En ny begyndelse

Af

Efter aftrapningen af partistøtten fra LO har Socialdemokraterne muligheden for at profilere sig som et bredere funderet folkeparti. Nye hvervekampagner og et pres for åbne partiregnskaber vil på sigt genetablere den økonomiske balance i Folketinget.

Socialdemokraternes top reagerede meget negativt, da LO for et par uger siden fremlagde sin plan for en ny hovedorganisation. Den – set fra LO’s side – »nødvendige« afvikling af partistøtten til Socialdemokraterne på knap otte millioner kroner årligt var ikke lige, hvad partiet havde brug for i en svær tid, mente man i S-ledelsen. Her deler man ganske enkelt ikke LO’s bagvedliggende analyse af, hvordan den fælles fremtid bør se ud. 

For mange socialdemokrater er spørgsmålet om adskillelse mellem parti og fagbevægelse noget, der vækker stærke følelser, men samtidig er der en reel bekymring for den fremtidige økonomiske balance mellem fløjene i dansk politik. En bekymring for at pengestærke borgerlige partier vil løbe en fremtidig S-kampagne over ende – alene som følge af en større tegnebog. Den økonomiske analyse af partiernes økonomi, som Ugebrevet A4 i sidste uge kunne opstille, viser, at balancen efter valget sidste år allerede er tippet til de borgerlige partiers fordel. Aftrapning af de økonomiske tilskud fra fagbevægelsen vil forstærke den økonomiske ulighed. Alt andet lige.

Endelig har Socialdemokraterne svært ved at forstå – og acceptere – at det skulle være nødvendigt for fagbevægelsen at udforme sit eget værdigrundlag. En øvelse, som partiet hidtil har haft patent på i arbejderbevægelsens treenighed. Trods vreden vil S-toppen næppe forsøge at mobilisere en modstand, der kunne påvirke den ekstraordinære LO-kongres, som til februar skal tage stilling til planen. Dels vil det udstille et socialdemokrati, som krampagtigt forsøger at holde fast i støtten fra en fagbevægelse, hvis flertal af medlemmer ifølge talrige målinger helst er fri for at yde bidrag til politiske partier. Dels vil måneders mudderkastning og forsøg på at splitte LO-familien for alvor gøre livet besværligt for det fremtidige samarbejde.

Socialdemokraterne bør i stedet holde op med at se denne udefra kommende begivenhed som et utidigt slag under bæltestedet. I realiteten viste den seneste valgkamp, at Socialdemokraterne trods millionerne måtte se sig slået af den »smarte« Venstre-kampagne. S-toppen bør se den nye økonomiske virkelighed som en chance for at komme videre. En ny begyndelse – en fritstilling, som åbner for et større politisk manøvre-rum. Partiet får muligheden for at profilere sig som et bredere folkeparti, der ikke i de væsentlige velfærdsspørgsmål er bundet af snævre lønmodtagerinteresser. Et parti, som forsvarer helheden, velfærdssamfundet og den sociale ansvarlighed. Ligesom det har været en hæmsko, at fagbevægelsen i konkrete forhandlinger kan mistænkes for at varetage Socialdemokraternes mere langsigtede strategiske interesser, må det være en hæmsko for S at få skudt i skoene, at man i højere grad tænker på fagbevægelsen som organisation frem for lønmodtagernes ve og vel.

I forhold til den økonomiske ubalance vil Socialdemokraterne fremover kunne iværksætte en helhjertet og langt sundere kampagne for at få flere medlemmer. De socialdemokratiske vælgere, som hidtil har undladt at melde sig ind i partiet, fordi de allerede har betalt til partiet én gang over fagforeningskontingentet, bør kunne overbevises om det fornuftige i at melde sig ind. Dertil kommer, at Venstre og Konservative på længere sigt næppe kan opretholde støtten fra arbejdsgiverne og erhvervslivet. Udtalelser fra DA og DI går i retning af en aftrapning af støtten, der modsvarer LO’s. Og tendensen vil gå i retning af en naturlig mistænkeliggørelse af de virksomheder, der giver økonomisk støtte til et politisk parti. Hvorfor skal jeg støtte Venstre, når jeg køber ind i Føtex? Eller når jeg læser BT for den sags skyld? Den politiske forbrugerbevidsthed vil blive forstærket, og det skal Socialdemokraterne forstå at udnytte – dels til at åbne de borgerliges partiregnskaber – også for de politiske bidrag på under 20.000 kroner. Og dels til at få hævet og ændret betingelserne for den offentlige partistøtte.