En kommune – ni adresser

Af Illustration: Mai-Britt Amsler
Nina Vinther Andersen

De fleste kommuner har fået rykket administrationen sammen på færre adresser efter kommunalreformen, viser en ny undersøgelse. Men 3 ud af 10 kommuner har ikke formået at samle for eksempel bogholderi, løn og it på færre matrikler.

SAMMENLÆGNING Mens borgmestre over hele landet skal spare, går mange af dem glip af millioner af kroner ved at bevare de gamle rådhuse. Tre år efter kommunalreformen trådte i kraft, har op mod hver tredje kommune stadig kerneadministration spredt ud på flere adresser. Det til trods for, at næsten alle sammenlægningskommuner ifølge en ny undersøgelse foretaget af Kaas og Mulvad for Ugebrevet A4, havde ambitioner om at samle administrationen på færre adresser, da de flettede sig sammen.

En af de kommuner, der stadig har administrationen spredt ud over de gamle kommuner, er Slagelse. Her befinder administrationen sig på ni forskellige adresser, selv om en konsulentrapport fra Deloitte allerede i 2008 viste, at kommunen kunne spare 26 millioner kroner om året ved at samle det hele under ét tag.

»Det er helt håbløst. Men sådan er politik jo,« siger byens tidligere viceborgmester Villum Christensen (LA), mens han minder om, at man ikke kan gennemføre noget i politik, når man ikke har flertal for sin idé:

»Og når ingen af bykongerne vil give sig og leve med den tanke, at en af byerne skal have rådhuset, så bliver det ikke til noget, uanset hvor mange undersøgelser man laver. Uanset hvor mange gange embedsværket fortæller, hvor dyrt det er at køre på vejene mellem administrationerne og dobbelt kantinedrift og jeg ved ikke hvad. Det er ærgerligt, at man – når man mangler penge – ikke tager de stik hjem, man har.«

Men for Slagelses nuværende borgmester Lis Tribler (S) handler spillet i kommunen også om at tage andre stik hjem end dem, der giver penge.

»At samle administrationen under ét tag kræver jo alt andet lige en meget stor anlægsinvestering i første omgang, og det har der ikke været politisk vilje og flertal til. Mange ønsker stadig administration i de gamle byer. Dels fordi man har nogle lokalpolitiske følelser omkring de gamle rådhuse, men også fordi det vil være med til at udhule købekraften lokalt, hvis vi lukkede og flyttede arbejdspladserne. Så vi prøver at minimere adresserne, men jeg tror, vi beholder en del et stykke tid endnu,« siger Lis Tribler.

Undersøgelsen fra Kaas og Mulvad, der er den første af sin art, viser, at andre kommuner end Slagelse har regnet på den økonomiske gevinst ved at samle kerneadministrationen på færre adresser. 44 kommunaldirektører fra de i alt 66 sammenlægningskommuner har svaret anonymt på en række spørgsmål. 14 kommunaldirektører svarer, at de har regnet på sagen. 10 har ikke.

Rådhuse til salg

En af de kommuner, der regnede på sagen og som fandt ud af, at man kunne spare mange penge ved at slå administrationerne sammen, var Middelfart Kommune. Men selv om de økonomiske fordele også her er blevet beskrevet, er der stadig lys i flere af kommunens rådhuse. Og det er ikke med politikernes gode vilje, understreger viceborgmester Hanne Lauritzen (SF). For i Middelfart ville lokalpolitikerne gerne samle administrationen under ét tag, siger hun. Det ville imidlertid kræve, at kommunen byggede et nyt rådhus for at få plads til alle.

»Derfor har vi købt en grund lidt uden for bymidten til et nyt rådhus og vi har også fået tegninger over, hvordan det skal se ud. Men vi har ikke pengene til at bygge det. Vi havde regnet med at få pengene ved at sælge vores tre rådhuse i Ejby, Aaby og Middelfart og vi har også haft dem til salg, men ingen vil købe dem. Så nu har vi trukket ’Til Salg’ skiltet tilbage og overvejer, hvad vi så skal gøre,« forklarer viceborgmester Hanne Lauritzen (SF) situationen.

I Ikast-Brande Kommune er de tre gamle rådhuse i Nørre Snede, Brande og Ikast stadig i brug til administration. Der er 27 kilometer imellem de tre rådhuse. Samtidig med at kommunen skal spare 100 millioner kroner om året fra 2012, bruger embedsmændene tid og penge på at køre til møder med hinanden mellem de tre gamle rådhuse.

