Sundhed

En veltrænet krop er karriererytterens nyeste salgsargument

Af

Yoga og maraton pynter på CV'et. Men du må ikke møde på jobbet med pumpede overarme, for det gælder om at vise, at du er i kontrol uden at være en freak, påpeger professor. På jobbet er mange arbejdsgivere optaget af sunde medarbejdere. Men nogle lønmodtagere får hverken rygestopkurser og romaskiner, viser nye tal fra NFA. I de brancher, hvor behovet for øget sundhed er størst, er tilbuddene færrest, advarer forsker på området.

Deltagerne varmer op til endnu en omgang DHL Stafet i Aarhus. Stafetløbet er måske det bedste eksempel på, at motion er blevet en del af danskernes arbejdsliv. 

Deltagerne varmer op til endnu en omgang DHL Stafet i Aarhus. Stafetløbet er måske det bedste eksempel på, at motion er blevet en del af danskernes arbejdsliv. 

Foto: Martin Ballund, Scanpix

Når du søger et nyt job, er det ikke længere nok at fremhæve dine fortræffelige faglige kompetencer.

Du skal huske også at fortælle din potentielt kommende chef, hvor ofte du løber i skoven, og at du hiver din mountainbike frem i weekenderne. Det forklarer professor Kristian Larsen, der i mange år har forsket i lighed i sundhed ved Aalborg Universitet.

»Det er en slags intuitiv viden, der gør, at folk kan læse, at det her er vigtigt for, om du bliver accepteret på et job. Det er ikke tilfældigt, når folk begynder at skrive i en jobansøgning, at de elsker bjergvandring og cykler med manden på Mallorca,« siger han.  

Lige nu er han og nogle kollegaer fra Aalborg Universitet i gang med et stort projekt i samarbejde med universiteter i USA, England og Australien, hvor forskerne undersøger, hvordan man opfatter sundhed inden for forskellige brancher.

Vægt, blodtryk og kolesterol i balance

Fra tidligere studier ved Kristian Larsen, at vi i dag stræber efter både mental og fysisk sundhed, og derfor er vores kroppe blevet noget, vi investerer i. 

»Der er sket en udviskning i skellet mellem arbejde og fritid. Sundhedsfremmetilbud er flyttet ind i arbejdssammenhænge, og samtidig kan fritidsaktiviteter styrke ens position i arbejdslivet,« siger han. 

Arbejdsmarkedet kræver udover de formelle kompetencer, man får via sin uddannelse, i stadig større krav uformelle kompetencer som udholdenhed, viljestyrke, fleksibilitet og robusthed, forklarer han.  

Ifølge ham vil den ideelle krop på mange arbejdspladser være én, der lever op til de retningslinjer, Sundhedsstyrelsen udstikker. Vægt, højde, blodtryk og kolesterol skal være i balance.

Som medarbejder skal du gerne kunne gennemføre et motionsløb og gå i fitnesscenter, men du skal gøre det med en vis nonchalance. Det må ikke gøre for ondt. Man skal ikke overgøre sundheden, forklarer professoren. 

»Kroppen skal være nogenlunde trimmet. Du må godt spise sundt, men du må også godt lige drikke og ryge lidt i weekenden. Man skal passe på sin krop, men ikke for neurotisk. Den normale krop har en vis værdi i det sociale spil og er rimelig gangbar på mange arbejdspladser,« påpeger Kristian Larsen.  

Få tilbud i byggebranchen    

Som en del af det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs nye kortlægning af danskernes trivsel på arbejdsmarkedet i 2016, har man undersøgt, hvilke jobgrupper der bliver tilbudt flest sundhedsfremmetilbud. 

Laboranter, farmaceuter, tandlæger og dyrlæger er sammen med militærpersonale og naturvidenskabelige akademikere nogle af dem, der har fået flest tilbud om motionsaktiviteter sidste år.

