En halv øre mindre i skat af den sidst tjente krone

Af

Hvis målet med skattereformen er at lokke danskerne til at gøre en ekstra indsats, skyder den ram forbi, advarer eksperter. 18 ud af 25 de grupper på arbejdsmarkedet med størst mangel på arbejdskraft skal nemlig betale stort set det samme i skat af den sidst tjente krone efter reformen. Gevinsten er under en øre per krone.

SKAT Skattereformen skulle sænke skatten på den sidst tjente krone, så det kan »betale sig at gøre en ekstra indsats«. Men for hovedparten af lønmodtagerne er deres marginalskat stort set uændret efter en reform. Ser man på de 25 faggrupper, der oplever allerstørst mangel på arbejdskraft lige nu, så vil 18 af dem knap nok mærke skattereformen på deres sidst tjente krone. Det viser Ugebrevet A4’s beregninger på baggrund af tal fra AErådet og Skatteministeriet.

Mens marginalskatten sænkes markant for dem med indkomster over 380.000 kroner om året, så vil store og vigtige grupper på arbejdsmarkedet som sygeplejersker og lærere kun få 50 øre ekstra i pungen for hver 100 kroner, de tjener ekstra, hvis regeringens forslag til skattereform gennemføres.

Selv hvis det lykkes Dansk Folkeparti at forhandle den nye bundskat lidt ned, vil gevinsten ved at yde en ekstra indsats for disse grupper ligge under en øre for den sidst tjente krone i forhold til før skattereformen, vurderer skatteprofessor Bent Greve:

»De her tal viser, at påstanden om, at folk vil arbejde mere på grund af skattereformen, er grebet ud af den blå luft. Det er dybt naivt at forestille sig, at det her skulle få almindelige lønmodtagere til at arbejde mere,« siger professoren.

Han mener, regeringen har bidt sig fast i, at de sygeplejersker og hjemmehjælpere, der i dag arbejder 30 timer, skal op på fuld tid.

»Men for dem er situationen jo ikke forandret efter en skattereform,« siger Bent Greve.

Også arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet betegner marginalskattelettelserne for de lavere indkomster som »utroligt små«.

»Man skal faktisk relativt højt op – nemlig der, hvor man betaler mellem- og topskat – før man får markante nedsættelser af marginalskatten. For de store mellemgrupper og de lavtlønnede er der stort set ikke noget at hente,« påpeger Flemming Ipsen.

Derfor tvivler både han og Bent Greve også på regeringens forudsigelser om, at skattereformen vil få folk til at arbejde så meget mere, at det svarer til 19.000 ekstra hænder på arbejdsmarkedet.

En pose slik til hjemmehjælperen

Socialdemokraternes skatteordfører og næstformand, Nick Hækkerup, mener, at regeringens milliardstore skatte­lettelser skyder helt forbi, hvis målet er at få almindelige mennesker til at give den en ekstra skalle på arbejds­­­­­markedet.

»Det er latterligt at tro, at en almindelig familie – med det pres, der er på med at hente og bringe børn i en travl hverdag – vil blive hængende længere på jobbet for 50 øre ekstra. Det er jo fuldstændig ligegyldigt. Der er kun lige til en ekstra pose Matadormiks om ugen,« siger Nick Hækkerup.

Hvis man skal lokke hjemmehjælperen eller sygeplejersken til at tage en vagt mere, handler det om noget helt andet end skat, mener han:

»Selvfølgelig betyder det noget, hvad der er tilbage af lønnen, når skatten er betalt, men jeg tror altså, det betyder meget mere, om man trives på sit arbejde, om man bliver værdsat, og om man er udsat for alt for stressende arbejdsforhold.«

Mest til de højtlønnede

Både opposition og arbejdsmarkedseksperter erkender dog, at lettelser i marginalskatten ikke er ligegyldige for arbejdskraftudbuddet, hvis de bliver store nok. Og det gør de for nogle af de højest lønnede faggrupper på listen over ”Most Wanted Persons” på arbejdsmarkedet.

Revisor-assistenten med en typisk indkomst på 32.300 kroner om måneden ryger for eksempel under den nye grænse for topskat og rutsjer dermed fra en marginalskat på 63 procent til 43,2 procent – eller en ekstra gevinst på 20 øre på den sidst tjente krone.

Også de højest lønnede med indkomster over den nye topskattegrænse på over 421.700 kroner belønnes efter skattereformen med mærkbare 7,5 øre per sidst tjent ekstra krone.

Men dem kan det til gengæld blive mere end svært at vride mere arbejde ud af, vurderer arbejdsmarkedseksperterne.

»De, der har de høje indkomster, har også en meget høj arbejdstid. I mange af de her fag er buen allerede spændt til bristepunktet. Faktisk er de her mennesker så pressede på tid, at de vil være tilbøjelige til at vælge at arbejde mindre, hvis skattelettelserne giver plads til det i privatøkonomien,« vurderer Flemming Ipsen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra skatteminister Kristian Jensen (V).