SENIORTID

Enhedslisten vil give sosu'en, mureren og pædagogen ret til tidlig tilbagetrækning

Af | @journallan

Et godt seniorliv skal være en rettighed, man har efter 40 år på arbejdsmarkedet, mener Enhedslisten. Trods bred enighed om, at der er brug for at gøre mere for at forhindre nedslidning, stempler både Socialdemokratiet, SF og LO-fagbevægelsen forslaget som 'urealistisk'.

Står det til Enhedslisten og Pernille Skipper (øverst th) skal danskerne kunne gå på pension efter 40 års på arbejdsmarkedet. Det betyder, at mureren, der begyndte som lærling som 17-årig kan hellige sig livet med børnebørnene allerede som 57-årig.

Står det til Enhedslisten og Pernille Skipper (øverst th) skal danskerne kunne gå på pension efter 40 års på arbejdsmarkedet. Det betyder, at mureren, der begyndte som lærling som 17-årig kan hellige sig livet med børnebørnene allerede som 57-årig.

Foto: Scanpix

Alle danskere skal kunne trække sig tilbage efter 40 år på arbejdsmarkedet og have ret til at gå på nedsat tid efter 35 år. I hvert fald hvis de har a-kasse-medlemskabet i orden.

Det er kernen i et nyt tilbagetrækningsudspil fra Enhedslisten, som vil gøre op med velfærdssystemets ensidige fokus på alder og lægge større vægt på antallet af arbejdsår. 

Enhedslistens udspil ændrer ikke på selve pensionsalderen, som stiger i takt med levealderen over de kommende år.

I stedet vil Enhedslisten indføre en ny efterløns-lignende ordning, som skal sikre, at lønmodtagere, der starter tidligt på arbejdsmarkedet, har et mere nedslidende arbejdsliv og kortere gennemsnitlig levetid end akademikeren, kan trække sig tilbage før tid eller gå ned i arbejdstid og få et godt seniorliv.

Enhedslisten er helt galt på den. Vi lever længere og har fået et bedre helbred. Så er der ikke behov for ordninger til 10 milliarder kroner Troels Lund Poulsen (V), beskæftigelsesminister

»Det er en absolut nødvendighed, når pensionsalderen stiger, at vi laver en fleksibel tilbagetrækning for dem, der har brug for det. Vi vil gerne sikre, at også pædagogen, mureren og den ufaglærte arbejder kan stoppe med at arbejde, mens de stadig er raske, og får mulighed for at nyde et velfortjent otium,« siger Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, til Ugebrevet A4.

Enhedslistens forslag: Seniortid og seniorløn

Seniortid  tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet på en ydelse svarende til dagpenge, indtil folkepensionsalderen begyndes. Kravet er mindst 40 år på arbejdsmarkedet og mindst 35 års medlemskab af A-kassen.

Seniorløn fleksibel tilbagetrækning, hvor nedsat arbejdstid til f. eks. 30 eller 20 timer kompenseres med dagpengesatsen, suppleret af overenskomstmæssige aftaler. Kravet er 35 år på arbejdsmarkedet og 30 års medlemskab af A-kassen.  

Kilde: Enhedslisten, 'Godt seniorliv til alle', marts 2017

UDVID

Fagforbundet FOA har tidligere talt varmt for en differentieret pensionsalder, hvor man tager højde for antallet af år på arbejdsmarkedet.

Minister: Enhedslisten er helt gal på den

Til gengæld går Enhedslistens forslag stik imod de senere års politiske reformer af både efterløn og pensionsalder, som har haft til formål at få danskerne til at blive længere tid på arbejdsmarkedet. 

Forslaget får da også en blank afvisning med på vejen fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).