Den gamle LO-formand Thomas Nielsen, der her er sammen med Anker Jørgensen, havde den her store krop, og dengang hed det, at han havde pondus. I dag vil han nok bare være tyk, siger Kristian Larsen, der i mange år har forsket i lighed i sundhed ved Aalborg Universitet

Lønmodtagere i  servicefag, tømrere, snedkere, murere, mekanikere og pædagogmedhjælpere fik til gengæld færrest tilbud sidste år. 

Forskellen blandt jobgrupper genkender professor emeritus ved Syddansk Universitet Gisela Sjøgaard, der forsker i motion på arbejdspladsen. 

»Der er en meget stor ulighed i forhold til sundhedstilbud på arbejdspladsen. Generelt får de lønmodtagere, der er ansat i de store virksomheder og med bedre uddannelser, flere tilbud end dem, der ligger i lavtlønsområdet og er ansat i små virksomheder. Dem, der har mest behov, får færrest tilbud.«

Sundhedsfremmetilbud på arbejdspladsen fører tit til sundhedsstress. Per Brændgaard, ernæringsekspert og sundhedsvejleder

Medarbejdere i fysisk tunge jobs har mest muskelbesvær og sygefravær, og ville derfor have godt af at få vejledning om sundhed og motion for at holde sig i form, pointerer Gisela Sjøgaard. 

»I stedet bliver der brugt meget smertestillende, og det gør kun ondt værre, fordi man afmonterer en varsling, som er det normale biologiske signal om at passe på kroppen. Nogle medikamenter gør oven i købet, at man snarere får nedbrydning af muskelvævet end opbygning,« siger hun.    

Bevidst fravalg af blomkålsris og crossfit

Man behøver ikke at have ondt af murerne og tømrerne, der ikke får tilbudt motion og kostråd, mener ernæringsekspert og sundhedsvejleder Per Brændgaard, der lever af at holde foredrag og iværksætte forløb om sundhed på arbejdspladser. 

Ifølge ham er der er nemlig en god grund til, at mester i håndværksfag ikke lokker sine ansatte med selleri og sjippetov. 

»Det gider medarbejderne i de her fag ikke. En murer kan godt lide at have det godt og føle sig fri, men vil ikke have velvære på den måde, som sundhedsguruer forsøger at prakke ned over hovedet på en. Det er jo bare arbejde, og det får de nok af. De vil gerne have fri, når de har fri,« siger han. 

Kræver sit sjak at træne før arbejdet

I Bygge- Anlægs- og Trækartellet har det tidligere været drøftet, om der skulle indføres motion i arbejdstiden. Det fortæller Freddy Ridderhaugen, der er formand for Byggefagenes Sikkerheds- og Miljøudvalg i Storkøbenhavn og faglig sekretær i 3F BJMF. 

»Men der er nogle store barrierer i forhold til at implementere det, selvom idéen er rigtig god. For os drejer det sig først og fremmest om, at det er noget, der sker i arbejdstiden, så vi ikke selv skal lægge fritidstimer i det,« påpeger han  

En anden barriere er at få de ansatte til at bakke op om sundhedsinitiativerne, forklarer han. 

»Det er jo ofte mindre sjak, og vi skal finde ud af, hvordan man lige får et lille sjak med på at lave øvelser, inden man går i gang med arbejdet.«

Satser på det, der virker

NFA’s kortlægning viser også, hvordan det generelt går med udbuddet af sundhedsfremmetilbud.

 

Færre lønmodtagere har fået tilbudt rygestop, kostvejledning, motionsfaciliteter eller ugentlige motionstilbud eller sundhedstjek i 2016 sammenlignet med 2014. 

Den fede, rygende, drikkende, slappe eller ’lade’ krop lægges for had. Kristian Larsen, professor, Aalborg Universitet

Men professor emeritus Gisela Sjøgaard, oplever ikke en overordnet modvilje mod sundhedsfremmetilbud. Man er blot begyndt at satse på det, der virker, understreger hun.   

