En kamp om øl, løn og principper

Af

Fagforbundet 3F vil ikke acceptere, at Nørrebro Bryghus har indgået en billigere overenskomst med Kristelig Fagbevægelse og har nu konfliktet mod bryghuset i næsten et halvt år. På onsdag afgør Arbejdsretten, om konflikten er for vidtgående. Borgerlige politikere truer med at indskrænke konfliktretten.

SKÅL Nødvendig og principiel kamp mod løntrykkeri eller LO-fagbevægelsens gammeldags og ynkelige forsøg på at holde Kristelig Fagbevægelse nede? Svaret afhænger af øjnene, der ser, men det ligger fast, at fagforbundet 3F’s konflikt mod Nørrebro Bryghus i København deler vandene og skaber diskussion om LO-fagbevægelsens magtposition i det danske samfund. På onsdag tager Arbejdsretten stilling til, om konflikten overholder de juridiske spilleregler.

Da Nørrebro Bryghus slog dørene op i 2003, fik stedet massiv omtale som en del af tidens trend med små bryggerier, der med nye og særlige smagsvarianter var med til at gøre det klassiske spørgsmål »Hof eller Tuborg« helt utilstrækkeligt. Og dette bryghus tilbød oven i købet finere spisning i de lokaler, hvor øllet blev brygget.

Det seneste halve år er det imidlertid hverken øl eller gourmetmad, der givet Nørrebro Bryghus omtale. Det har derimod opbuddet af fagforeningsfolk med røde faner foran bryghuset. 3F har siden slutningen af juni konfliktet for at få en overenskomst med bryghuset. I dag har bryghuset overenskomst med Kristelig Fagbevægelse.

Kamp mod løntrykkeri

For 3F er sagen klar. Jan Mathisen, næstformand i 3F’s afdeling for Hotel og Restauration i København – en af de afdelinger, der er ansvarlige for konflikten – ser den som en principiel, faglig kamp mod løntrykkeri. Nørrebro Bryghus har indgået en overenskomst med Kristelig Fagbevægelse, som er billigere for arbejdsgiveren, end 3F’s ville være, men ifølge Jan Mathisen ringere for de ansatte:

»Kristelig Fagbevægelses overenskomst er dårligere, og derfor kan det trække lønnen ned i hele branchen. Det bliver vi nødt til at reagere på. De ansatte, som arbejder permanent i den her branche, har jo ingen andre steder at gå hen.«

Han henviser til, at der arbejder mange studerende i restaurationsbranchen – også på Nørrebro Bryghus – der blot har en tjans som tjener eller bartender i et par år som supplement til SU’en. For dem betyder det mindre, om de tjener 100 eller 130 kroner i timen, men dermed kan de være med til at undergrave lønningerne for de faste folk. Derfor giver Jan Mathisen heller ikke så meget for, at de fleste medarbejdere på bryghuset tilsyneladende er godt tilfredse med overenskomsten med Kristelig Fagbevægelse.

3F mener altså, at 3F’s overenskomst er bedre for medarbejderne end Kristelig Fagbevægelses. Det er Kristelig Fagbevægelse ikke enig i og fremhæver i stedet, at den kristelige overenskomst er mere »nuanceret«.

Nørrebro Bryghus’ direktør, Anders Kissmeyer, lægger dog ikke skjul på, at 3F’s overenskomst vil give højere løn til personalet og dermed være meget dyrere for virksomheden. Han har to hovedargumenter mod at indgå overenskomst med 3F. Det ene er, at både medarbejderne og ledelsen mener, at 3F-overenskomsten gør det sværere at tilrette arbejdet tilstrækkelig fleksibelt. Og det andet – og væsentligste – er økonomi:

»Vi fokuserer selvfølgelig meget på det, der har direkte økonomisk betydning. Den kæmpe-store svaghed ved 3F’s overenskomst er, at den ikke opererer med en lønsats for ufaglærte tjenere. Og når man er en restauration med 100 procent ufaglærte tjenere, så virker det absurd og helt urimeligt kostbart. Det ville koste os mere end en million kroner på bundlinjen hvert år,« siger Anders Kissmeyer.

Selv om han altså erkender, at lønningerne på bryghuset er lavere end i 3F’s overenskomst, der gælder på de restaurationer under arbejdsgiverforeningen Horesta, mener han, at fagforbundet i stedet skulle bruge kræfterne på alle de restaurationer, som slet ingen overenskomst har. Ifølge 3F gælder det formentlig 60-70 procent af hovedstadens beværtninger.

