PREKARIATET

Fire ud af fem nye job i EU er usikre job

Af *Investigate Europe (a4@ugebreveta4.dk)
Oversættelse Morten Madsen (mm@avisen.dk)

Hver gang der bliver skabt fem nye job i euro-zonen, er de fire af dem på deltid eller midlertidige. Så selv om vi har økonomisk fremgang i EU, skaber fremgangen utryghed og usikkerhed for millioner af mennesker. Og Danmark er ikke nogen helle. 'Det her er svært problematisk', siger EU-kommissær Marianne Thyssen.

Den norske forsker Claudia Morsut er en af de millioner af europæere, der må tage til takke med at være tidsbegrænset ansat. »Jeg håber og drømmer om, at ... arbejdet jeg udfører vil kaste et fast og sikkert job af sig,« siger hun. 

Den norske forsker Claudia Morsut er en af de millioner af europæere, der må tage til takke med at være tidsbegrænset ansat. »Jeg håber og drømmer om, at ... arbejdet jeg udfører vil kaste et fast og sikkert job af sig,« siger hun. 

Foto: Fredrik Refvem, Stavanger Aftenblad.

 

Ligesom milioner af andre europæere ønsker 42-årige Claudia Morsut, der er samfundsforsker ved universitetet i norske Stavanger, sig et fast arbejde. Men indtil videre må hun tage sig til takke med en midlertidig kontrakt, der skal fornyes en gang om året. Når kontrakten lakker mod enden, føler hun sig usikker. 

»Jeg håber og drømmer om, at artiklerne jeg skriver, og arbejdet jeg udfører vil kaste et fast og sikkert job af sig,« fortæller Claudia Morsut, der er mor til to.

En fast ansættelse er og skal være normen i det norske arbejdsliv, forsikrer alle norske partier. Men statsminister Erna Solbergs regering har gjort det lettere for firmaer at tilbyde midlertidige ansættelser.

Højskoler og universiteter er nogle af de instanser, der benytter muligheden for midlertidige ansættelser flittigt, og de har gjort det længe.

På universitetet i Stavanger er Claudia Morsut da heller ikke alene om at være ansat under sådanne forhold. 17 procent af det videnskabelige personale ved universitetet i Stavanger er ansat på midlertidige kontrakter. 

Sårbarhed i støvlelandet 

Da Grazia (det fulde navn er redaktionen bekendt) var færdig med jurastudiet, var hun 24 år og havde stadig et håb om, at hendes flid og talent ville føre til et godt job. Men efter tre år som underbetalt praktikant er det bedste, hun har kunnet få fat i, nogle opgaver for et skatterådgivningsfirma.

Her er hun hyret ind som en enkeltmandsvirksomhed og arbejder som regel mere end 60 timer i ugen - ofte også i weekenderne. Hendes indtægt er momspligtig, men sygeforsikring og betalt ferie har hun ikke noget af. 

»På et godt år tjener jeg 30.000 euro (223.000 danske kroner) brutto,« siger juristen. 

Hun føler sig sårbar på linje med hundredtusinder af andre selvstændige, erhvervsdrivende jurister, arkitekter, psykologer og læger i Italien. 

De nye, dårlige arbejdstagere

Claudia Morsut og Grazia er en del af det stadigt voksende antal arbejdstagere i Europa, som arbejder under sårbare forhold. Usikkerheden har mange ansigter:

Kontrakter uden sygeforsikring eller pensionsrettigheder. Ufrivillig deltid. Midlertidige ansættelser. Udlån til andre arbejdspladser. Vilkår á la selvstændige.

Stadig flere har et sådant arbejde på trods af, at økonomien er på vej op igen efter finanskrisen og tunge år. Bare i euro-zonen er der kommet 5,4 millioner nye job siden 2013. Men fire ud af fem er enten på deltid eller midlertidige og stort set alle lavt betalt ifølge Eurostat. 

I Danmark er andelen af deltidsansættelser steget fra 20 procent i 2000 til nu 25 procent, fremgår det af en ny rapport

Kvaliteten er lav i de fleste af de nye job, der er opstået som følge af Europas comeback. Gilles Moec, cheføkonom for Europa i investeringsbanken Merrill Lynch

Blandt de borgere, der arbejder i sådanne stillinger, ønsker to ud af tre sig noget andet: faste stillinger på heltid, skriver EU-kommissionen i sin seneste rapport om arbejdsmarkedet.

