En bureaukratisk strid om penge

Af Torben K. Andersen, freelancejournalist

Sagerne trækker ud. Man kan ikke blive enige om regningerne. Og imens ligger patienter på sygehuset og venter utålmodigt. Det er nogle af reformens konsekvenser i store kommuner som Århus, Odense og Aalborg.

Landets tre største provinskommuner slås med hver deres problemer som følge af den nye reform på det sociale område.

Aalborg har eksempler på, at nogle patienter er færdigbehandlet på sygehuset og blot venter på, at kommunen og amtet bliver enige om, hvilket tilbud patienten skal have, fortæller direktør i Ældre- og Handicapforvaltningen, Niels Tikjøb Olsen.

»Det er et bureaukratisk projekt, så det klodser. Men nu sidder der heldigvis folk bag skrivebordene, som skal administrere denne ordning, og som tænker på mennesker. Derfor er det ikke gået så galt, som der stod i lærebøgerne. Men vi har også bestræbt os meget på, at det ikke skal gå ud over borgerne, når to kasser kæmper i kulissen,« siger Niels Tikjøb Olsen fra Aalborg kommune.

citationstegnDet er et bureaukratisk projekt, så det klodser. Men nu sidder der heldigvis folk bag skrivebordene, som skal administrere denne ordning, og som tænker på mennesker. Derfor er det ikke gået så galt, som der stod i lærebøgerne. NIELS TIKJØB OLSEN, direktør i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune

Han oplyser, at alene i hans forvaltning bliver der brugt tre fuldtidsstillinger på »det omfattende papirarbejde« som følge af den nye reform.

Ifølge Niels Tikjøb Olsen lider loven af den afgørende svaghed, at den ikke præcist definerer, hvad der er amtets ansvar. Han tvivler også på, at de sociale udgifter falder som følge af den nye reform, hvilket ellers var et af hovedformålene.

Sagerne trækker ud

Århus kommune har også fået mere bureaukrati og længere sagsbehandlingstid, siden den nye lov trådte i kraft 1. januar sidste år. Det oplyser viceborgmester og rådmand Flemming Knudsen (S).

»Sagsgangene er blevet længere for voksne handicappede. Psykiatriområdet er præget af bureaukrati, og der er mange og lange sagsgange. Så sagsbehandlingstiden er steget med indførelsen af reformen,« siger Flemming Knudsen.

Han mener også, at amtet har for stor rolle og indflydelse i mange sager. For selv om amtet ender med blot at skulle betale en enkelt krone af den samlede regning, skal sagen igennem den samme mølle, samme behandling og samme visitation, som hvis amtet skulle betale en million kroner af regningen.

»Derfor er amtet for dominerende en spiller i de foranstaltninger, hvor det har en begrænset andel af finansieringen,« siger Flemming Knudsen.

Han frygter også, at reformen svækker hele den forebyggende indsats, fordi kommunerne i dag står med hele regningen for den side af sagen. Tidligere delte amtet og kommunen regningen lige over.

Strid om millioner

Odense kommune har også sine kampe med Fyns amt om at dele regningerne for pleje af ældre og syge mellem sig.

»Vi er overraskede over, hvad amtet har defineret som deres ansvar. Og det tror jeg, mange andre kommuner også mener. Der er en række uklarheder, som skal løses, og der er meget bureaukrati i ordningen,« siger direktør i ældre- og handicapforvaltningen i Odense, Aage Juhl Nielsen.

Han anslår, at der for øjeblikket er regninger for 15-20 millioner kroner, som de to parter ikke kan blive enige om, og som stammer fra gamle sager. Det drejer sig især om pleje af ældre i de gamle plejehjem og meget syge folk i eget hjem, og som kræver ekstra megen omsorg.

Men nu har kommunen og amtet givet hinanden håndslag på, at dette problem skal ryddes af vejen og har sat 1. marts som deadline for en løsning.

Samtidig har amtet besluttet sig for at holde møder med samtlige 32 kommuner på Fyn for at få den nye reform til at fungere bedre. Det oplyser formanden for socialudvalget i Fyns Amt, Ib Dalsfledt fra Dansk Folkeparti.

»Reformen er kommet for at blive. Og når man indfører noget nyt, vil der altid gå nogen tid, før det fungerer,« siger Ib Dalsfledt.