Heller ikke i Varde kommune er det endnu lykkedes at samle administrationen på én adresse. Men borgmester Gylling Haahr (V) er fortrøstningsfuld, for det er på vej, siger han:

»Ved kommunesammenlægningen havde vi administrationen spredt over ti forskellige adresser og det blev rimelig hurtigt stuerent hos os at tale om, at vi skulle samle det på lidt færre. Planen var, at vi skulle samle det hele på én adresse. Men det ville koste 160 millioner kroner til en udbygning, og dem havde vi ikke selv og vi kunne ikke låne dem,« fortæller borgmesteren.

Men så kom der et godt, jysk tilbud fra regionen.

»De tilbød os at bytte noget af det nedlagte sygehus i Varde med rådhuset i Ølgod og det, syntes vi, var en god løsning,« siger Gylling Haahr.

Men hvis administrationen skulle samles i det nedlagte sygehus og gøre det til kommunens nye rådhus, så var det nødvendigt at bygge til, forklarer borgmesteren, og det krævede ekstra penge. Samtidig skulle han forklare byens borgere, at der skulle spares penge på børnepasning og andre velfærdsydelser.

»Det er svært at forklare, så det har jeg fan’me brugt mange timer på. Men jeg tror, jeg har fået overbevist de fleste folk om, at om få år vil investeringen i rådhuset og ombygningerne komme alle til gode. For så sparer vi penge ved at være samlet færre steder,« siger borgmester Gylling Haahr.

Større, bedre og billigere

Et af formålene med kommunalreformen, der trådte i kraft i 2007, var, at de større kommuner skulle løse opgaverne bedre og forhåbentlig også billigere. For eksempel ved at spare penge når den samme opgave ikke skulle løses to steder – for eksempel lønadministration. Lidt som når et kærestepar flytter sammen, og de sparer penge på kun at betale én husleje, ét avisabonnement og få fælles forsikringer.

Professor og kommunalforsker ved Syddansk Universitet Ulrik Kjær minder om, at godt nok var et af formålene med kommunalreformen at samle administrationen på færre adresser.

»Men argumentet var faktisk fra begyndelsen, at det skulle højne fagligheden. At man kunne sparre bedre med kolleger, når de sad lige ved siden af. Argumentet med at spare penge på færre rådhuse kom først for alvor senere ind,« siger Ulrik Kjær.

I Strukturkommissionens betænkning fra 2004 lægger man op til, at de nye storkommuner skal kunne reducere administrationsudgifterne med 10 procent. Siden hen har flere konsulentundersøgelser peget på, at det tilsyneladende er gået stik modsat, fordi de nye, sammenlagte kommuner er dyrere rent administrativt end deres små forgængere. Primært på grund af den decentraliserede administration og fordi de har ansat flere akademikere og pressefolk.

Undersøgelsen af Kaas & Mulvad, viser, at de økonomiske besparelser i de kommuner, der har samlet administrationen, ikke helt passer ind i billedet af et hurtigt høstet pengetræ. Blandt andet viser erfaringerne, at det tager langt længere tid end forventet at nå de besparelser, der kan være i sammenlægningerne.

Halvdelen af kommunaldirektørerne har svaret, at det har været muligt at beregne den økonomiske gevinst ved at samle kerneadministrationen på færre adresser end før kommunesammenlægningen. Besvarelserne er anonyme. Én kommunaldirektør vurderer, at samlingen har sparet hvad der svarer til otte fuldtidsstillinger. En anden kommunaldirektør mener, at der er sparet op til 20 millioner kroner i vedkommendes kommune, hvilket dog også skyldes reelle besparelser i kommunen, som blev gennemført på samme tid.

Andre kommuners besparelser kan synes relativt små. Én kommunaldirektør svarer for eksempel, at kommunen har sparet 130.000 kroner på sparede timer og kørsel på landevejen. I det beløb er ikke sparede penge på drift af bygninger. Og endelig uddyber en kommunaldirektør, at budgettet er blevet skåret med ti procent som konsekvens af at administrationerne er lagt sammen.

»Når en kommune vurderer, at der er sparet ti procent, så er det efter min vurdering enormt meget. Jeg tror, folk gør sig helt vildt store forestillinger om, hvor meget man kan spare af administrationsomkostninger i kommunerne. Men reelt set fylder administrationen ikke ret meget af kommunens samlede udgifter,« siger Jens Blom-Hansen, der er professor på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.

Det er borgmester Lis Tribler (S) fra Slagelse enig i. I Slagelse udgør administrationsudgifterne højst 10 procent af det samlede budget, vurderer hun.

»Men det er blevet italesat i offentligheden – også fra Folketinget – som om at alt det, vi skal spare i kommunerne, det kan vi nå ved at spare på administrationen. Det er fuldstændig ude i hampen. Vi vil da blive ved med at effektivisere, men jeg er ikke sikker på, at vi kan komme ret meget mere ned,« siger Lis Tribler.

For professor og kommunalforsker Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet behøver besparelserne imidlertid slet ikke at blinke i neon.

