En kortsigtet panikpakke

Af Kristian Madsen

Efter tre måneders frit fald i meningsmålingerne er det endelig gået op for Anders Fogh Rasmussen, at ledigheden bekymrer mange mennesker, og at det var forfejlet at vente på et internationalt opsving. Desværre tager »panikpakken« et forkert udgangspunkt.

24Bestikkelse Nåh, hvad skal De så bruge Deres skattelettelse til? Et nyt samtalekøkken, måske? Eller skal sommerferien være en tak mere eksotisk end sidste års cykelferie? Den slags overvejelser skal ifølge regeringen danne basis for at nedbringe antallet af arbejdsløse med 6.000 mennesker i de kommende måneder.

De enkelte ministre har truffet deres valg. Ekstra Bladet kunne rapportere, at Bertel Haarder ville bruge sine ekstra penge til nye træer fra den lokale planteskole, mens Bendt Bendtsen ville renovere badeværelset. Men hvad med Dem? Ja, hvis De er kassedame, pensionist eller studerende må De naturligvis nøjes med at trykke næsen flad mod ruden. Kun mennesker, der tjener over 25.000 om måneden, får fuldt udbytte af skattelettelserne.

Efter tre måneders frit fald i meningsmålingerne er det endelig gået op for Anders Fogh Rasmussen, at den stigende ledighed faktisk bekymrer en hel del mennesker, og at strategien med at vente på et internationalt opsving var forfejlet. Som svar på regeringskrisen skruede regeringens økonomer hen over natten en »panikpakke« sammen, der skulle pumpe ni milliarder ud i samfundet til forbrug.

Statsministeren skal have ros for én ting:

Det må have været en overvindelse af dimensioner for manden, der er kendt for en næsten manisk principfasthed, at lægge endnu en liberalistisk grundsætning i graven. Fogh Rasmussen har som sine ministre i de seneste måneder holdt fast i lærebogssætningen fra »Liberalismens ABC« om, at det aldrig nytter noget, når politikere forsøger at styre økonomien. Nu har piben heldigvis fået en anden lyd.

Men helt ærligt: Som medlem af et parti, der fik ledigheden til at falde med næsten 200.000 mennesker op igennem halvfemserne, er det svært at være imponeret af, at Anders Foghs store, nye vision om 6.000 flere arbejdspladser for 9,2 milliarder kroner – eller cirka 1,5 millioner per nyt job. Panikpakken tager desværre et forkert udgangspunkt. Anders Fogh Rasmussen har tilsyneladende intet begreb om, hvilke områder Danmark skal satse på i fremtiden.

Tænk, hvis man i stedet havde fremlagt en seriøs »fremtidspakke«, der indeholdt en serie fremadrettede investeringer i vores uddannelsessystem: hvis regeringen havde sat penge af til hårdt tiltrængt renoveringsarbejde på de mange nedslidte folkeskoler. Hvis man havde givet nye store bevillinger til forskning og teknologisk udvikling og lagt kimen til, at velfærdssamfundet kan finansieres i fremtiden. Det havde været en unik mulighed for at skabe flere arbejdspladser for færre penge og samtidig give et fantastisk boost til Danmarks økonomi på langt sigt.

Man kan kun gisne om, hvorfor Anders Fogh Rasmussen har valgt den kortsigtede løsning. Et kvalificeret gæt er, at det i virkeligheden nok er mindre vigtigt for statsministeren, hvor mange der kommer i arbejde, og hvordan Danmark skal finansiere fremtidens velfærd. Men hvad tror De så, panikpakken drejer sig om?

I virkeligheden er det vigtigste nok, om De sammen med alle de andre danskere igen kan lokkes til at tro, at Venstre vil gøre en reel indsats mod arbejdsløsheden, om De kan bestikkes med hurtige skattelettelser, og om De, næste gang De står i stemmeboksen, husker den gavmilde statsminister.

Men så nem er De da ikke, vel?