Kvaliteten er lav i de fleste af de nye job, der er opstået som følge af Europas comeback, fastslår Gilles Moec fra investeringsbanken Merrill Lynch.

Unge er mest udsatte. Halvdelen af arbejdstagere under 25 år i euro-zonen er midlertidigt ansat.

»Det her er svært problematisk,« siger Marianne Thyssen, der er EU's arbejds- og socialkommissær, og fortsætter:

»Det hindrer folk i at flytte hjemmefra. De kan ikke købe sig en bolig, og de kan ikke tage større økonomiske beslutninger,« advarer den belgiske EU-kommissær.

Desto mere sårbare forhold folk arbejder under, jo mindre produktiv bliver økonomien også, hævder hun på linje med en række tunge økonomer.

En af dem er fanske Olivier Blanchard, der frem til 2015 var cheføkonom i Den Internationale Valutafond, IMF.

»Alle disse usikre former for arbejde er ekstremt kostbare både for dem, der arbejder under disse forhold, men også for samfundet,« siger han til Investigate Europe.

Men udviklingen, de advarer mod, er ikke resultat af naturkatastrofer. Både EU-kommissionen og IMF har systematisk fremmet såkaldte strukturreformer, som har bidraget til at udbrede de usikre arbejdsforhold. De har bedt regeringer følge en opskrift på en ny økonomisk vækst, som har én hovedingrediens: Fleksibilitet.

»De fleste økonomiske beslutninger er besat af ideen om, at arbejdsmarkedet er et marked som alle andre markeder, og at det bør være så fleksibelt som muligt,« siger Thibault Weber, der er fransk medlem af sammenslutningen af europæiske fagbevægelser, ETUC. 

Dette indebærer, at arbejdsgivere får mere kontrol med brugen af arbejdskraft end før. Ofte ved at de får større frihed til at opsige ansatte og til at påvirke lønniveauet.

»Sårbarhed er det logiske resultat,« siger han. 

Kilde: Rapporten 'Atypisk beskæftigelse i Danmark' udarbejdet af professor Steen Scheuer for LO.

Sårbarhed i de norske fjelde

Da Tommy Helle skulle forflyttes til en ny arbejdsgiver i vikarbureauet Manpower Group Solutions, gav chefen ham en ny kontrakt. Den indebar seks kroner mindre i timen end i den foregående kontrakt, selv om jobbet var det samme: At levere pakker med fire meter lange lister og andre trævarer til et byggemarked.

Fastansættelse er værdiløst, hvis den ikke er fyldt med opgaver. Tommy Helle, salgsekspedient
 

»De sagde, at jeg ville blive for dyr, men jeg ligger allerede 20 kroner under niveauet for salgs-ekspedienter i andre lignende virksomheder, som har en overenskomst. Så jeg nægtede det,« fortæller Tommy Helle. Manpower Group Solutions lod ham beholde timelønnen. 

Men Tommy Helle, som er far til to i Stavanger, risikerer pludselig at stå helt uden indtægt. For selv om han er fastansat i vikarbureauet, har han ikke ret til løn mellem opgaverne, han bliver sendt ud til. 

»Fastansættelse er værdiløst, hvis den ikke er fyldt med opgaver. Jeg tør godt selv sige fra, men mange andre kan ikke nok norsk eller har for få ressourcer til det,« siger Tommy Helle. 

Nu har den 43-årige meldt sig ind i en fagforening og kræver kræver en lokal overenskomst. 

»Alle kan se, vi trænger til det,« siger han. 

Et misvisende tysk eksempel 

Bare siden 2008 har Den Interationale Arbejdsorganisation, ILO, registreret cirka 400 ændringer i nationale arbejdsmiljølove i Europa. De fleste følger den samme tankegang: Hvis arbejdsstyrken er fleksibel og billig nok, vil virksomheder skabe flere job. Arbejdsløsheden vil falde, produktiviteten øges, økonomien vokse og konkurrenceevnen styrkes.

Tyskland har været det bedste eksempel på, at fleksibilitet virker. Det blev gennemført af den tyske socialdemokrat Gerhard Schröder via en strukturreform på arbejdsmarkedet, som han indførte med det såkaldte Agenda 2010-program. Strategien var at reformere det tyske arbejdsmarked til et mere fleksibelt og konkurrencedygtigt et af slagsen. Da Gerhard Schröder præsenterede programmet i parlamentet i 2003, sagde han »fleksibilitet« otte gange.

