lægger vægt på, at regeringen ikke forhandler med Enhedslistens vælgere, men med Johanne Schmidt-Nielsen, Frank Aaen og Per Clausen. Og de plejer at være til at snakke med.

»Det er ikke sådan, at den her undersøgelse ændrer noget for os, men det er heller ikke sådan, at vi tror, at de forhandlinger med Enhedslisten bliver »piece of cake«. Det er det ikke. Det bliver svære forhandlinger, det er der ingen grund til at lægge skjul på. Enhedslisten er jo fuldt opmærksom på, at de skal have noget med ud af de forhandlinger, og det ville da også være mærkeligt, hvis de ikke fik det,« siger han og skærer situationen ud i pap:

»Hvis Enhedslisten ikke vil være med, får Enhedslisten en anden regering, hvor de ikke har nogen indflydelse overhovedet. Så de må gøre op med sig selv, om det er bedst at få nogle ting igennem, eller få ingenting igennem.«