En ny chance til de umodne

Af

På stadig flere universitetsstudier kan man komme ind via samtale. På det sundhedsvidenskabelige fakultet på Syddansk Universitet optages hver anden studerende efter test og personlige samtaler. Vi har spurgt fakultetets chefkonsulent for uddannelsesudvikling, Birgitta Wallstedt, om ikke samtalerne tiltrækker dovne fantaster og øger den sociale skævhed.

Hvorfor skal folk uden tilstrækkelig gode karakterer kunne komme ind via en samtale?

»Vi anser andre kvalifikationer og kompetencer for lige så vigtige som et højt karaktergennemsnit. Derfor gennemfører vi test og samtaler med alle ansøgere, der ikke har tilstrækkeligt høje karakterer. Ansøgeren skal dog have mere end karakteren 6 (svarer til 2 på den nye skala, red.) i gennemsnit ved deres studentereksamen for at komme i betragtning. Det giver langt mindre frafald, og forskning viser, at det ikke er afgørende for evnen til at klare et studie, om man har en studentereksamen med 6,0 eller 7,5 i snit.«

Skaber I ikke bare et smuthul for de dumme og dovne?

»Det her er under ingen omstændigheder et smuthul for de dumme. Men det er en ny chance for dem, der ikke var så flittige i gymnasiet, som de burde have været. Som måske var lidt umodne, ufokuserede og ikke vidste, hvad de ville. Med vores optagelsesprøve og samtaler forsøger vi at teste, om ansøgerne har personlig integritet, kognitive evner, er gode til at kommunikere og samarbejde, og om de er motiverede. De evner kan man sagtens have uden at forlade gymnasiet med topkarakter.«

Risikerer I ikke at falde for ansøgerens attitude frem for det reelle indhold?

»Der foregår en masse ting, når to personer samtaler. Ingen tvivl om det. Men vi gør alt, hvad vi kan for at begrænse showdelen. Samtalen følger et nøje gennemtestet system, udviklet af canadiske universiteter. Det er ganske enkelt ikke muligt for ansøgeren at komme ind og overtage scenen med et velforberedt show.«

Risikerer I ikke, at I bliver fuppet af fantaster med gode talegaver?

»De stramme kriterier for samtalerne frasorterer fusentaster og balloner uden indhold. Vi har kun samtaler med dem, der scorer bedst i den forudgående skriftlige test, og hver ansøger skal gennem syv individuelle samtaler med undervisere og ældre studerende.«

Ved jobsamtaler falder chefen typisk for dem, der ligner ham selv. Gør du ikke det samme ved en personlig samtale?

»Det kan ikke sammenlignes. En jobsamtale sker sjældent efter så objektive kriterier. Det her kan snarere sammenlignes med at gå til test hos et headhunterfirma.«

Unge fra ikke-boglige hjem er typisk mere uvant med samtaleformen end unge fra akademikerhjem. Er det her ikke lige så socialt skævt som optag på basis af karaktererne alene?

»Det er noget, vi agter at undersøge nærmere, men foreløbig tyder det på, at ansøgere uden akademisk familiebaggrund har større chance for at komme ind hos os end andre steder. Og det er vi glade for.«

Handicapper samtaleformen indvandrerunge med ringere danskkundskaber og en fremmed kultur?

»Vi har med vilje ikke forholdt os til, om denne form forfordeler efter etnicitet eller køn. Vi har alene fokus på at tiltrække ansøgere, der bliver gode læger, kiropraktorer og idrætslærere.«

Er der ikke en fare for, at nogle ellers egnede undlader at søge ind, fordi sådan et personligt samtaleforløb skræmmer dem?

»Hvis udsigten til samtaler skræmmer, skal man nok overveje om det er den rette uddannelse at søge ind på.«