En kommune i provinsen

Af

Kommunalpolitik er langt sværere end før, siger Henning Jensen – borgmester i Næstved gennem 15 år. Ligesom i andre kommuner spares der på fremtids-investeringer og puttes flere elever i klasserne. Kommunens budget er under pres på næsten alle områder, og borgerne er blevet mere »rettighedsbevidste«.

Henning Jensen blev for nylig ringet op af en mand, der ikke havde besøgt sin gamle mor i flere måneder. Sønnen var flyttet til Jylland, men sad nu i bilen på vej til mor i Næstved. Og – forklarede han – det ville jo være rart med en god nyhed til mor. Hvis borgmesteren lige kunne sørge for en plejehjemsplads, så ville sønnen da gerne overbringe det glade budskab.

Henning Jensen (S) nævner den lille episode som eksempel på en mentalitetsændring, der er et voksende problem for kommunalpolitikerne:

»Borgerne er blevet langt mere rettighedsbevidste end før. For mange er demokratiet en ret til offentlige tilskud, ikke en forpligtelse til selv at deltage i samfundet. Især de gode skattebetalere står langt mere på deres ret end før i tiden. Det har hele tiden været en udfordring at få indtægter og udgifter til at hænge sammen. Men i disse år er der på samme tid pres på samtlige velfærdsområder: Flere ældre, flere skoleelever – og stigende udgifter til overførselsindkomster og belastede unge,« siger Henning Jensen.

De dyre unge

Næstved har – som de fleste kommuner – et stigende antal elever i folkeskolen. Byrådet har også bevilget flere penge, men ikke nok til at følge elevtallet. Skolerne har kun fået 50 procent kompensation for stigningen.

Opgaven var ikke let. Forældrene og især lærerne protesterede. Den tidligere lærer Henning Jensen tog selv debatten på protestmødet med over 300 utilfredse Næstved-lærere. Han mindede om, at elevtallet var faldet voldsomt i 1990’erne, og at kommunen ikke dengang havde skåret bevillingerne tilsvarende ned. Hvorfor skal bevillingerne til punkt og prikke følge elevtallet opad, når det ikke til punkt og prikke følger det nedad, spurgte han.

Lærerne var dog ikke tilfredse. De påpegede, at mange af de ekstra penge går til specialundervisning af elever med problemer. Og det er rigtigt. Udgifterne til specialundervisning vokser dramatisk – både i Næstved og andre kommuner.

»Vi må gøre folkeskolen mere rummelig, så både de dygtigste og de svageste føler sig hjemme. Kun derved undgår vi, at flere elever skilles ud og får dyr specialundervisning. Jeg forstår godt, at lærerne finder det svært. Men realiteten er, at vi ikke har penge til mere,« siger Henning Jensen.

Han peger på, at der udover specialundervisningen også sker en dramatisk stigning i udgifter til udsatte børn og unge – til blandt andet familiepleje, opholdssteder for unge og døgninstitutioner.

Efter flere års voldsom stigning lægger Næstveds budget for i år op til nulvækst. Problemet er imidlertid, at udgiftspresset bunder i ændringer i både mentaliteten og samfundet:

»Der er sjældent tale om tvangsfjernelse af børn og unge. Tværtimod oplever vi tit, at forældrene selv beder om at få børnene i familiepleje, fordi de ikke magter forældrerollen. Tidligere blev den slags set som et stort nederlag, men sådan er det ikke længere,« siger Henning Jensen.

»Før gik en del børn og unge for lud og koldt vand, uden at nogen gjorde noget ved det. Men i dag er næsten alle børn i børnehave, og derfor får vi kendskab til flere sager. Tærsklen for et offentligt indgreb er blevet lavere.«

Henning Jensen ser ingen lette løsninger. Næstved Kommune har nedsat et udvalg, der skal kulegrave området. Men noget skal ske. Næstved-borgmesteren minder om en fremskrivning fra den tidligere SR-regering, der forudså, at børn og unge med problemer om få år koster lige så meget som samtlige børnehaver og vuggestuer.

