En valgsejr er vigtigst

Af | @GitteRedder

Vælgernes fortsatte tillid afhænger af, at regeringen gennemfører sin politik i et tempo, hvor folk kan følge med. Derfor kommer der tidligst ændringer i efterlønsordningen efter næste valg, uanset hvad de konservative siger. Til gengæld lover beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen mere valgfrihed for den enkelte og afviser at ville udslette fagbevægelsen.

Det er ikke kun det regnfulde maj-vejr, der gør udsigten fra beskæftigelsesministerens kontor lidt sløret for tiden. Den forstyrres også kraftigt af, at ledigheden stiger og stiger, når nu alle ens bestræbelser går ud på at skaffe flere i arbejde.

»Det kan godt bekymre mig,« erkender Claus Hjort Frederiksen (V). Og det bliver ikke bedre af, at danskerne ifølge undersøgelser også hellere vil have fri end gå på arbejde: De vil på efterløn, holde orlov og længere ferie. Men hvem skal betale for velfærden, når arbejdsstyrken begynder at falde om 5-10 år? »Det er da bekymrende,« fastslår Hjort Frederiksen.

Men trods bekymringerne så har regeringens chefideolog og nærmeste rådgiver til statsministeren en stor tillid til, at problemerne nok skal løse sig af sig selv. Der kommer ingen indgreb mod ledigheden her og nu. Regeringen har is i maven og ser tiden an. Og mere grundlæggende reformer af efterløn og dagpengesystem, som arbejdsgiverne og den konservative regeringspartner kræver, afviser han også pure. »Det er ikke regeringens politik,« lyder det fra beskæftigelsesministeren.

citationstegnNogle af de unge Venstrefolk er også utålmodige og vil gerne have gennemført reformer inden udgangen af næste kvartal. Men skal vi have holdbare liberale reformer, betyder det også noget, at folk kan følge med, og at vi bliver siddende i en længere periode.

Hvordan ser det danske arbejdsmarked ud om fem år, hvis du stadig er beskæftigelsesminister?

»Min hovedoverskrift er, at vi inden for velfærdssamfundets rammer skaber så fleksible vilkår for det enkelte menneske som overhovedet muligt. Tingene går i den retning. Arbejdsmarkedets parter åbner også op over for valgfrihed inden for de kollektive overenskomster. Lønmodtagerne kan vælge, om de foretrækker mere pension, løn eller ferie. Den enkelte får lov at træffe nogle beslutninger. Og det er den måde, vi skal arbejde på fremover. Det ligger i tidens ånd, at mennesker vil bestemme mere over deres egen tilværelse, og min opgave som minister er at nedbryde de stive barrierer, der forhindrer det. Vi skal bevare de centrale velfærdsydelser, men sikre den størst mulige selvbestemmelsesret.«

Vælgerne vinder magtkampen

Det er, som om Venstre og konservative har valgt to forskellige veje. For de konservative er det en klassisk borgerlig, erhvervsvenlig politik – lavere skat, væk med efterlønnen og lavere sociale ydelser. Tør Venstre ikke rigtigt sige det samme af frygt for vælgerne? 

»Jeg kan ikke spore forskellige strategier mellem Venstre og konservative. Vi er forskellige partier, og det ville være unaturligt, hvis vi mener det samme om alt. Vi har et fælles regeringsprogram, som vi arbejder indenfor, og det ligger klart: Ændringer i efterlønnen står ikke på dagsordenen i denne regeringsperiode, og nedskæringer af dagpenge og sygedagpenge er ikke regeringens politik. Vi synes ikke, der er voldsomt mange penge at slå til Søren med, hvis man er på understøttelse, sygedagpenge eller kontanthjælp. Og det er slet ikke noget, vi vil skære i.«

Hvem vinder så magtkampen, når det nye regeringsgrundlag skal skrives?
»Det gør vælgerne jo. Det er kanonfordelen ved demokrati. Vælgerne vinder hver gang, og de får det lige, som de vil have det.«

Forudsat at politikerne siger det samme under en valgkamp, som de gør efter valget?

»Præcis, og vi har i vores regering gjort en dyd ud af, at det vi siger, det holder vi. Og det har været overskriften over alt. Fordi historien om efterlønnen fra 1998 er et lærestykke for alle politikere i, at hvis man ikke sørger for, at den folkelige debat følger med i det der sker, så havner vi i en voldsom mistillid mellem politikere og vælgere.«

Netop efterlønnen er under pres. Tør I gå til valg på at sige til befolkningen, at efterlønsordningen står for fald?

»Nu afventer vi, at det her forlig om efterlønnen implementeres, og så sætter forligspartierne sig sammen og vurderer erfaringerne. Så må partierne gøre op med sig selv, hvad de vil sige i en valgkamp.«

Så må det da være voldsomt irriterende, at konservative rejser spørgsmålet hver anden dag?

»Sådan er politik. Det må man lære at håndtere, og i en regering er det afgørende, at der er et godt forhold mellem ministrene, og det er der. Denne her regering skal ikke bare overleve denne periode, men også vinde næste valg. Det medfører, at vi skal leve med hinanden, men partierne skal også have mulighed for at fremføre afvigende synspunkter.«

Utålmodige Venstre-løver

Men man kunne få den fornemmelse, at vi nærmest har fået to konservative partier i Danmark – Venstre og Socialdemokraterne, som ikke tør lave større reformer af angst for vælgerne. Er det modet, der mangler?

13»Det er en helt forkert opfattelse, at vi ikke har gennemført reformer. Skattestoppet er i sig selv et af de mest vidtgående tiltag i nyere tid. Aldrig før har nogen regering lovet, at skatten ikke vil stige. Nogle af de unge Venstrefolk er også utålmodige og vil gerne have gennemført reformer inden udgangen af næste kvartal. Men skal vi have holdbare liberale reformer, betyder det også noget, at folk kan følge med, og at vi bliver siddende i en længere periode.«

Ledigheden vokser dramatisk, og alt tyder på, at flere og flere vil miste deres job de kommende måneder. Hvad vil du gøre ved det?

