En verden besat af spekulation

Af

Over alt i den vestlige verden kaster alle fra skolelæreren til renovationsarbejderen sig over mere eller mindre kreative og risikable investeringer. Det øger risikoen for ødelæggende inve-steringsbobler, som den, der netop nu er ved at blive punkteret på aktiemarkedet, mener den amerikanske økonom Robert J. Shiller. Også i Danmark har spekulationsfeberen godt fat.

LUDOMANI Den seneste tid har ikke været sjov for de danske aktie- og boligejere. Pludseligt og meget brutalt er de seneste års økonomiske fremgang og guldhøst blevet afløst af krak-lignende tilstande. Således har de danske aktionærer siden nytår tabt godt 200 milliarder kroner.

Ifølge den anerkendte amerikanske økonom Robert J. Shiller, professor på Yale-universitetet, er de voldsomme udsving i aktie- og boligpriser en naturlig konsekvens af den udvikling, som er sket i de seneste 10-15 år. Hvor risikofyldte investeringer før var forbeholdt analytikerne i de største investeringsbanker, opfatter alle sig i dag som spekulanter, der kan og bør tjene kassen på kreative investeringer i alt fra huse og aktier til skibe og sojabønner:

»Vi har flere og flere helt almindelige mennesker uden nødvendigvis den store økonomi-ske indsigt, der er begyndt at tænke som spekulanter. Deres selvopfattelse er, at de selvfølgelig også skal lave en masse penge på Wall Street. Det er en tankegang, der skaber øget risiko for spekulative bobler,« siger Robert J. Shiller.

Og ifølge Robert J. Shiller er det ikke kun i USA, at spekulation er gået fra at være en sport for de velbeslåede til at være en integreret del af dagligdagen for både høj og lav.

»Jeg mener, at der er tale om en global kultur,« siger han.

Og hvad så? Vil nogle måske fristes til at sige. Er det ikke den enkeltes problem, hvis de vil sætte deres hårdt tjente sparepenge på spil? Selvfølgelig. Problemet er imidlertid, at der med folkeskolelæreren, kassedamen og journalistens indtog på de finansielle markeder opstår en øget risiko for spekulative bobler, som kan have en meget negativ indflydelse på økonomien og beskæftigelsen, når de punkteres.

»Nationalbankerne og politikerne skal selvfølgelig gøre deres for at forhindre fremvæksten af ødelæggende spekulative bobler, hvilket de blandt andet kan gøre ved at advare mod de risici, som er forbundet med investeringer. Men de vil næppe kunne bremse den spekulative entusiasme, som er groet frem i de seneste år,« siger Robert J. Shiller.

Boblerne bliver større og større

Hans advarsel er mere end almindelig relevant netop i disse dage. I januar er aktiekurserne tordnet ned med potentielt ødelæggende konsekvenser for resten af økonomien og beskæftigelsen.

Retter man blikket blot få år tilbage i tiden, finder man også masser af belæg for den amerikanske økonoms bekymring for den omsiggribende spekulation.

Det er blot få år siden, at den globale it-feber rasede og sendte aktiekurserne på ukendte, forgældede og dybt uprofitable it-firmaer til himmels i forventningen om, at firmaerne ville score kæmpegevinster og vokse sig lige så store som Microsoft, når bare internettet for alvor blev udviklet.

It-boblen voksede mest markant i 1999, hvor det førende amerikanske indeks for teknologiaktier Nasdaq steg med 86 procent, og hvor 457 nye it-firmaer blev introduceret på det amerikanske aktiemarked. En fjerdedel af de firmaer fordoblede deres aktiekurs på den første handelsdag.

Boblen brast den 11. marts 2000. I det følgende halvandet år tabte Nasdaq-aktierne 78 procent af sin værdi, hvilket ikke alene skabte voldsomme problemer for aktionærerne i både ind- og udland, men også lagde en voldsom dæmper på den økonomiske vækst og fik arbejdsløshedstallene til at vokse voldsomt.

