En mandschauvinist går til bekendelse

Af Karen W Olsen

I 25 år har den svenske erhvervsmand Lars Einar Engström diskrimineret kvinder og konsekvent dumpet dem til jobsamtaler – fordi de var kvinder. Først da hans datter skulle ud på arbejdsmarkedet, kom han på andre tanker. Det resulterede i bogen »En mandschauvinists bekendelser« og erkendelsen af, at undertrykkelsen er langt værre, end han troede. I dag mener han, at lovgivning og kønskvoter er vejen frem.

DISKRIMINATION Forestil dig en jobsamtale i en større privat virksomhed. Virksomheden søger ny leder, og til stede i rummet er to mandlige chefer og rekrutteringskonsulenten Lars Einar Engström. Ansøgeren til jobbet er en kvinde på 32 år. Hun er bedre kvalificeret end de øvrige kandidater – men får ikke jobbet:

»Så snart hun er ude af døren, bliver vi enige om, at siden hun er kvinde og 32 år, bliver hun sikkert gravid om fem minutter. Og så er der PMS og barns første sygedage og alt det der med følelser. Det er meget billigere, nemmere og sikrere at vælge en mand til jobbet. Så det gør vi,« fortæller Lars Einar Engström som et eksempel på, hvordan han har diskrimineret kvinder i de virksomheder, hvor han har arbejdet.

Listen over mandschauvinisten Lars Einar Engströms syndere er lang:

Den svenske erhvervsmand, der oprindeligt er uddannet psykolog, har i årevis chikaneret kvinder på arbejdspladsen ved for eksempel at fortælle vittigheder om sex og kvinders fysiske fortrin – og grint med, når andre gjorde det samme. Han har bevidst »glemt« at fortælle kvindelige kolleger om møder, overset dem, hvis de alligevel kom, og bevidst ignoreret dem i sociale sammenhænge som for eksempel til frokost. Han har sørget for at tale med topchefer om vigtige ting i saunaen og slået på fordommen om, »at med kvinder bliver alting jo mere besværligt, så skal vi (mænd) ikke bare tage en rask beslutning nu«. Og så har han altså foretrukket mindre kvalificerede mænd i ansættelsessituationer – uden at blinke:

»Jeg tør næsten ikke tænke på, hvor mange kompetente kvinder jeg gennem de seneste 25 år har holdt ude af erhvervslivet. Jeg har været en kujon, og jeg ville ønske, jeg havde gjort noget for mange år siden,« siger Lars Einar Engström i dag.

Det var, da hans egen datter Jennyfer skulle ud på arbejdsmarkedet, at Lars Einar Engström langsomt kom på andre tanker. Dels gik det op for ham, at hun risikerede at møde ledere af hans egen »slags«, som aldrig ville give hende en chance. Og dels gjorde hun utvetydigt klart, at faren måtte have en hjerneskade, hvad angik hans holdninger og adfærd til kvinder og karriere.

Erhvervsmanden begyndte at fundere over begrebet ligestilling og samle materiale til bogen »En mandschauvinists bekendelser«, der udkom i Sverige i 2005. Og han blev chokeret:

»Undertrykkelsen er større, alvorligere og mere sammensat, end jeg troede,« skriver han i bogen.

I denne uge udkommer hans bog på dansk. Men de to år, der er gået siden udgivelsen i Sverige, har ikke rykket nævneværdigt ved hans opfattelse.

Mænd er normen

Når Lars Einar Engström selv skal forklare, hvor han har haft sin ligestillingshjerne parkeret i alle de år, peger han på sin opdragelse og på normen og kulturen blandt mænd:

»Jeg er opdraget til at mene, at mænd er bedre end kvinder. Den holdning har fulgt mig gennem blandt andet militæret og ind i arbejdslivet uden nogensinde at blive udfordret. Jeg tænkte aldrig, at det kunne være anderledes, tværtimod. For mig og for de fleste mænd er mænd normen selve udgangspunktet.«

Selv mente han dengang, at han var en vældig moderne mand. Han var overbevist om, at der var sket meget på ligestillingsfronten, og skulle der ske yderligere, var det en kvindesag:

»I alle de mange managementteams, ledergrupper og konferencer, jeg deltog i, var ligestilling ikke et tema. Hvis jeg overhovedet tænkte over det, mente jeg, at kvinderne måtte slås for sig selv,« siger han.

Som selvstændig konsulent arbejder Lars Einar Engström stadig med rådgivning og udvikling af større og mindre, private og offentlige virksomheder:

»Så sent som i sidste uge var jeg hos en mellemstor virksomhed, hvor lederen tydeligt sagde: »Til denne her stilling skal vi have en mand.« Lederen troede selvfølgelig, at han talte i et lukket rum, for sådan er det i dag. Der er stort set den samme uligestilling og diskrimination, som der plejer. Den er mere skjult. Men den er der stadig,« slår han fast.

Kvinder fanget i en fælde

Lars Einar Engström bliver ofte spurgt, hvorfor virksomheder og mænd skal bekymre sig om ligestilling i erhvervslivet? Og hans svar er klart: For at få økonomisk succes og et sjovere arbejdsliv.