I dag blomstrer den tyske økonomi. Aldrig har så mange været i job, og arbejdsløsheden har ikke været så lav siden genforeningen af Øst- og Vesttyskland.

Men det var ikke Schröder-regeringens reformer, der reducerede arbejdsløsheden, siger Karl Brenke, der er arbejdsmarkedsekspert ved DIW, Tysk Institut for Økonomiforskning.

Den høje beskæftigelse skyldes derimod langt hen ad vejen, at fuldtidsstillinger er blevet erstattet af deltids- og småjob. Frem mod 2010 kom der ikke mere arbejde, men arbejdet blev derimod delt mellem flere. Og siden 2011 er mængden af arbejde vokset væsentlig langsommere end beskæftigelsen. 

Forrige år levede 4,8 millioner mennesker i Tyskland af småjob - der er defineret ved job, der maksimalt giver 450 (3.350 kroner) euro om måneden.

De lavest lønnede 40 procent havde forrige år mindre realindtægt end for tyve år siden. Fattigdomsrapport fra den tyske regering

1,5 millioner andre arbejder ufrivilligt i deltidsstillinger. Yderligere en million var vikaransat. Derudover har landet over to millioner enkeltmandsvirksomheder, hvoraf de fleste er drevet af folk, som ikke har nok arbejde.

Selv mange, der har fuldtidsstillinger, mangler føling med Tysklands økonomiske succes. De lavest lønnede 40 procent havde forrige år mindre realindtægt end for tyve år siden, når man justerer for inflation. Det fremgår af den tyske regerings fattigdomsrapport. 

Tysklands hemmelige våben under finanskrisen var ikke Agenda 2010, men en nedsættelse af arbejdstiden, lyder det nu fra eksperter. Da millioner af arbejdstagere i andre lande mistede jobbet, tog de tyske virksomheder fat:

Ingen blev opsagt, men alle arbejdede mindre, mens staten dækkede det resterende, tabte beløb. Da økonomien viste tegn på bedre tider, stod alle klar til at sparke gang i produktionen og tage nye markedsandele.

»Det, der reddede det tyske arbejdsmarked i krisen, var det modsatte af Schröders opskrift. Det var intern fleksibilitet forhandlet med de ansatte, og ikke imod dem,« ifølge Stefan Lehndorf fra Institut for Arbejde og Kvalificering ved Universitetet i Duisburg. 

Det er paradoksalt, at Tyskland bliver lovprist som en model, der bør efterfølges. Det er noget, der giver den tyske regering en lederrolle i at belære andre om noget, der er forkert, skriver Lehndorf.

Mantra i EU

Den løst tilknyttede medarbejder er billigere end andre, og når lønomkostningerne bliver mindre, bliver fortjenesten større. Fleksibilitet blev mantraet på tværs af Europa efter finanskrisen. Krisen skyldtes finansmarkederne og ikke arbejdsmarkedet, men dette tog fokus væk fra centralbanker og finansministre og blev nærmest en religiøs overbevisning, ifølge IMF's tidligere cheføkonom Olivier Blanchard. 

Holdningen var at svagere fagforeninger og mere fleksible lønforhold var den rette vej ud af krisen. Olivier Blanchard, tidligere cheføkonom i Den Internationale Valutafond

»Holdningen var at svagere fagforeninger og mere fleksible lønforhold var den rette vej ud af krisen,« siger han til Investigate Europe. 

EU-kommissionens finanseksperter anbefalede såkaldte beskæftigelses-venlige reformer. Det kunne være at »forlænge den maksimale varighed og antallet af midlertidige kontrakter«, »reducere omfanget af kollektive aftaler« og »reducere forhandlingsmagten til fagforeninger generelt«. 

I landene, som var hårdest ramt under finanskrisen, og som tog imod kriselån fra EU og IMF, var dette ikke bare forslag, men krav.

Særligt i Grækenland, Rumænien og Portugal blev arbejdsmiljølove og forhandlingssystemer lagt radikalt om til fordel for arbejdsgiverne. Afskaffelsen af forhandlingssystemet i Grækenland krænkede retten til kollektive forhandlinger, mente FN's Arbejdsorganisation, ILO.