»Rygestopkurser har man kørt i rigtig mange år, og der har man nået en grænse for, hvor mange man kan nå på den måde. Det samme gælder for kostvejledning, for en stor del af den har handlet om alkohol, men det problem har man stort set løst. Rygning og alkohol er ikke længere så store problemer på arbejdspladser, som det har været tidligere, da man i dag har forbud på de fleste arbejdspladser,« siger hun. 

På samme måde giver det god mening, at tilbud om sundhedstjek er faldet, da mange medarbejdere har været igennem sundhedstjek, der alligevel ikke bliver fulgt op af handling, mener hun. 

Derfor glæder det hende, at tilbud om små motionsaktiviteter i hverdagen, der for eksempel kan være træning med elastikker eller vægte, er steget fra 2012 til 2016. 

»En hel række undersøgelser har vist, at netop de tilbud er mere effektive, end når man bare stiller motionsfaciliteter til rådighed. Man får pulsen op kortvarigt, og man gør det sammen, og bruger sundhedsambassadører,« forklarer Gisela Sjøgaard.  

Foragt for afvigerne

Den sundhedsbølge, der er skyllet ind over os, har især haft vokseværk de seneste 30 år, påpeger Kristian Larsen, der gennem sin forskning har fundet ud af, at det har skabt en fedmeforagt.     

»Den fede, rygende, drikkende, slappe eller ’lade’ krop lægges for had,« siger han og giver et eksempel: 

»En krop, der for 50 år siden blev anset som magtfuld, bliver i dag set som amoralsk og en dyr krop. Den gamle LO-formand Thomas Nielsen havde den her store krop, og dengang hed det, at han havde pondus. Men de samme kroppe er nu forbundet med mangel på selvkontrol. Det er den bevægelse, der er sket samfundsmæssigt.« 

I Dong arbejder man for eksempel med søvn, mens nogle arbejder med meditation og alle mulige andre ting. Marianne Levinsen, forskningschef, Fremforsk

Det kan nemt give bagslag, når ansatte får tudet ørene fulde af sundhedsråd, mener Per Brændgaard, der selv arbejder ud fra et såkaldt holistisk sundhedsbegreb, hvor psykisk velvære er lige så vigtigt som den fysiske fremtoning.  

»Sundhedsfremmetilbud på arbejdspladsen fører tit til sundhedsstress,« siger han. 

Han mener, at der i dag hersker et decideret usundt syn på sundhed, hvor rigide regler om at spise sundt og dyrke motion dræner ansattes energi. 

»De fleste har hørt, at sundhed er godt, men mange glemmer at reflektere lidt dybere over, hvilken form for sundhed man køber ind. Men for arbejdsgiver er det utrolig vigtigt, for de ender bare med at stresse medarbejderne, og så går det udover deres arbejdsindsats,« oplever han. 

Kun frivillig motion 

Ifølge professor emeritus Gisela Sjøgaard kan det dog være en fordel både økonomisk og produktionsmæssigt, at arbejdsgivere tilbyder sundhedsinitiativer. Men det kan presse medarbejderne, hvis tilbuddene bliver trukket ned over hovedet på dem, fastslår hun. 

»Det skal være frivilligt og ske i samarbejde mellem ansatte og ledelse. Det er utrolig vigtigt, at de ansatte har medindflydelse på, hvordan motionen skal foregå. Og så bliver det en win-win-situation,« mener hun.   

Arbejdsgiverne skal ikke alene have de ansattes accept. De skal også sørge for at finde det initiativ, der er relevant for deres medarbejdere, påpeger Marianne Levinsen. Hun er forskningschef hos Center for Fremtidsforskning Fremforsk.

»I Dong arbejder man for eksempel med søvn, mens nogle arbejder med meditation og alle mulige andre ting. Der er sket en udvikling fra, at man havde et bredt udbud til, at man er mere fokuseret på medarbejdernes behov,« siger hun.

Fremover vil især specialiserede sundhedstiltag bliver endnu mere udbredt, vurderer fremtidsforskeren.