Energistyrelsen vildledte om oliepenge

Af | @JanBirkemose

Oplysninger fra Energistyrelsen om DUC-selskabernes indtjening på Nordsøen har i årevis været opgjort forkert, konkluderer ny uafhængig rapport – bestilt af Energistyrelsen selv.

I flere år har Energistyrelsen anvendt et forkert regnskabstal til at informere offentligheden og Folketinget om olieselskabernes indtjening i den danske del af Nordsøen. I en ny rapport fra Handelshøjskolen i København bliver der uddelt dumpekarakter til Energistyrelsens brug af de såkaldte afkastgrader som redskab til at vurdere olieselskabernes indtjening.

Afkastgrader giver nemlig kun et øjebliksbillede af et enkelt regnskabsår, og da de tre selskaber i Dansk Undergrunds Consortium, DUC, først er begyndt at tjene rigtig mange penge i de senere år, har Energistyrelsens oplysninger været med til at skabe et uklart billede af, hvordan DUC’s sande økonomi ser ud.

I rapporten, der er bestilt af tidligere miljø- og energiminister Svend Auken, skriver lektor Carsten Krogholt Hansen, at olieeventyret netop er karakteriseret ved, at investeringerne skal forrentes over hele perioden fra 1962 og frem til 2012, hvor DUC-selskabernes bevilling udløber. Da det desuden er naturligt, at de første mange år i perioden bruges til etablering og efterforskning, kan et retvisende økonomisk billede kun skabes, hvis man kigger på hele perioden og tager hensyn til, at indtægterne i stor stil først kommer i slutningen af perioden.

»Det er derfor min konklusion, at afkastgraderne er uegnede indikatorer for måling og bedømmelse af rentabiliteten af aktiviteterne på Nordsøen,« skriver Carsten Krogholt Hansen i sin rapport.

I stedet anbefaler han, at Energistyrelsen anvender et andet regnskabstal, der kaldes den interne rente. Det tal viser udbyttet af investeringen set over hele perioden, og i rapporten beregnes det til 15,6 procent i perioden fra 1962 og frem til og med 2001. Hvis tallet korrigeres for inflation, ender det dog på knap ni procent.

Energistyrelsens brug af afkastgrader problematiseres yderligere af, at styrelsen kun har anvendt tallene i årsopgørelser frem til og med 1999. I den periode var afkastgraderne forholdsvis lave og ikke væsentlig højere end i resten af industrien. Men efter 1999 er indtjeningen steget voldsomt på grund af høje oliepriser og høj indvinding. Det har resulteret i afkastgrader, der er op til syv gange højere end i resten af industrien.

Men netop da stigningen i afkastgraderne for alvor satte ind, ændrede Energistyrelsen praksis og stoppede med at informere om tallet. I stedet er den interne rente blevet beregnet ved flere lejligheder.

Økonom Martin Windelin fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd advarede i et notat allerede for halvandet år siden om, at Energistyrelsens økonomiske oplysninger var vildledende. Han er tilfreds med, at hans udsagn nu bekræftes af den uafhængige rapport, men han finder situationen dybt problematisk.

»Energistyrelsen har vildledt Folketinget ved igennem adskillige år at have oplyst et uegnet og tæt på ubrugeligt tal for rentabiliteten af DUC-selskaberne. Det er kritisabelt og problematisk, at det er den information, Folketinget har haft til rådighed i de tilbagevendende drøftelser af forholdet mellem olieselskabernes indtjening og statens indtægter fra Nordsøen,« siger økonom Martin Windelin.

Energistyrelsen ønsker ikke at kommenterer rapporten, men oplyser, at den vil indgå i den redegørelse om beskatning af olieindtægterne på Nordsøen, som styrelsen er ved at forberede til Folketinget. Det sker efter et flertal i Folketinget har erklæret sig utilfreds med størrelsen af statens andel af olieindtægterne.

En af metoderne, der overvejes for at sætte beskatningen op allerede under den nuværende licensaftale, der først udløber i 2012, er at lade kravet indgå i de genforhandlinger, der skal ske mellem staten og DUC.

DUC består af A.P.Møller, Shell og Texaco.