En kernedansk muslim

Af | @GitteRedder
| @MichaelBraemer

Islam er i nøje overensstemmelse med danske værdier og unges middel til at opnå rettigheder af deres traditionsbundne forældre, siger stærkt troende ung muslim.

17Islam på dansk På en skala fra et til fem vil Muhamed Demir placere sig selv helt i top, hvis han skal beskrive, hvor religiøs han er. Den 25-årige muslim med tyrkisk-kurdisk familiebaggrund er jurastuderende og et af de ansigter, der gemmer sig bag en statistik, som fortæller om blomstrende religiøsitet blandt unge indvandrere – ikke mindst blandt dem, der er født i Danmark.

Muhamed Demir skal have gentaget spørgsmålet flere gange, før han fanger logikken i journalistens undren over, at opvæksten i Danmark ikke tværtimod har svækket de unges religiøse tilbøjeligheder, som integrationsteorier ellers tilsiger. For ham er den stærke tro en naturlig konsekvens af at være opdraget i Danmark.

»Er du opvokset i Danmark, er du uddannet og oplyst. Er du derimod kommet til Danmark som voksen gennem familiesammenføring, er du måske nok muslim, men først og fremmest bundet til nogle traditioner, der hører hjemlandet til,« siger den jurastuderende, der i sit personlige regnestykke har sat et tydeligt lighedstegn mellem på den ene side uddannelse og bevidstgørelse og på den anden side en stærk tro.

På den baggrund er Muhamed Demir også afvisende over for de sociologer, der udlægger den muslimske vækkelse blandt unge som en trodsig reaktion rettet mod det danske samfund. Han betegner sig selv som »en kernedansk muslim« og betegner Danmark som et samfund, der på mange måder er »et muslimsk utopia«.

»Social retfærdighed og næstekærlighed er centrale værdier i islam. Jeg har fået meget af det danske samfund og vil gerne derhen, hvor jeg kan give noget igen og være med til at tage hånd om den sociale retfærdighed,« siger han.

Også Muhamed Demirs forældre vil betegne sig selv som meget troende, men sønnen ser en klar forskel mellem de to parters overbevisning:

»Mine forældre var religiøse af tradition. Jeg havde derimod mulighed for at tage stilling. Jeg har altid været søgende og på jagt efter svarene på livets store spørgsmål, og i min gymnasietid fik jeg snuset til de fleste religioner. Men jeg fandt svarene i det, der var mit udgangspunkt, og det samme har mange af mine jævnaldrende med samme baggrund gjort,« siger han.

Som Muhamed Demir ser det, er islam samtidig et middel, som de unge bruger til at opnå rettigheder af familien.

»Unge får noget andet ud af islam end deres traditionsbundne forældre. Piger kan bruge islam i kampen for at få uddannelse og komme ud på arbejdsmarkedet. Og til at modsætte sig tvangsægteskaber, som har baggrund i traditioner og ikke religionen – tværtimod. Profeten fik opløst flere ægteskaber, der ikke var funderet på begge parters ønsker,« siger han.

At tørklæderne hos piger vinder frem i takt med den religiøse vækkelse, ser han intet kvindeundertrykkende i:

»De gør det primært, fordi de føler, det er påbudt religiøst. Men samtidig er det i høj grad frigørende i et samfund, hvor man ellers bliver bombarderet med budskaber om, hvad man skal gøre for at se godt ud.«