En halv million danskere frygter at gå fallit

Af | @GitteRedder
| @MichaelBraemer

Økonomien er allerede så hårdt presset hos hver ottende dansker, at de vurderer, at de ikke kan betale deres regninger, hvis krisen bliver alvorligere. Endvidere føler fire ud af ti danskere sig direkte truet på husholdningsbudgettet af den opblussende økonomiske krise. Det viser en ny undersøgelse, der blandt andet afslører, at hver fjerde frygter at miste jobbet.

Foto: Illustration: Colourbox

SIDSTE DRÅBE. Usikkerheden om verdensøkonomien giver nu danskerne mareridt over, om de kan betale deres faste udgifter, eller om de får en fyreseddel på jobbet i allernærmeste fremtid. Næsten fire ud af ti frygter, at den økonomiske verdenskrise får konsekvenser for deres privatøkonomi. Det svarer til, at halvanden million danskere i større eller mindre grad er nervøse for om budgettet til bolig, bil, daginstitutioner, elektricitet og mad holder. 

Samtidig mener flere end hver fjerde dansker, at den forværrede krise vil sende dem ud i arbejdsløshed. Det viser en undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4.

Undersøgelsen er gennemført blandt flere end 2.100 danskere i sidste uge, mens uroen på verdens børser og blandt alverdens økonomer og regeringsledere var ’breaking news’ i medierne. Undersøgelsen viser, at mange danskere i dag er så pressede på pengepungen, at de frygter at blive sendt ud over kanten af et yderligere tilbageslag i verdensøkonomien. Flere end hver ottende dansker anser det for sandsynligt eller meget sandsynligt, at en ny økonomisk krise vil sætte dem i en situation, hvor de ikke kan betale deres regninger. Eller sagt lige ud, så er en halv million danskere bange for at gå personlig fallit, hvis en ny økonomisk krise for alvor får fat.

Især de unge ser krisen sende mørke skyer hen over deres fremtid. Næsten hver anden unge mellem 18 og 29 år – helt præcist 44 procent – mener ifølge A4-undersøgelsen, at de enten bliver arbejdsløse eller bliver ramt af fortsat arbejdsløshed, hvis de allerede er ledige.

Ledige ser sort på fremtiden 

Særligt de danskere, der allerede er arbejdsløse, ser dystert på situationen. To ud af tre ledige frygter, at den økonomiske krise vil fastholde dem i arbejdsløshed.  Og næsten fire ud af ti ledige - 37 procent - finder det sandsynligt eller meget sandsynligt, at de ender i en situation, hvor de er ude af stand til at klare de faste udgifter.

Forbundsformand Poul Erik Skov Christensen fra fagforbundet 3F, der organiserer en stor del af de danskere, der har størst risiko for at miste jobbet, kalder det alarmerende, at så mange danskere er urolige og usikre omkring både job og privatøkonomi. Flere end 30.000 medlemmer af 3F er allerede ramt af arbejdsløshed.

Ifølge 3F-formanden hænger utrygheden, der afsløres i A4-undersøgelsen, sammen med, at dagpengeperioden er halveret fra fire til to år, og at der samtidig er indført meget skrappe regler for, om folk kan få kontanthjælp.

»Jeg kan sagtens forstå, at så mange er bekymret for fremtiden. De nye dagpengeregler har i foruroligende grad skabt frygt for en social nedtur blandt lønmodtagere. Folk, der har slidt og slæbt i mange år på arbejdsmarkedet og uden egen skyld bliver sendt ud i arbejdsløshed, må se i øjnene, at de nu også kan miste det, de troede skulle være deres fundament for resten af livet,« siger Poul Erik Skov Christensen.

Større risiko for fattigdom

Risikoen for at havne i decideret fattigdom er blevet større de senere år, bekræfter Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte. Derfor er den øjeblikkelige økonomiske nedtur ikke bare dramatisk for hele samfundet men især for de socialt udsatte og dem, der hænger på kanten af arbejdsmarkedet. En ny økonomisk krise vil uundgåeligt få store menneskelige omkostninger, påpeger han.