»Undersøgelser viser, at virksomheder, der har et miks af medarbejdere, hvad angår blandt andet køn og alder, har en størrre produktivitet og en bedre bundlinje. Det er logisk, fordi blandede grupper fremmer kreativitet og innovation og modvirker rutine- og vanetænkning. Altså bliver det også sjovere at gå på arbejde. Derudover vil flere kvinder give mændene mere frihed til at være mere emotionelle. Mændene kan altså holde op med at lade, som om de er stærke og ved alt, og i stedet blive mere hele mennesker,« siger erhvervsmanden.

For kvinderne er øget ligestilling ifølge Lars Einar Engström bydende nødvendigt. Som det er i dag, er kvinder fanget i en fælde, hvor de mister karrieremuligheder, penge og chancen for at udvikle sig – samtidig med, at de stadig forventes at knokle derhjemme med hus og børn. Og de skal ikke forvente hjælp fra mændene tættest på dem:

»Mænd er generelt ikke interesseret i pasning af hverken hjem eller børn. Mænd er børn i voksen størrelse. De meget egoistiske og tænker først og fremmest på sig selv – herunder også deres eget job,« siger han.

Også for at sikre sig kompetente medarbejdere i fremtiden, bør ligestilling være noget, der interesserer erhvervsledere, mener Lars Einar Engström.

Han peger på, at kvinder langsomt, men sikkert overhaler mænd i at være bedst uddannet inden for flere fag. Han mener, at evnen til at tiltrække kvinder – og dermed kompetence – bliver afgørende for at kunne klare sig i konkurrencen i fremtiden:

»Der er brug for topchefer, der har modet til at droppe undskyldningerne og se på, hvilke interne og eksterne ansøgere der har de bedste kompetencer. Altså hvem er den bedste person til jobbet. Og her kunne de med fordel huske på, at mænd ofte er dem, der skaber problemer – mens kvinder er dem, der løser dem.«

Erhvervsmanden pointerer samtidig, at de der siger, det er umuligt at finde kompetente kvinder, lyver:

»Det er en lodret løgn, at der ikke findes kvinder, der kunne tænke sig at blive chef eller avancere – eller at det er svært at finde dem. Det er et spørgsmål om at lede i de rigtige netværk. Og der findes masser af netværk for kvinder i dag.«

Lovgivning og kønskvotering

Lars Einar Engström er også tilhænger af lovgivning – for eksempel kønskvotering af kvinder – for at skabe en mere lige kønsfordeling. Han tror ikke på, at ligestilling kommer af sig selv. Men mange mænd tænker sådan. Og det skyldes sandsynligvis en blanding af uvidenhed og ikke mindst manglende lyst til at afgive magt:

»Når nogen siger, at kvotering ikke kan anvendes, fordi kvinder så ikke bliver valgt på deres kompetencer, prøver de at snyde. Det er endnu et forsøg på at holde kvinder ude og magten hos mændene. Kompetence er jo forudsætningen for overhovedet at komme i betragtning til en stilling eller bestyrelsespost. Men mænd er altid blevet kvoteret på grund af deres køn gennem gentjenester, kolleger, sports- eller jagtkammerater og så videre. Så selvfølgelig kan man kvotere kvinder, for eksempel i en periode, indtil uligestillingen er ophørt.«

Kvinderne skal selv i kamp

Lars Einar Engström mener ikke, at kvinder kan sætte deres lid til hverken egne mænd, siddende topchefer eller politikere i kampen for ligestilling. Kvinderne må selv drage i krig:

»For at opnå en varig forandring må kvinder trænge ind i systemet og angribe problematikken – selve basis i Mændenes Imperium – indefra,« skriver han i sin bog.

Lars Einar Engströms pointe er, at hvis der kommer flere kvindelige (top)chefer, bliver det nemmere at forandre de eksisterende normer. Og her kan kvinder, der skal til ansættelsessamtale, roligt gå ud fra, at mænd er fyldt med fordomme, lyder hans krasse dom:

»Min erfaring siger, at mænd som udgangspunkt ikke tænker om kvinder, at de er dygtige og kompetente. En mand tænker oftest først på sex, når en kvinde kommer ind til en ansættelsessamtale. Hans billede af kvinden foran ham er baseret på hans mor eller kone, og han tænker i generelle termer.«

Lars Einar Engström beklager, at det er sådan, og understreger, at disse fordomme ofte er ubevidste. Men de holdes ved lige, fordi yngre mænd oplæres af de ældre og dermed overtager deres normer.

Erhvervsmanden opfordrer ambitiøse kvin-der til at sørge for at kende mænds fordomme – og tage ansvaret for at udligne dem i en ansættelsessituation. Han anbefaler blandt andet at tage mørkt tøj på og undgå følelsesbaserede vendinger, når hun skal overbevise manden om, at hun er et kompetent, initiativrigt og unikt in-divid, der kan og vil jobbet.

Derudover mener Lars Einar Engström, at kvinder generelt kan drage fordel af at droppe kaffehentningen, skaffe sig en mandlig mentor, finde den rette private partner. Og endelig ikke at give op.