En lemfældig omgang med penge

Af

Skatterabat til A.P. Møller, gigantfradrag til TDC, skattelettelser og skattestop til de mest velhavende boligejere. Regeringen har et meget arrogant forhold til statens fremtidige indtægter. 27,7 milliarder mangler der i kassen i 2004 og årene fremover, fastslår vismændene.

I denne uge stemmer et flertal i Folketinget for en aftale mellem staten og A.P. Møller, som ikke er set magen til i den vestlige verden. Faktisk skal man helt til lande som Angola og Kasakhstan for at finde aftaler om olieudvinding, der indeholder lignende bindinger i forhold til et lands regering. I de næste 39 år kan Folketinget ikke vedtage at hæve skatterne for udvinding af Nordsø-olien uden at give A.P. Møller og de øvrige selskaber bag DUC en klækkelig kompensation. Den slags klausuler hører normalt til i politisk ustabile lande, fordi olieselskaberne forlanger en stor kompensation for den forøgede risiko, de løber som følge af et usikkert politisk klima.

Overalt i verden forsøger olieselskaberne at få den eftertragtede klausul, i de fleste lande siger man dog pænt nej tak til at binde fremtidige politikere. Men ikke i Danmark. Det fortalte landets førende ekspert på området, Anita Rønne, som er lektor i energiret, Københavns Universitet, på Folketingets høring om aftalen sidste tirsdag. Aftalen med A.P. Møller giver dog et pænt ekstra provenu til staten i de kommende år, men forhandlingerne var aldrig kommet i stand, hvis ikke et flertal uden om regeringen havde presset økonomiminister Bendt Bendtsen (K) til det.

Forløbet omkring aftalen med A.P. Møller vil uden tvivl blive gransket igen og igen af fremtidens historikere og dybdeborende journalister. Forløbet har været så lukket, og teksten er så uklar, at eksperter hverken kan gennemskue økonomien eller juraen i aftalen. Det må siges i sig selv at være betænkeligt set fra et demokratisk perspektiv, når der er tale om samfundsværdier for så mange milliarder.

Men ud over den mærkværdige skattegaranti til olieselskaberne i Nordsøen, så fortæller forløbet en del om regeringens forhold til skat og fremtidens offentlige indtægter i det hele taget. For nylig konkluderede de uafhængige økonomiske vismænd, at der allerede fra nu af skal flyde mindst 27,7 milliarder kroner mere ind i statskassen årligt, hvis der skal være råd til efterløn og andre velfærdsordninger fremover. 27,7 milliarder. Det svarer til en permanent stigning i bundskatten på 3,8 procent. Undlader regeringen at gøre noget, bliver det vores børn og børnebørn, der kommer til at betale regningen.

Når VK-regeringen hverken vil spare eller ønsker mere hårdhændet at prioritere de offentlige udgifter, så kan man i det mindste sørge for, at indtægterne til samfundet bliver fastholdt. Men den konsekvens ligger tilsyneladende fjernt for Venstre og Konservative. Tankegangen, som ligger bag regeringens skattestop, er, at man nok skal finde ud af at skære ned på udgifterne senere.

For de, der kan huske det, så var regeringspartiernes oprindelige planer, at storstilet udlicitering og fritvalgsordninger i den offentlige sektor skulle finansiere skattestoppet. Den strategi er i dag faldet til jorden ikke mindst i lyset af skandalen i Farum Kommune. Og nu er regeringen tydeligvis i vildrede.

Den har gennemført skattelettelser fra 1. januar, som ifølge vismændene er med til at forværre den holdbare finanspolitik, og for nylig fik vi endnu et vidnesbyrd om regeringens særegne forhold til offentlige indtægter – nemlig da det kom frem, at skatteminister Svend Erik Hovmand (V) har ladet trecifrede millionbeløb sive ud af statsklassen, fordi han har undladt at lukke et hul i skattelovgivningen. Hullet har givet TDC og måske andre et klækkeligt fradrag. En kommissionsdomstol skal nu placere ansvaret. Endnu er der ikke noget fældende bevis for, at der er tale om en bevidst undladelse fra skatteministerens side. Men alene det faktum, at man valgte ikke at genfremsætte den tidligere SR-regerings forslag, som ville have lukket hullet, er et udslag af den samme arrogance og ligegyldighed over for statens indtægter, som præger VK.