»På grund af dagpengereglerne vil vi snart se ledige, som havner på kontanthjælp efter to år, og som måske oven i købet bliver ramt af forskellige sanktioner som kontanthjælpsloft og starthjælp. De kommer ned på et ydelsesniveau, som man efter min mening ikke kan leve for,« fastslår han.

Jann Sjursen understreger, at selv om der i øjeblikket hersker en krisestemning, som får mange til at se mere pessimistisk på fremtiden, end de måske har grund til, skal man tage folks frygt alvorligt og afskaffe de laveste sociale ydelser. Efter hans mening tjener de kun til at give folk det afgørende skub ud over kanten.

»Der er ingen tvivl om, at hvis folk havner i ledighed og på reduceret kontanthjælp, betyder det, at flere risikerer at ende i fattigdom. Så, afhængig af krisens varighed, er der mørke skyer i horisonten for dem, som bliver ledige,« siger han.

Selvstændige sover også dårligt

Det er ikke kun lønmodtagere, der frygter, at den økonomiske krise vil rive det økonomiske fundament væk under dem. Opdelt efter beskæftigelse er det de selvstændige, der næst efter de ledige frygter mest for deres privatøkonomi på baggrund af uroen i verdensøkonomien.

Næsten hver anden – 47 procent – af de selvstændige forventer, at den økonomiske krise får konsekvenser for deres privatøkonomi. Hver femte selvstændige anser det for sandsynligt eller meget sandsynligt, at de kommer i en situation, hvor de ikke kan betale deres faste udgifter i tilfælde af en ny økonomisk krise.

Niels Techen, formand for Håndværksrådet, som repræsenterer små og mellemstore virksomheder, mener, at frygten for røde tal på bundlinjen hos de selvstændige er velbegrundet.

»De har været trængt i flere år efter finanskrisen, og selvstændige har brugt tid på at omstille virksomhederne og tilpasse sig den nye tid, vi lever i. Og nu kommer så meldingen om en ny krise. Men der er ikke mere at give af. Livremmen er spændt helt ind. Det er det, der siges i undersøgelsen. Vi kan ikke klare mere, end vi allerede har været udsat for,« siger Niels Techen.

Privatøkonomisk rådgiver fra Finanshuset i Fredensborg Kim Valentin understreger, at han sagtens forstår danskernes økonomiske nervøsitet, men alligevel maner han til besindighed. Med en meget lav rente og de senere års skattelettelser har danskernes rådighedsbeløb generelt aldrig været større, og derfor vil langt de fleste kunne betale deres faste udgifter til tiden, påpeger han.

»Der er ingen grund til, at hver ottende dansker behøver at have ondt i maven over regningerne», siger han.

Til gengæld forstår han godt, at risikoen for en fyreseddel sniger sig ind. Også selv om den risiko ifølge Kim Valentin er overdrevet.

»Når hver fjerde dansker er bange for at miste deres job, er det et højt tal. For langt de fleste af dem, er frygten ubegrundet, men der er en risiko for ledighed under en krise og lavkonjunktur, og når først den frygt er der, er den svær at håndtere. Man tager den med i seng og også med på arbejde næste morgen og går rundt med den hele tiden. Det er en ret ubehagelig usikkerhed for den enkelte, og frygten for arbejdsløshed får også en til at se sort på privatøkonomien«, siger han.  

Ingen kan undslå sig krisen

Lone Kjærgaard, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank (AL), er overrasket over, at 13 procent i undersøgelsen mener, at krisen slet ikke får konsekvenser for dem. Det gør den, understreger Lone Kjærgaard.

»Krisen vil påvirke os alle sammen i større eller mindre grad,« siger hun og henviser til blandt andet de dårligere muligheder for beskæftigelse.

Omvendt mener hun, at det er et højt tal, når mere end hver fjerde dansker er bange for, at den nuværende krise koster dem jobbet. Hun mener, at det siger noget om stemningen hos danskerne, som er præget af, at ulven faktisk kom, da der for tre år siden blev råbt ’Ulven kommer’ i forbindelse med finanskrisen. Derfor skal der ikke meget til, før vi tror, at det går galt igen, påpeger hun.

