En million danskere truer den danske model

Af | @GitteRedder

Godt en million danske lønmodtagere læner sig i dag op ad halvanden million medlemmer af en fagforening, der tegner overenskomster. Ny kortlægning viser, at 4 ud af 10 lønmodtagere står uden for de overenskomstbærende fagforbund. Især yngre, ufaglærte og kortuddannede privatansatte dropper fagforeningen. Truslen mod den danske model er alvorlig, understreger ekspert.

MODELBEREGNINGER Aldrig før har så mange danskere valgt et arbejdsliv uden medlemskab af en a-kasse og en fagfor­ening, der forhandler overenskomster om løn, barsel og pension. I dag er halvanden million lønmodtagere gennem deres faglige medlemskab med til at sikre vilkårene på arbejdsmarkedet. Men en million er uorganiserede eller medlemmer af ’gule’ fagforeninger, som ikke forhandler kollektive overens­komster.

Udviklingen truer den danske model, konkluderer en omfattende analyse udarbejdet for LO af Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) ved Københavns Universitet.

Professor Jesper Due er en af de tre forskere, der har været med til at udarbejde analysen, og han fastslår, at flere danske lønmodtagere end nogensinde »lukrerer« på de overenskomster, som de traditionelle fagforeninger forhandler sig frem til.

Det er især unge mænd i den private servicesektor, som udfordrer den danske aftalemodel. De såkaldte ’gratister’ vender ryggen til de traditionelle fagforeninger, ligesom de heller ikke betaler til a-kassen. I dag er kun godt halvdelen af arbejdsstyrken – helt præcist 54 procent – både medlemmer af en overenskomstbærende fagforening og a-kasse på samme tid, fremgår det af analysen.

Jesper Due vurderer også, at antallet af ’gratister’ vil vokse i de kommende år, fordi der er vækst i netop de brancher på det private arbejdsmarked, hvor andelen af organiserede skrumper mest. 

»Med den her undersøgelse håber jeg, at alvoren virkelig går op for arbejdsmarkedets parter. Den danske model bygger på tilslutning fra kernetropperne, som er alle dem, der både er medlemmer af en fagforening og en a-kasse. Men dobbeltmedlemmerne bliver færre og færre, og det udfordrer i den grad vores måde at regulere arbejdsmarkedet på«, siger Jesper Due, som dog ikke vil sætte tal på, hvor smertegrænsen går for den danske models overlevelse. 

»Men det er især LO-fagbevægelsen, der er ramt, og 3F og HK står over for de allerstørste udfordringer,« siger han.

VK-regeringens genopretningspakke, hvor dagpengeperioden halveres fra fire til to år, og det fulde fradrag for fagligt kontingent fjernes, risikerer at skubbe yderligere til udviklingen, fremgår det af FAOS-rapporten. Og Jesper Due mener, at genopretningspakken kan være det benspænd for de fagligt forankrede a-kasser, der sætter ekstra fart i trafikken ud af de traditionelle fagforeninger og a-kasser.

Kursværdien skal op

LO’s næstformand Lizette Risgaard medgiver, at medlemstilbagegangen i de klassiske fagforeninger udfordrer den danske aftalemodel.

»En del danske lønmodtagere har ikke opdaget værdien af overenskomsterne, og hvor meget de betyder for økonomien og velfærden i deres egen hverdag. Derfor er vores store opgave lige nu at få kursværdien på overenskomsterne til at stige i folks bevidsthed. Hvis mureren og hotelreceptionisten ved, at de blandt andet har krav på ferie med løn, pensionsopsparing og ret til barsel med løn på grund af overenskomsterne, vil de også værdsætte overenskomsterne langt mere,« siger hun.

Ifølge Lizette Risgaard taber ikke bare lønmodtagerne, men hele samfundet på, at færre er medlemmer.