»Jeg synes, at Enhedslisten her er helt galt på den. Vi lever længere og har fået et bedre helbred. Så er der ikke behov for ordninger til 10 milliarder kroner, som Enhedslisten siger, at deres forslag vil koste, og som automatisk vil få flere til at stoppe. Tværtimod. Vi er som samfund dybt afhængige af, at vi bliver længere på arbejdsmarkedet,« siger ministeren i et skriftligt svar til Ugebrevet A4.

Jeg er sikker på, at vi kan få en god, lang diskussion med Finansministeriet, for deres regnemaskiner vil sige, at det her er helt forfærdeligt Pernille Skipper, politisk ordfører for Enhedslisten

Tilbagetræknings-udspillet får også en kølig modtagelse hos både Socialdemokratiet, SF og LO-fagbevægelsen, som alle anser forslaget for at være urealistisk at få gennemført.

Rammer arbejdsudbud og beskæftigelse

Det er nemlig langt fra nogen gratis omgang at give danskerne mulighed for at trække sig tilbage efter 40 år på arbejdsmarkedet.

Enhedslisten forventer selv, at den samlede udgift vil være lige så stor som den samlede efterløns-udgift før forringelserne af efterlønnen i 2011: 21,3 milliarder kroner.

Grafikken viser, hvornår tre typer medarbejdere kan gå på seniorliv med Enhedslistens forslag. Klik på grafikken for at se den i stor format. Kilde: Enhedslistens udspil 'Godt seniorliv til alle'

Men godt halvdelen af de mange milliarder vil ifølge partiets beregninger kunne hentes på det beløb, der er afsat til efterlønnen, samt sparede omkostninger på andre offentlige ydelser.

Det efterlader en regning på 9,7 milliarder kroner årligt, som partiet vil hente ved øget beskatning af kapitalindkomst og ved at fjerne fradraget for pensionsindbetalinger i topskatten.

Men kigger man på samfundsøkonomien har det også store omkostninger, vurderer tidligere overvismand Torben M. Andersen, der er professor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet.

»Det har en potentiel stor negativ effekt på arbejdsudbud og beskæftigelsen. Derudover vil det have den effekt på de offentlige finanser, at der vil være flere år, hvor man trækker på systemet, og færre år hvor man bidrager til det. Sådan lidt firkantet sagt,« siger han.

På sigt kan udgifterne endda blive endnu større. Muligheden for at hente penge ind fra efterlønsordningen bliver mindre og mindre som årene går. Og forhøjelsen af pensionsalderen vil også få udgifterne til at vokse.

»I takt med at den generelle pensionsalder bliver højere, så vil det også blive en længere og længere periode, man har ret til en sådan ydelse med et 40-års-kriterium. Dermed vil ordningen formentlig også blive dyrere på sigt,« siger Torben M. Andersen.

»En god, lang diskussion med Finansministeriet«

De økonomiske advarsler omkring ordningens konsekvenser for samfundsøkonomien, er dog ikke noget, som skræmmer Pernille Skipper.

»Jeg køber helt overordnet ikke, at man altid ser det som en indtægt, at man øger arbejdsudbuddet. Det er svært at forudse udviklingen på arbejdsmarkedet på lang sigt, men vi har givet et estimat på, hvad vi mener, det vil koste på kort sigt, og det har vi fundet finansiering til,« siger Pernille Skipper og fortsætter:

»Men jeg er sikker på, at vi kan få en god, lang diskussion med Finansministeriet, for deres regnemaskiner vil sige, at det her er helt forfærdeligt.«

Hvis man for eksempel bliver arbejdsløs, eller skal på barsel, så skal det selvfølgelig tælle med, når arbejdstiden gøres op Pernille Skipper, politisk ordfører for Enhedslisten

Enhedslistens politiske ordfører er samtidig ikke nervøs for, at stigningen i pensionsalderen vil betyde, at nogle danskere kan få ret til at benytte den nye ordning i 10 eller 15 år.

»Det, vi tilbyder med den her ordning, er jo ikke politikerpension til alle og en guldrandet forretning. Det er dagpengesatsen. Så økonomisk er der ikke det store incitament til at hoppe over på den her ordning i mange år,« siger hun.