»Advarselslamperne blinker rødt for den almindelige dansker, og mange tager krisen meget alvorligt. Men der er jo ikke på nogen måde lagt op til, at arbejdsløsheden eksploderer. Jeg forstår dog godt, at frygten for at miste jobbet er så stor blandt de unge. For det er jo dem, der har den højeste arbejdsløshed, og som nyuddannet og ung kan det være svært at få foden inden for på en arbejdsplads ramt af krise,« siger Lone Kjærgaard.

En hån mod ungdommen

Arbejdsløsheden blandt de 25-29 årige ligger i dag på knap ni procent, og selvom den er markant lavere end lande som Spanien og Portugal, forstår formand Peter Hummelgaard Thomsen fra Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, DSU, godt at næsten halvdelen af de unge i A4-undersøgelsen frygter arbejdsløshed. Ifølge DSU-formanden har politikerne fra alle partier indtil nu overset problemets omfang herhjemme.

»Det er jo en hån overfor halvdelen af den danske ungdom, at politikerne render rundt og lader en generation være utrygge omkring fremtiden. Det her er et langt større problem end nogle politikere er klar over«, fastslår Peter Hummelgaard.

Ligesom andre politiske ungdomsorganisationer har DSU længe råbt op om, at politikerne ignorerer ungdomsarbejdsløsheden. Ungepakken, hvor regeringen afsatte 170 millioner kroner, batter ifølge Peter Hummelgaard ikke. 

»Den her krise er i høj grad vores generations allerstørste trussel og udfordring, og jeg så meget gerne, at A4-undersøgelsen er et opråb til Christiansborg-politikerne, inklusive mit eget parti, om at man begynder at tage udfordringerne omkring ungdomsarbejdsløshed langt mere alvorligt. Det her er virkelig et opråb til politikerne om at komme ud af starthullerne for at give de unge en tro på at der er plads til dem og brug for dem på arbejdsmarkedet,« siger han.

Formanden for Venstres Ungdom (VU) Jakob Engel-Schmidt forstår også godt, at mange unge er bekymret for deres fremtid. Han deler bekymringen og ser den som et positivt tegn på, at unge er bevidste om, hvad der sker i verden, og at Danmarks fremtid er uløseligt knyttet til udviklingen i de lande, som vi skal leve af at eksportere til.

»Tidligere har en meningsmåling vist, at et stort flertal af danskerne troede, at den danske økonomi nok skulle rette sig af sig selv. Derfor er det positivt, at unge mennesker ikke har samme oplevelse. Det er jo min generation, det går ud over, hvis vi ikke får de nødvendige reformer af samfundet,« siger Jakob Engel-Schmidt.

Sjællændere mest sårbare

Ser man ud over danmarkskortet, har krisestemningen ramt meget forskelligt fra region til region. I Region Hovedstaden er man ikke så bekymrede for privatøkonomien som i andre dele af landet. I København og omegnskommunerne anser kun hver tiende det for sandsynligt eller meget sandsynligt, at deres penge ikke rækker til de faste udgifter.

Men i naboregionen Sjælland frygter hver femte borger, altså en dobbelt så stor procentdel som i hovedstaden, at krisen kan betyde ubetalte regninger.  

Lis Tribler, socialdemokratisk borgmester i Slagelse, mener, at det er med god grund, at sjællænderne vakler i deres tro på, at de kan komme økonomisk helskindet ud af en fornyet økonomisk krise.

»Uddannelsesniveauet er lavere i Region Sjælland end i andre regioner. Sjællænderne er sårbare, fordi en stor del af dem er ufaglærte, og det er dem, det går ud over i første omgang, når man skærer ned på arbejdspladserne. Vores arbejdsløshedsprocent er også højere, så usikkerheden er velbegrundet,« siger hun.  

Lis Tribler mærker presset fra kommunens mange arbejdsløse borgere på Jobcentret, hvor de ledige bliver konfronteret med det, der ofte ligner en desperat situation.

»Det er jo deres forsørgelsesgrundlag og hele deres økonomiske grundlag, der bliver rokket ved, når de bliver ledige. Det er hårdt for rigtig mange familier,« siger hun.