»Vores arbejdsmarked kendetegnes ved tryghed, fleksibilitet og høj effektivitet. Alt sammen hviler på en robust dansk model, hvor arbejdsmarkedets parter forhandler sig frem til aftaler. Hvis der ikke er opbakning til den model, fra både arbejdsgivere og lønmodtagere risikerer begge parter gradvist at miste indflydelse og velerhvervede rettigheder, og det ville da være dumt at medvirke til at svække sig selv,« siger hun og giver dermed et vink til lønmodtagerne om, at de også selv har et medansvar for fremtiden og ikke bare kan overlade det til fagbevægelsens top.

»Men regeringen har også med sine vedvarende angreb på a-kasser og fagforeninger været med til at give den danske model et ordentligt gok i nøden. Det er tåbeligt og samfundsøkonomisk noget af det dummeste, fordi hele produktiviteten og beskæftigelsen vil komme til at lide, hvis det ikke længere er arbejdsmarkedets parter, der forhandler,« fastslår Lizette Risgaard.

Af FAOS-analysen »Udviklingen i den faglige organisering, årsager og konsekvenser for den danske model« fremgår det, at der i dag er godt en million ’gratister’ på arbejdsmarkedet.

  • Næsten 4 ud af 10 lønmodtagere – 39 procent – er i dag ikke medlem af en overenskomstbærende faglig organisation. I tal svarer det til 1.045.000 lønmodtagere. For 10 år siden gjaldt det 800.000 – eller 3 ud af 10 lønmodtagere.
  • Stadigt flere lønmodtagere vælger slet ikke at være organiseret, hverken i en traditionel eller en ’gul’ fagforening. Hver tredje lønmodtager er i dag uorganiseret, mens det i 1995 kun var godt hver fjerde.
  • I 2008 var knap tre ud af fire lønmodtagere forsikret mod ledighed.
  • 3 ud af 10 lønmodtagere på det private arbejdsmarked er i dag ikke dækket af en overenskomst.

Det yderste led

På baggrund af data fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kan FAOS tegne et portræt af de lønmodtagere, der fravælger de overenskomstbærende fagforeninger. Jesper Due konstaterer, at de særligt tilhører visse grupper:

»Det er især folk uden eller med ringe uddannelse, folk med anden etnisk baggrund end dansk og folk med lave indkomster, der ikke er medlemmer af de klassiske fagforeninger. Der er flere af dem inden for serviceerhvervene på det private arbejdsmarked, og det er en branche præget af vækst. Derfor vil outsiderne sandsynligvis også blive flere i fremtiden,« siger Jesper Due.

Endelig viser analysen markante politiske forskelle mellem uorganiserede og gule lønmodtagere på den ene side og LO-medlemmer på den anden. 6 ud af 10 blandt både uorganiserede og ’gule’ stemmer på blå blok. Det samme gælder halvt så mange medlemmer af de traditionelle fagforeninger. 

Hvis fagbevægelsen vil vende udviklingen, mener arbejdsmarkedsforskeren, at tillidsrepræsentanterne, klubberne og de lokale foreninger skal styrkes.

»Fagbevægelsen skal styrke det yderste led. Det har overrasket mig, at nogle fagforbund valfarter til England for at få aha-oplevelser og studere den såkaldte organiseringsmodel. Det kan tyde på, at der er en generation i fagbevægelsen, der har glemt kulturen og erkendelsen af, at man skal bevise sin værdi ude på de enkelte arbejdspladser,« siger Jesper Due.

Den kritik er forfejlet, mener LO’s næstformand Lizette Risgaard:

»Vi har aldrig været i tvivl om, at vores tillidsrepræsentanter er det vigtigste led, og vi forsøger hele tiden at styrke dem. Tillidsrepræsentanterne er rygraden i den danske model, fordi de forhandler lokalt og får hverdagen på en arbejdsplads til at fungere. Det paradoksale er, at tillidsrepræsentanterne jo også hjælper de kolleger, der ikke er medlemmer af et LO-forbund. Når lokummet brænder, beviser vores tillidsrepræsentanter over for de andre, at der er mange gode grunde til at være medlem hos os.«