Arbejdsløshed og barsel tæller med

Enhedslisten lægger samtidig op til, at de 40 år på arbejdsmarkedet skal fortolkes meget bredt, når der skal sættes dato på danskernes tilbagetrækning.

Både perioder med lønarbejde og perioder med arbejdsløshed, hvor man har modtaget dagpenge eller kontanthjælp skal tælle med, når regnestykket gøres op. Det samme skal barsel, efteruddannelse og praktik og arbejde under uddannelsen.

»Det er afgørende for os, at de livsomstændigheder, der kan ske for os alle, regnes med i det her. Hvis man for eksempel bliver arbejdsløs, eller skal på barsel, så skal det selvfølgelig tælle med, når arbejdstiden gøres op,« siger Pernille Skipper.

Jeg vil gerne tænke positivt, for vi har brug for at tale om det her. Men jeg ved ikke, om Enhedslisten her skyder så langt over målet, at det fordrejer debatten. Enhedslisten har i hvert fald med det her forslag sikret sig, at det er umuligt at overgå dem Karsten Hønge, beskæftigelsesordfører for SF

SF: Enhedslisten skyder langt over målet

Hos de øvrige partier i rød blok er det dog småt med begejstring for Enhedslistens forslag. Selvom både Socialdemokratiet og SF erklærer sig enige i, at der skal gøres mere for at forhindre nedslidning i takt med den stigende pensionsalder. 

»Jeg vil gerne tænke positivt, for vi har brug for at tale om det her. Men jeg ved ikke, om Enhedslisten her skyder så langt over målet, at det fordrejer debatten. Enhedslisten har i hvert fald med det her forslag sikret sig, at det er umuligt at overgå dem,« siger SF's beskæftigelsesordfører, Karsten Hønge, og uddyber:

 

»Enhedslistens forslag vil betyde, at rigtig mange faglærte vil kunne gå på den her nye efterløn allerede som 58-årig. Det er en dramatisk forbedring af den gamle efterlønsordning, som vi ikke havde flertal til at holde fast i.«

SF fremlagde sidste år deres eget forslag om om en særlig nedslidningspension, der vil give lønmodtagere med en særlig stor risiko for nedslidning og forventet kortere levetid mulighed for at trække sig tilbage fem år før pensionsalderen.

»Vi lægger vægt på at finde nogle modeller, der virker målrettet for dem, der har brug for det. Ellers kan jeg godt frygte, at man kommer til at bruge rigtig mange penge på en gruppe, som måske ikke rigtigt har brug for det,« siger Karsten Hønge.

S: De rigtige beslutninger med et bredt flertal

Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Leif Lahn Jensen, har også svært ved at se, hvordan man skal finde de mange millioner.

»Enhedslisten har fuldstændig ret i, at vi er nødt til på sigt at se på, hvordan vi kan få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet og hjælpe dem, der er nedslidte.«

»Men forskellen på Enhedslisten og os er også, at vi forhåbentlig skal i regering efter næste valg, så vi skal kunne levere på de ting, vi foreslår. Derfor skal økonomien hænge sammen, vi skal være sikre på, at det hjælper de rigtige mennesker, og vi skal kunne træffe de rigtige beslutninger med et bredt flertal,« siger Leif Lahn. 

S-ordføreren har dog ikke noget klart bud på, hvad der så skal gøres. Den tidligere SR-regering nedsatte en seniortænketank, som skulle komme med forslag til, hvordan man kunne forbedre senior-arbejdslivet. En tænketank som dog hurtigt blev nedlagt, da Venstre-regeringen trådte til.

Siden har Socialdemokratiet internt arbejdet på en politisk løsning på problemet.