Samtidig var en ny spekulativ boble imidlertid på vej til at vokse sig stor. Blandt andet på grund af de faldende aktiekurser og den generelt lave økonomiske vækst valgte den amerikanske centralbank at sænke renten markant, så den nåede én procent den 25. juni 2003. Det gjorde det umådeligt billigt at låne til køb af eksempelvis en ny bolig, hvorfor prisen på boliger i USA begyndte at stige kraftigt.

Da huspriserne for alvor begyndte at skyde i vejret spredtes en guldfeber, der strakte sig langt ud over USA’s grænser og fik priserne på selv den mest vanrøgtede et-værelses lejlighed til at eksplodere.

Den seneste og mest livlige boble findes i Kina, hvor aktiepriserne er blevet pumpet op i de seneste år. Siden sommeren 2005 er aktieindekset i Shanghai steget med flere hundrede procent, drevet frem af taxi-chauffører, rengøringsfolk og buddhistiske munke, der ifølge den amerikanske avis USA Today alle har kastet sig over aktieinvesteringer.

Danskerne er også smittet

Kendetegnet ved alle disse bobler er, at det ikke kun har været traditionelle storspekulanter, der har været indblandet, men også den almindelige lønmodtager. Det gør sig også gældende for den seneste spekulative bobler i Danmark. For mindre end et par år siden var det ikke ualmindeligt, at »friske« danskere brugte overskuddet på bankbogen eller friværdien i deres eget hus til at købe både tre, fire og fem projektlejligheder ved den københavnske havn i håbet om en stor og hurtig gevinst.

Professor ved handelshøjskolen i København Ole Thyssen er heller ikke i tvivl om, at danskerne er mindst lige så ramte af spekulationsfeberen som alle andre. Han mener, at der er sket en demokratisering af spekulationen:

»Tidligere var investering i aktier forbeholdt dekadente og ejendommelige investorer. Men nu er det noget, som alle gør fra deres hjemmecomputer,« siger han og fortsætter:

»I opgangstider, som vi har haft i de seneste år, har ganske mange oplevet den berusende fornemmelse at blive rigere uden at røre en finger.«

Personligt har Ole Thyssen imidlertid holdt sig langt fra mere eller mindre kreative investeringer:

»Begynder jeg at investere i håbet om gevinst, vil jeg blive optaget af det. Og så vil jeg på en eller anden måde føle mig påvirket af, om det går op eller ned. Det kan udvikle sig til en mild form for besættelse. Men jeg skal selvfølgelig ikke udelukke, at der er mange, som kan gøre det med fred i sjælen,« siger han.

Professor Ole Thyssens fornemmelser for udviklingen i investeringskulturen herhjemme bliver bekræftet af de sparsomme data, der findes på området.

Ifølge Værdipapircentralen er antallet af aktieinvestorer vokset fra 1,2 millioner i april 2004 til 1,4 millioner i august 2006, som er de nyeste tal. Samtidig er antallet af danskere, der har investeret i investeringsbeviser, vokset fra 730.000 til 865.000, svarende til en vækst på 18 procent.

Desværre findes der ikke tidligere opgørelser over antallet af enkelt personer, der har investeret i aktier. Skat har dog opgjort udviklingen i antallet af husstande med aktieinvesteringer fra 1999 til 2004. Og her viser det sig, at antallet af husstande, der enten ejede aktier eller børsnoterede investeringsbeviser, voksede fra 990.000 til 1.139.431 – en stigning på 15 procent.

Mediebilledet afspejler også, at stadig flere danskere er begyndt at sætte deres sparepenge på højkant. TV 2 har gjort finansnyheder til en fast del af deres aftenprogram. De største danske dagblade har opprioriteret deres erhvervsstof. Og Danmarks oplagsmæssigt mest succesfulde dagblad i de seneste år er Dagbladet Børsen, der udførligt redegør for udviklingen på alverdens aktiemarkeder hver eneste dag.