Den kritik er gået igen i mange debatindlæg og artikler om konflikten. Hvorfor bruger 3F ikke krudtet på de mange uorganiserede? Mange tolker det derhen, at 3F og LO-fagbevægelsen blot er ude på at knægte fjenderne i Kristelig Fagbevægelse.

Men det afviser Jan Mathisen, som gør det klart, at Nørrebro Bryghus netop var en uorganiseret arbejdsplads uden overenskomst, da 3F oprindeligt krævede overenskomst. Men under de forhandlinger meldte bryghusets ledelse sig pludselig ind i arbejdsgiverforeningen RAF 2000 og fik dermed overenskomst med Kristelig Fagbevægelse.

»Hvorfor skulle arbejdsgivere lave en dyrere overenskomst, hvis de kan slippe med en billigere? Hvis vi bare accepterede det og stak halen mellem benene, kunne den næste arbejdsgiver jo også bare vælge en billigere overenskomst. Og man ved jo ikke, hvad der kan ske i fremtid-en. Det kan ende med overenskomster til 80 kroner i timen,« siger Jan Mathisen og fastslår, at 3F ikke vil opgive konflikten.

På onsdag klokken 12 tager Arbejdsretten stilling til, om sympatikonflikterne mod bryghuset er lovlige, eller om bryghuset har ret i, at midlerne er for voldsomme i forhold til målet om overenskomst – det såkaldte proportionalitetsprincip i arbejdsretten. Sympatikonflikterne rammer blandt andet transport og vareleverancer til og fra bryghuset.

Jens Kristiansen, professor i arbejdsret ved Københavns Universitet, gør det klart, at der ifølge retspraksis er en »ret vid« rettighed for fagforbund til at konflikte og sympatikonflikte, selv om virksomheden har en overenskomst i forvejen. Han kender ikke detaljerne omkring Nørrebro Bryghus, men der skal også rigtig meget til, før Arbejdsretten vurderer, at en sympatikonflikt er i strid med proportionalitetsprincippet:

»Nok har man princippet, men der er altså ikke nyere eksempler på, at man har underkendt en sympatikonflikt med henvisning til, at den er uproportional,« siger Jens Kristiansen.

Politikere truer med indgreb

Selv om 3F skulle få medhold i Arbejdsretten, kan der vente nye trængsler for 3F og LO-fagbevægelsen. Ordførere fra Venstre, de konservative og Dansk Folkeparti har været stærkt kritiske over for konflikten og truet med et politisk indgreb i fagforbundenes konfliktret. Bent Bøgsted, arbejdsmarkedsordfører for Dansk Folkeparti, sender en kraftig opfordring til 3F om at stoppe konflikten:

»Jeg er imod, at man konflikter, hvor en anden fagforening har en overenskomst. 3F skulle tænke over, hvorfor de får så meget dårlig omtale, og acceptere, at en anden fagforening har en overenskomst. Bare det er en lovlig, dansk overenskomst, der lever sådan nogenlunde op til standarden. Når medarbejderne på bryghuset er tilfredse, burde 3F acceptere det,« siger Bent Bøgsted.

Men hvis du vil ændre konfliktretten, kan det jo betyde, at fagbevægelsen ikke kan konflikte mod en virksomhed, der har tegnet en overenskomst på polsk niveau. Du kan vel ikke lovgive om, at en overenskomst skal leve »sådan nogenlunde op til standarden«?

»Nej, det kan man ikke. Du har fuldstændig ret i, at det kan være meget svært at lovgive. Det er slet ikke sikkert, det kan lade sig gøre, uden at man laver et så bastant indgreb i konfliktretten, at den faktisk er væk. Og det er Dansk Folkeparti heller ikke tilhængere af. Men vi skal måske se på, hvad vi kan gøre.«

Foreløbig har beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) dog sagt, at regeringen ikke har planer om at pille ved konfliktretten. Socialdemokraterne har også meldt ud, at de i givet fald vil opsige østaftalen om regulering af de nye EU-borgeres mulighed for at arbejde i Danmark. Socialdemokraterne mener, den er betinget af, at fagbevægelsen har en usvækket ret til at konflikte.