»Det er bekymrende. Men midt i det triste er jeg lidt opmuntret, fordi der er tale om stærke ledige – bygningshåndværkere, ingeniører og akademikere, mens der blandt de ufaglærte ikke er så stor en stigning. Alle erfaringer viser, at når opsvinget kommer igen, så forsvinder de grupper hurtigt ud af ledighedsstatistikken.«

Men mange økonomer forudser stigende ledighed og nedjusterer nu skønnet over væksten. Kan du sidde det overhørig?

»Jeg hører også mange økonomer sige, at vi får et opsving igen i 2004. For at hjælpe det opsving på vej er det meget passende, at vi har gennemført en skattereform med virkning fra næste år, hvor der pumpes seks milliarder kroner mere ud til forbrug. Det skal ikke dække over den kendsgerning, at jeg synes, det må være rædselsfuldt for de mennesker, der rammes af ledighed i dag, men vi tror, det vender næste år.«

Men alle erfaringer viser, at jo længere tid mennesker går ledige, des sværere får de ved at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Ved at sætte sin lid til nogle økonomer, som hævder, at der – måske – kommer et opsving i 2004, risikerer I vel, at det bagefter bliver langt sværere at opfylde målsætningen om at skaffe flere i arbejde?

»Vi vil selvfølgelig følge udviklingen og gribe ind, hvis der er behov. For mig er det afgørende, at det er en begrænset tidshorisont. Med arbejdsmarkedsreformen »Flere i arbejde« er der sat skub i en nytænkning af både strukturen, jobformidlingen og aktiveringen af ledige. Alt sammen skal være med til at sikre, at flest mulige har fodfæste på arbejdsmarkedet.«

Men hvis den midlertidige ledighed har sendt dem ud af arbejdsmarkedet for altid?

»Den allerstørste udfordring i beskæftigelsespolitikken er jo netop at identificere de mennesker, der har risiko for at havne i langtidsledighed. Når vi ved, hvem de er, er der ingen grænser for, hvad vi skal gøre for at hjælpe dem. Men det vil være spild af vores knappe ressourcer at gå ind og omskole og uddanne alle, når vi ved, at flertallet af egen drift finder ny beskæftigelse.«

Ingen Darth Vader

Dagbladet Børsen skrev for nylig, at angrebet på fagbevægelsen er slået fejl. Det er ikke lykkedes hverken at afskaffe eksklusivbestemmelserne, at stække a-kasserne eller senest at udhule fagbevægelsens indflydelse på arbejdsmarkedspensionerne. Er det et nederlag?

»Jeg må skuffe Børsen, hvis de mener, at regeringens intention har været at forfølge fagbevægelsen. I betragtning af, hvor mange vælgere vi har, der er medlemmer af fagforeninger, er det en forrykt målsætning at have. Det må være folks egne forhåbninger, der afspejler sig, hvis de synes, at jeg er blodtørstig efter at svække fagforeninger. Men samtidig mener jeg, at der er nogle ting, som fagbevægelsen gør forkert. Det er for traditionelt, for opslugende og ensrettende, hvad de siger og gør. Vi udpegede a-kasseområdet, retten til deltidsarbejde og eksklusivaftalerne som de områder, vi ville ændre på. Det er emner, hvor fagbevægelsen hænger fast og har svært ved at komme væk fra ordninger, som tiden notorisk er løbet fra.«

citationstegnJeg har hørt, at markante folk i fagbevægelsen betragter mig lidt som Darth Vader, der sidder og arbejder for imperiets undergang. Det er grebet ud af den blå luft.

LO har jo lavet et nyt værdigrundlag, og der er indført valgfrihed i nogle overenskomster. Tror du, at du har været med til at skubbe til den udvikling?

»Tendensen har været der længe, og nogle af vores initiativer har sikkert virket som en katalysator. Nu har vi i 30 år opdraget vores børn til at have selvstændige meninger og turde stille spørgsmålstegn ved alting; hvad får så fagbevægelsen til at tro, at den ikke skal forandre sig. Jeg har hørt, at markante folk i fagbevægelsen betragter mig lidt som Darth Vader, der sidder og arbejder for imperiets undergang. Det er grebet ud af den blå luft.«

Vi har opdraget børnene til selv at bestemme, og nu vælger de altså at holde fri frem for at knokle på et arbejde. De vil på efterløn, orlov og have længere ferie?

»Det er også en bekymrende udvikling. Det er måske den ånd, som har grebet os. Om 20 år vil det få nogle konsekvenser. Jeg er varm tilhænger af, at folk selv må bestemme deres arbejdsliv. Nogle vil slutte tidligere og have færre penge til rådighed, mens andre ikke kan leve uden deres arbejde. Så må vi indrette vores samfund sådan, at vi har nogle incitamenter, så det kan betale sig at blive lidt længere på jobbet. Hvis vi vil have velfærd her i landet, og vi ikke selv er i stand til at stille med arbejdskraften, så ved jeg godt, hvad virksomhederne vil råbe efter, så vil de tiltrække arbejdskraft andre steder fra.«

Hvornår bliver situationen så alvorlig, at det ikke er nok at benytte guleroden og skabe incitamenter til at blive længere, men hvor stokken også skal tages i brug?

»Overskriften er, at folk skal have tillid til os. Det kan godt være, at nogle superøkonomer ved det hele. Men de kan ikke få befolkningen med sig og skabe et stabilt demokratisk system, hvor folk accepterer de ændringer, der kommer.«