En grim historie

Af Jakob Nerup, medlem af HK og Nej til Krig

Et dansk erhvervseventyr er begyndt i Irak, og der er 4.000 nye arbejdspladser i sigte i Danmark. Denne begejstrede historie læste jeg til min store forbløffelse i Ugebrevet A4.

Er dansk fagbevægelse fuldstændig ligeglad med undertrykkelsen af irakerne? Rager det fagbevægelsen langsomt, at fagforeninger ikke kan organisere sig frit? Er vi ligeglade med, at strejkeretten er indskrænket og endda forbudt for oliearbejderne? Bekymrer det ikke, at værdierne i Irak udsuges af multinationale firmaer og resten privatiseres?

Jeg er i hvert fald ikke ligeglad. Det er mine kolleger i HK-klubben LFS heller ikke, og ej heller er Danmarks største fagforening HK-Service, som på sin generalforsamling i februar tilsluttede sig protesterne mod det danske engagement i Irak.

For hvad er virkeligheden i Irak, når spottet skal sættes på dansk erhvervsliv? Med A.P. Møller-Mærsk i spidsen flokkes de som gribbe om ådslerne og forsøger at komme i første række til de kontrakter, som den amerikanske besættelsesmagt udlodder på de irakiske værdier. Med afsæt i Basra-området hjælper det danske udenrigsministerium bistået af de 500 udsendte soldater danske forretningsfolk.

A.P. Møller-Mærsk sejlede forsyningerne ind til de amerikanske tropper allerede fra august 2002. Så hjalp de til med noget oliekompetence, og dernæst driver de en havn. På en række store messer har Udenrigsministeriet hjulpet de danske firmaer med kontakter, ophold og militær eskorte. Det var tilfældet på Rebuild Iraq 2004 i Kuwait 19.-23. januar og den kommende Iraq’s International Oil & Gas conference i Basra 18.-19. april.

Siden marts 2003 har Dansk Industri sammen med Udenrigsministeriet, mens krigen endnu var i gang, systematisk opbygget et dansk fremstød i Irak. Lige så snart krudtrøgen havde lagt sig, og irakernes land besat, skulle der tjenes penge. En særlig enhed arbejder i ekspresfart med oplysningsmøder i Danmark og udsender ugentlige nyhedsbreve om profitjagt i Irak. Og det er fortsat med fuld skrue siden. Når en af de såkaldte irakiske ministre er i København, så holder de møder med dansk erhvervsliv. Det var for eksempel tilfældet, da den irakiske udenrigsminister deltog i Folketingets Irak-høring 24. marts. Han forlod mødet uden at svare på spørgsmål, fordi han havde et vigtigt møde – med A.P. Møller-Mærsk.

Jeg kan desværre ikke oplyse, hvilke danske firmaer som har fået kontrakter i Irak. Det er en statshemmelighed, som ikke rager skatteborgerne, selv om det er Udenrigsministeriet, som ordner den danske erhvervsindsats i Irak. Jeg har sammen med Cavlingpris-modtageren, journalist Charlotte Aagaard fra dagbladet Information, søgt akt-indsigt, men blevet den nægtet.

Det ville tjene fagbevægelsen og A4, om man bakkede op om denne kritiske tilgang til det danske erhvervslivs indsats i Irak i stedet for mikrofonholderi for Dansk Industri.

I respekt for irakernes kamp for faglige rettigheder, demokrati og modstanden mod besætterne.