»Det skal vi have et svar på, og det arbejder vi på at få. Men vi har det ikke endnu.«

Debatoplæg til fagbevægelsen

Alternativets beskæftigelsesordfører, Torsten Gejl, er anderledes positiv.

»Det er er et rigtig godt udspil fra Enhedslisten. Det er vigtigt, at folk kan få pension, før de er fuldstændig nedslidte, og at folk kan få mulighed for at nyde sin alderdom og få en ordentlig pensionisttilværelse. Derudover vil forslaget styrke folks tilhørsforhold til fagbevægelsen og a-kasserne.«

Pernille Skipper ryster dog ikke på hånden, selvom udspillet fra flere sider stemples som ren utopi.

»Vi er godt klar over, at det ikke er alle på Christiansborg, der vil juble og være klar til at stemme for. Men det her er også et debatoplæg til fagbevægelsen og alle de mennesker i vores land, som skal stemme og bestemme, hvordan vores samfund skal se ud,« siger Pernille Skipper

Andre veje at gå

Sender man stafetten videre til LO-fagbevægelsen, understreger næstformand Ejner K. Holst da også, at det er »afgørende vigtigt« at gøre noget ved de kæmpe udfordringer med den stigende pensionsalder og en efterløn, der er ved at miste sin betydning.

Men i lighed med Socialdemokratiet og SF savner han realisme i Enhedslistens udspil.

»Vi må og skal kunne sikre folk et godt seniorliv og en værdig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Mindre hører sig ikke til i det 21. århundrede. Men jeg har svært ved at se et så udgiftskrævende forslag blive til virkelighed. Og så er spørgsmålet, om der ikke er andre mere politisk realistiske veje at gå,« siger Ejner K. Holst.

Mere positiv reaktion er der hos fagforbundet FOA, som har ført an med forslag om en fleksibel pensionsalder tilbagetrækningsalder målt på antallet af arbejdsår.

Det er blandt andet sket med inspiration fra Tyskland, hvor man kan gå to år tidligere på pension, hvis man er startet tidligt på arbejdsmarkedet.

FOA-formand Dennis Kristensen glæder sig over, at Enhedslisten følger op på idéen, selvom han hellere vil holde fokus på pensionsalderen frem for en erstatning for efterlønnen.

»Det er grundlæggende positivt, at Enhedslisten og andre politiske partier kommer med bud på, hvordan man kan sikre, at alle får nogle gode år efter arbejdslivet, og anerkender, at der er pokkers til forskel på forskellige faggrupper. Ikke bare økonomisk, men også helbredsmæssigt og i forhold til forventet levetid,« siger FOA-formand Dennis Kristensen.

Styrkelse af den danske model

Der er også positiv respons at hente hos a-kasserne. Gevinsterne ved at være medlem af en a-kasse er gennem flere år blevet udhulet i takt med forringelser på dagpengeområdet.

En kortere dagpengeperiode, lavere dimittendsats og en markant lavere kompensationsgrad har samlet set sat a-kasserne under pres.

Her vil en tilbagetrækningsmodel som Enhedslistens give en ekstra god grund til at melde sig ind i a-kassen, lyder det fra Torben Poulsen, formand for Danske A-kasser.

»Det er klart, at det vil have en positiv effekt, hvis man gør det samlede dagpengesystem bedre og mere attraktivt. Så vi kan godt se en værdi i, at man på den her måde knytter tilbagetrækningsmodeller op på medlemskab af a-kassen,« siger han.

Selvom styrkelsen af a-kasserne ikke har været det centrale element i Enhedslistens tilbagetrækningsudspil, så er det en positiv sidegevinst, som Pernille Skipper meget gerne tager med.

»Medlemskab af a-kassen er en måde at måle på, hvor lang tid, man har været på arbejdsmarkedet. Men for os er det også en god ting, at der er større incitament til at forsikre sig og være en del af en a-kasse og på den måde bakke op om den danske model. Derfor ser jeg også vores forslag som en styrkelse af den danske model.«