Alligevel krævede kreditorerne tilsvarende ændringer i Portugal. Resultatet var dramatisk: I 2008 var cirka 45 procent af arbejdstagerne i Portugal dækket af en kollektiv overenskomst. Seks år senere gjaldt det blot 5 procent.  

Opskriften virker ikke

Arbejdslivsforskere har undersøgt om reformerne på arbejdsmarkedet har leveret beskæftigelse og vækst, som de skulle. Og nu sidder mange af dem tilbage med det samme facit: Reformerne virker ikke.

»Der findes ingen empiriske beviser på, at deregulering har ført til højere beskæftigelse eller reduceret arbejdsløsheden for enkeltgrupper,« siger cheføkonom Martin Myant fra ETUI, den europæiske fagbevægelses forskningsinstitut. 

IMF har nærmest ejet begrebet stukturreform. Men i 2015-udgaven af 'World Economic Outlook' slog valutafonden fast, at »reguleringen af arbejdsmarkedet ikke har statistisk signifikant virkning på produktiviteten«.

OECD, sammenslutningen af rige lande, fastslog i 2016, at de fleste empiriske studier »viser, at reformerne i værste fald ingen effekt har, eller har en begrænset, positiv virkning på beskæftigelsen«.

Usikre ansættelsesforhold er taget til i lande, der var mest entusiastiske i forhold til dereguleringen. Martin Myant, cheføkonom i europæisk fagbevægelses forskningsinstitut ETUI

Derimod har reformerne haft enorm virkning for mange arbejdstagere.

»Usikre ansættelsesforhold er taget til i lande, der var mest entusiastiske i forhold til dereguleringen,« siger Martin Myant.

Sårbar på fransk

Der findes ingen udvej, føler Christophe (hans fulde navn er redaktionen bekendt). Den 36-årige mand arbejder på et trykkeri i Frankrig. De producerer etiketter for Coca Cola og andre. Lønnen er ok, siger han - men bare til december. Der udløber kontrakten.

De seneste fem år har Christophe haft 11 job - altid midlertidige. Han manøvrerer hele tiden rundt mellem ansættelser, arbejdsløshed og forsøget på at finde et nyt job. Desto længere det varer, jo mere frygter han, at han aldrig vil få sig et fast job.

»Mit CV ser ud som om, at det tilhører en ustabil, upålidelig person,« siger han. 

Christophe er tilmed gift og er far til tre børn. 

»Ingen bank vil give os et lån, vi kan aldrig skaffe os eget hus, vi holder aldrig ferie, og jeg kan ikke se, hvordan vi skal forbedre vores liv,« siger den 36-årige familiefar. 

Han er fanget i midlertidig-fælden som mange andre. Marianne Thyssen, EU's arbejdskommissær. vil ikke have flere af de ydmygelser, som den forrige EU-kommission forårsagede.

»Udsatte og sårbare arbejdstagere må ikke blive normen,« siger hun.

Det, der er nødvendigt, er det modsatte, mener Gustav Horn, der er chef for det tyske IMK, Institut for Makroøkonomi: »Genregulering« af arbejdsmarkedslovgivningen for at styrke arbejdstagernes forhandlingsposition igen.

*Investigate Europe

Investigate Europe er et team af ni journalister fra otte lande i Europa, som arbejder sammen om at afdække emner, der er vigtige i alle lande, men som oftest bliver dækket ud fra et nationalt perspektiv.

Artiklerne bliver bragt på forskellige sprog og på forskellig vis i medier over hele Europa.

Ugebrevet A4 og Avisen.dk er mediepartner for Investegate Europe i Danmark. Herudover er mediepartnerne de norske aviser Aftenbladet, Bergens Tidende, Adresseavisen og Fædrelandsvennen, Tagesspiegel i Tyskland, Newsweek Polska i Polen, Público i Portugal, Il Fatto Quotidiano i Italien, Efimerida ton Synakton i Grækenland, Marianne i Frankrig, Der Falter i Østrig og Der Standaard i Belgien.

Journalisterne i netværket er Crina Boros, Wojciech Ciesla, Ingeborg Eliassen, Nikolas Leontopoulos, Leila Minano, Maria Maggiore, Paulo Pena, Harald Schumann og Elisa Simantke.

Projektet støttes økonomisk af Fritt Ord, Hans-Böckler-Stiftung, Stiftung Hübner & Kennedy, Rudolf-Augstein-Stiftung, Open Society Initiative for Europe og Karde-Marie Wirtz.

www.investigate-europe.eu