»Vi kan ikke forsvare, at under 10 procent af de unge står for så stor en del af udgifterne,« mener Henning Jensen.

De gode skatteydere

Men hvad med skatten? Et lille nøk kunne måske tage det værste udgiftspres. Henning Jensen slår syv kors for sig. Skatten i Næstved ligger en anelse under landsgennemsnittet, og dér bliver den:

»Vi er i en benhård konkurrence med andre kommuner. Hvorfor skal folk med job i København vælge Næstved frem for Ringsted? Hvis de vælger Ringsted, kan de stå af toget 20 minutter før.

Til gengæld har Næstved lavere skat, bedre børnehaver og en righoldig natur, hvis forældrene vil spille golf eller gå på jagt. Vi får ikke de gode skattebetalere til byen ved at brandbeskatte dem,« konstaterer borgmesteren.

Over 3.000 bor i Næstved og arbejder i København. Og kommunen udfolder stor energi for at lokke flere til. Der er indviet en særlig pendler-børnehave lige ved stationen, så forældrene i et snuptag kan aflevere ungen og hoppe på toget til København.

Henning Jensen vil for alt i verden holde fast i Næstveds gode spiral, hvor familier med børn og fast arbejde flytter til byen. Mange kommuner i Storstrøms Amt er havnet i det modsatte – flere overførselsindkomster, højere skatter, gode skatteborgere, der flytter. Som det fremgår af analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i dette A4, er der i kommunerne som helhed stigende udgifter til overførselsindkomster. Det er en »socialt uretfærdig udvikling«, som rammer hårdest i de kommuner, der i forvejen har svagest erhvervsliv og dermed færrest penge i kassen, påpeger Henning Jensen.

Trods hårdt arbejde for at holde skatten i ro er Henning Jensen fortørnet over regeringens skattestop. Ansvaret for indtægter og udgifter er selve hjertet i det kommunale selvstyre.

Borgmesteren vil da heller ikke helt udelukke, at det stigende elevtal i skolerne presser kommunen til en midlertidig stigning i skat eller grundskyld – men dermed risikerer kommunen en bøde for at bryde skattestoppet.

Velbjærgede ældre

En anden hastigt voksende udgiftspost i kommunerne er de ældre – posten bugner endog hurtigere end antallet af ældre. Hér har Næstved holdt udgifterne i ro, men de næste års ældreboom bliver en jætte-opgave. Henning Jensen mener, at folketingspolitikerne bærer et stort ansvar, men peger også på en anden forklaring:

»Mange kommunalpolitikere og politisk aktive er kommet op i årene. Vi bruger timer på at diskutere maden til de ældre, tidsforbruget hos social- og sundhedsassistenter og den slags. Vores politiske bagland er langt mere optaget af de ældre end af for eksempel kvaliteten i folkeskolen,« vurderer borgmesteren.

»De ældre er også selv meget bevidste om, hvad de har ret til. De har deres netværk med golfklubber, ældreklubber, bridgeklubber og så videre. På turen til Ægypten sidder de så og diskuterer, hvordan de kan få offentligt tilskud til deres nye briller.«

Henning Jensen minder om, at mange pensionister i dag har pæne indtægter og formuer, og at denne gruppe vokser i årene fremover. Derfor bør praktisk hjemmehjælp og andre gratisydelser i højere grad forbeholdes de ældre, der ikke har ret meget på kistebunden. Samtidig er der brug for en grundlæggende debat om, hvordan samfundet prioriterer mellem stadig flere offentlige opgaver.

»Det er forstemmende, at vi bruger flere penge på aktivering og hjemmehjælp end på en fremadrettet opgave som undervisning. Hvis den nuværende udvikling fortsætter, bliver ressourcerne i velfærdssamfundet smurt ud over det hele i et stadig tyndere lag. Vi må turde fravælge nogle opgaver – gratisydelser til velstillede ældre, måske noget inden for fritid og kultur. Vi må tage en grundlæggende debat om, hvad der er en offentlig opgave – og hvad folk må købe som tilkøbsydelser eller klare selv.«