En tendens i tiden

Hos Dansk Aktionærforening oplever man også en voksende interesse for at investere. Antallet af medlemmer i foreningen er vokset fra 10.631 i marts 2003 til 19.400 ved udgangen af år 2007. Altså næsten en fordobling på bare fire år.

Direktør i Danmarks Aktionærforening Linda Overgaard bekræfter da også, at der er en øget interesse i at investere i aktier.

»Det er en tendens i tiden. Nogle vil sige, at der er flere, som er sig selv nærmest. Jeg synes dog kun, det er godt, at flere og flere tager ansvar for deres privatøkonomi,« siger hun.

Blandt forklaringerne på den øgede interesse for at investere nævner Linde Overgaard, at internettet har gjort det væsentligt lettere og billigere at handle aktier:

»Men der er også det politiske aspekt. Flere og flere indser, at samfundet ikke tager hånd om os i samme grad som tidligere. Og det er et brandgodt argument for selv at spare op.«

Linda Overgaard mener dog ikke, at de private investorer kan klandres for væksten i spekulative bobler. Dertil er hr. og fru Danmarks økonomiske formåen simpelthen for lille.

Grundlæggende er professor i økonomi tilknyttet Københavns Universitet Jakob Brøchner Madsen, der siden 1980’erne har forsket i dansk og international økonomi og finansiering, enig i, at »den lille mands investering« ikke ved sin størrelse kan flytte markedet. Men som Robert J. Schiller også påpeger, så kan de alligevel spille en afgørende rolle. For på de finansielle markeder spiller psykologi en stor rolle:

»De kan forstærke en bestemt tendens. Og er der tilstrækkeligt mange små investorer, så kan de flytte markedet,« siger Jakob Brøchner Madsen.

Han fortæller, at man talrige gange i historien har set, at det er, når manden på gaden kaster sig over spekulation, at det går galt. Det gjaldt blandt andet for 1920’ernes USA. Således var kvindemagasinerne i USA spækkede med artikler om spekulation og aktieinvesteringer kort før krakket på Wall Street i 1929.

Bobler er ødelæggende for økonomien

Men hvor alvorligt er det, at der fra tid til anden opstår spekulative bobler. Selvfølgelig er det beklageligt for den investor, som har sat sine sparepenge på spil, men har det nogen større betydning for den samlede økonomi?

Utvivlsomt, mener Jakob Brøchner Madsen. Han mener, at de store op- og nedture er ødelæggende. Problemet er, at når først de spekulative bobler brister, så lammer det økonomien og fører til en kraftig vækst i arbejdsløsheden.

De første tegn ses allerede i USA, hvor boligboblens punktering og det medfølgende stop for byggeriet har drevet arbejdsløsheden op og investeringerne ned. Det samme kan ske herhjemme, mener Jakob Brøchner Madsen:

»Det kan altså godt gå grueligt galt det her. Og så kan vi komme til at se en arbejdsløshed, der er mangedoblet i forhold til i dag,« siger han.

Et andet problem er, at spekulative bobler altid rammer meget skævt og helt tilfældigt. Det mærker mange nyslåede huskøbere i København allerede. De købte deres lejligheder og huse på toppen og vil stå med store tab, hvis de skal flytte. Derfor er flere af dem bundet til deres nye hjem.

Spørgsmålet er imidlertid, om man overhovedet kan gøre noget for at forhindre de spekulative bobler i at opstå. Trods alt har de været en del af økonomien i flere hundrede år. Og som Robert J. Schiller påpeger, kan det være næsten umuligt for nationalbankerne og de ansvarlige politikere at bremse den spekulative entusiasme, der er groet frem i de senere år.

Centralbankerne i Europa og USA kan dog gøre deres for ikke at kaste benzin på bålet, mener Jakob Brøchner Madsen:

»En af grundene til, at huspriserne og aktiekurserne gik bersærk, var, at renten var kommet alt for langt ned. Hvis bare den tidligere amerikanske centralbankchef Alan Greenspan havde været mere aggressiv i sine renteforhøjelser, kunne man have forhindret meget.«