En gang til for SiD

Af Dennis Kristensen, forbundsformand for FOA

Jeg er lidt ked af tonen i SiD-formand Poul Erik Skov Christensens indlæg – som skiftevis er fyldt med fyndord og med misforståelser. Forbundet af Offentligt Ansatte, FOA, har naturligvis både analyseret, overvejet og diskuteret grundigt, om en overenskomst med Kristelig Arbejdsgiverforening (KA) kan være interessant.

Som jeg orienterede LO’s daglige ledelse om for tre uger siden, så lægger vi især vægt på tre forhold:

For det første er fagbevægelsen sat på jorden for at sikre ordentlige løn- og ansættelsesvilkår for lønmodtagerne. FOA har en legitim interesse i at overenskomstdække forbundets naturlige faglige område, som i dette tilfælde handler om levering af velfærdsydelser med udgangspunkt i frit valg i ældreplejen – uanset om ydelserne produceres i offentligt eller i privat regi. Det handler altså om at skabe ordnede forhold for lønmodtagerne.

For det andet har FOA ingen interesse i at sælge ud af fagbevægelsens grundlæggende pressionsmiddel: Retten til at anvende strejkevåbnet ved fornyelse af overenskomster. En overenskomst med KA med udvidet fredspligt må i sagens natur ikke få negative konsekvenser for lønmodtagere på det øvrige arbejdsmarked.

Og for det tredje vil FOA under ingen omstændigheder indgå overenskomster, som indebærer unfair konkurrence med vores øvrige overenskomster for det samme arbejde med de kommunale arbejdsgivere og arbejdsgiverorganisationerne på det private arbejdsmarked.
Kan FOA så efterleve disse forhold ved indgåelse af en overenskomst med KA? Det må forhandlingerne om overenskomstens konkrete indhold afgøre, men indtil videre ser det ud til at kunne lade sig gøre.

Vi vil kunne indgå en overenskomst, som beskytter FOA’s naturlige faglige område – ikke mod andre LO-forbund, som Poul Erik Skov Christensen fejlagtigt antager – men derimod mod Kristelig Fagforenings overenskomst med KA.

Poul Erik Skov Christensens betragtning om parallel-overenskomster og LO’s ekstraordinære kongres rammer også ved siden af. Som LO’s daglige ledelse ved, og som det udtrykkeligt fremgår af LO’s juridiske overvejelser, så handler forhandlingen med KA alene om FOA’s naturlige faglige område og ikke om andre LO-forbunds faglige områder. Lad os i fællesskab lægge den misforståelse på hylden.

Til gengæld kan vi ikke indgå en overenskomst med traditionelle strejkevarsler. Men vi kan i stedet kombinere den model, som LO-fagbevægelsen tidligere har anvendt over for kooperationen og over for Jyllands-Posten, med en bestemmelse om, at vi kan frigøre os fra overenskomsten med mulighed for at iværksætte strejke over for den enkelte virksomhed i KA.

Det er egentlig ikke den mest tossede løsning. Så vidt jeg har forstået, så indgår SiD også overenskomster med de enkelte virksomheder i KA.

På samme måde som fredsaftalerne i kooperationen og hos Jyllands-Posten ikke har presset det øvrige arbejdsmarked, så vil en udvidet fredspligt på KA’s område naturligvis alene have nichekarakter.

Fornyelsen af fagbevægelsen handler ikke om at smide alle værdier over bord, men derimod om at sætte lønmodtagerne i centrum. Det er faktisk, hvad vi forsøger med denne overenskomst.