»Det argument, der drev strukturreformen frem, var det faglige argument. Hvis man havde sparet en hulens bunke penge, så havde man misforstået formålet med reformen. Men folks motiver har jo også ændret sig over tid. Der ligger et besparelsespotentiale, men ingen ved, hvor stort det er. Det kan jo meget vel være at de kommuner, der ikke har sparet penge, i stedet har brugt pengene på at hæve kvaliteten. Så man kan komme til at skyde skylden på en kommune for ikke at spare penge, hvor de i virkeligheden har hævet kvaliteten,« siger Ulrik Kjær.

Succeshistorierne

Undersøgelsen fra Kaas og Mulvad gør imidlertid op med myten om, at kommunalpolitikerne generelt set lader pengene stå i mursten og dyr dobbelt administration, fordi de er bange for at sælge deres hellige haller. For det er rent faktisk lykkes for 7 ud af 10 kommuner at samle medarbejdere med samme funktioner under færre tag.

»Det er da et lille tegn på, at man er ved at etablere forudsætningen for at kunne indhøste nogle af de stordriftsfordele, man talte om forud for kommunalreformen. I den sammenhæng er det måske værd at huske på, at samle administration ikke er det samme som at man automatisk også sparer og effektiviserer,« siger professor Jens Blom-Hansen.

Undersøgelsen fra Kaas og Mulvad viser også, at syv kommuner ikke blot har rykket kerneadministrationen sammen – de har formået at samle alle de kommunale forvaltninger under ét tag. Og hans professorkollega Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet kalder det »ganske succesfuldt«, at kommunerne er nået så langt.

»Ikke mindst fordi man så en vis modstand, da idéen om at samle administrationen og sælge rådhusene mødte den lokalpolitiske virkelighed. Så det er sådan set meget godt gået. Man kunne godt have frygtet, at det havde taget endnu længere tid,« siger professor Ulrik Kjær.

En af de kommuner, hvor medarbejderne er rykket sammen, er Lolland.

»Vi er gået fra at have en myriade af adresser til at have en velsignelse af adresser,« siger kommunaldirektør Thomas Knudsen.

For der er stadig langt til at medarbejderne arbejder på ét og samme rådhus. Før sammenlægningen var Lollands administration spredt ud på 15 adresser, hvoraf syv var rådhuse. I dag er fire af dem enten solgt eller rømmede, fordi de skal sælges. Tilbage er rådhusene i Maribo, Nakskov og Rødby og så kerneadministration på fire andre adresser i kommunen.

»Vi vil gerne samle det på endnu færre adresser. Jeg tror, at hvis vi endte på ét rådhus, så ville vi kunne spare 20 millioner kroner om året. Men vi har ikke pengene til at bygge et af rådhusene større, så der blev plads til flere og vi kan ikke låne dem på grund af låne- og deponeringsreglerne (som kort sagt betyder, at kommunen skal deponere et beløb, der svarer til byggesummen, hvis en privat bygherre bygger og lejer ud til kommunen, red.). Så jeg tror, vi ender på fem adresser i løbet af det næste stykke tid,« siger Thomas Knudsen.

I så fald behøver han ikke frygte medarbejdernes reaktion. Stort set alle kommunaldirektører synes, medarbejderne har bakket op om at samle administrationen i enten høj eller nogen grad. Og det kommer ikke bag på Bodil Otto, som er formand for HK Kommunal.

»Vi har støttet reformen fra begyndelsen. Jeg tror, du vil få svært ved at finde et eneste medlem, der ville gå tilbage til tiden før reformen. Dermed ikke sagt at der ikke er medarbejdere, der har været kede af sammenlægningerne, fordi de for eksempel fik længere til arbejde, men overordnet set har vi været meget tilfredse,« siger hun.

Undersøgelsen viser desuden at opbakningen har været lidt mindre fra politikerne og mindst fra borgerne. Cirka tre ud af fire kommunaldirektører synes, politikerne i høj eller nogen grad har bakket op om at samle administrationen, mens hver fjerde mener, politikerne i mindre grad eller slet ikke har støttet planerne. Og når det kommer til byens borgere, vurderer hver tredje kommunaldirektør, at borgerne i høj eller nogen grad har bakket op om sammenlægninger, mens knap halvdelen synes, borgerne i mindre grad eller slet ikke har støttet planerne.

For lokalpolitikerne har andre hensyn at tage end de økonomiske, siger Jens Blom-Hansen fra Aarhus Universitet.

»Lokalpolitikerne er også optagede af nærhed og at kommunen skal være tilgængelig. Det økonomiske rationale er ikke det eneste hensyn, der skal tages lokalt. Der er også andre, helt legitime formål at forfølge. For eksempel ønsket om nærhed overfor borgerne,« siger han.