Ender det i en Anker?

Af | @JanBirkemose

Måske kommer VK-regeringen til at bære ansvaret for den økonomiske krise, når historiebøgerne skal skrives. Foreløbig har finansministeren forsigtigt erkendt, at regeringen overså faresignalerne. Men han har ikke indrømmet, at regeringen selv har skabt nogle af krisens udløsende faktorer.

Socialdemokraterne med Anker Jørgensen i spidsen var i 1970’erne tæt på at køre Danmark ud over den økonomiske afgrund. Det budskab er fra borgerlig side blevet gentaget så mange gange, at det næsten er blevet indskrevet som et faktum i historiebøgerne. Spørgsmålet i dag og i morgen er, om VK-regeringen selv får samme kedelige eftermæle, når der i fremtiden skal placeres et ansvar for den økonomiske krise.

Sagligt set må det være et faktum, at krisen hverken er skabt eller opfundet af VK-regeringen. Alligevel bliver det svært for den borgerlige regering at krybe udenom og ikke påtage sig et medansvar i historiebøgerne. En delvis erkendelse af, at der »faktisk er noget at komme efter«, leverede finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), da han i sidste uge debuterede på et møde blandt de europæiske finansministre i Bruxelles: »Vi må alle påtage os et ansvar for ikke at have set de momenter, der måtte have været afgørende for, at vi er havnet i den nuværende situation,« lød det fra Claus Hjort Frederiksen, som dog ikke samtidig erkendte, at disse »momenter« til dels er skabt af hans egen regering.

I en ny analyse fra EU-kommissionen af de enkelte EU-landes krise fremgår det nemlig klart, at krisen i Danmark allerede var sat ind, inden den internationale nedtur for alvor tog fart sidste efterår. Og det skyldtes ifølge EU, at den danske økonomi var overophedet på grund af stærke stigninger i boligpriserne og mangel på arbejdskraft – to fænomener som VK-regeringens politik har været med til at forstærke.

Ganske vist kan størstedelen af de høje boligpriser tilskrives den lave boligrente, som regeringen ikke har nogen indflydelse på. Men at regeringen i 2003 gennemførte de afdragsfrie lån har uomtvisteligt været med til at sende boligpriserne på himmelflugt. Også skattestoppet på ejendomsværdiskatten hører ind under de »momenter«, der har været med til at få boligpriserne til at løbe løbsk og ophede økonomien. Alene på den konto er der blevet pumpet 27,8 milliarder ekstra kroner ud i en økonomi, der havde mere brug for en fod på bremsen end på speederen.

Hertil kommer midlertidigt ufinansierede skattelettelser på arbejde, der også har været med til øge det private forbrug i en sådan grad, at det ikke kan undre, at arbejdsmarkedet i årevis – som pointeret af EU-kommissionen – har manglet arbejdskraft.

Til at håndtere problemerne med den manglende arbejdskraft har Claus Hjort Frederiksen i sit tidligere job som beskæftigelsesminister så opfundet jobcentrene, som fra dag ét har været ude af stand til at formidle de mange ledige job til de arbejdsløse.

Det virker derfor overraskende, at Claus Hjort Frederiksen nedtoner regeringens ansvar til, at han ikke har set de problematiske »momenter« i tide, når mange af dem netop er opfundet af regeringen. Det er naturligvis et bekvemt synsproblem. Men da der også løbende er blevet advaret imod regeringens politik, tyder noget på, at også finansministerens hørelse er nedsat – i hvert fald momentvis.