Faglærte scorer millioner på at læse videre

fredag 07/12 Faglærte som smede, kontorassistenter og tømrere tjener 7.000 kroner mere om måneden, hvis de tager en videregående uddannelse. Det viser en ny analyse, som slår fast, at også samfundet tjener godt på at give faglærte en videregående uddannelse. Men uddannelsesminister Morten Østergaard (R) har ingen planer om at investere i at få flere faglærte tilbage i skole.

---

Faglærte dropper videreuddannelse i stor stil

torsdag 31/05 Tømrere, kokke og elektrikere dropper i stigende grad at videreuddanne sig. På ti år er antallet af faglærte, der tager en kort videregående uddannelse, faldet med knap 60 procent, viser nye tal. Dermed risikerer Danmark at miste værdifulde medarbejdere, som kan udvikle og fastholde produktionsarbejdspladser i landet.

---

Færre og færre ufaglærte kommer på kursus

torsdag 24/05 På bare et år er antallet af kursusforløb for medlemmer af fagforbundet 3F faldet med hele 30 procent, og generelt kommer færre ufaglærte og faglærte på efteruddannelse. Det er en mindre katastrofe, lyder det fra 3F. Arbejdsgiverne tager det roligt, men Venstre er åbne over for at skrotte besparelser på AMU, som blev gennemført af dem selv.

---

Blanketter og bøvl står i vejen for uddannelsessucces

tirsdag 06/12 Forsvindende få lønmodtagere bruger oplagt mulighed for at tage på kurser betalt af såkaldte kompetencefonde. Alt for få kender fondene, og der er for meget bøvl med at søge dem, mener fagfolk. Der er dog nogle store virksomheder som Post Danmark og mejerigiganten Arla, der har held til at motivere medarbejdere til uddannelse.

---

Millioner til efteruddannelse samler støv

mandag 05/12 Penge til at efteruddanne tusindvis af lønmodtagere i det private erhvervsliv, samler støv i en række fonde. Beregninger fra Ugebrevet A4 viser nu, at mere end en kvart milliard kroner har hobet sig op over en treårig periode i de såkaldte kompetencefonde. Både arbejdsgivere og fagbevægelsen, der har været med til at oprette fondene i 2008, kalder det trist og ærgerligt, at pengene ikke bruges.

---

Efteruddannelse af ufaglærte får hug

Mens højtuddannede får højere løn i gevinst for at efteruddanne sig, må ufaglærte og faglærte se langt efter mere i lønningsposen efter deres efteruddannelse. Det viser i en ny undersøgelse fra AKF, der konkluderer, at efteruddannelse stort set er spild af penge. »Sludder«, siger LO og Undervisningsministeriet, der mener forskerne har målt på alt for få parametre til at dømme efteruddannelse ude.

---

Universiteterne kan lære af AMU-centres succes

Omdømmet er godt og ordrebøgerne fyldte hos AMU-centrene. Værre ser det ud for universiteterne. Hver fjerde af deres kunder vil ikke vende tilbage, viser en ny undersøgelse. Men universiteterne er tvunget til at orientere sig mod markedet for efteruddannelse, mener eksperter.

---

I kø til efteruddannelse

Tomme ordrebøger og økonomisk krise får flere og flere lønmodtagere til at søge efteruddannelse. Halvdelen af danskerne på arbejdsmarkedet har planer om at tilegne sig nye kompetencer i år, og erhvervsskoler melder for første gang i mange år om pres på efteruddannelse.

---

Lønmodtagere bliver ved deres læst

Danskerne foretrækker at uddanne sig inden for deres eget fag og tilegne sig nye it-færdigheder og ledelseskompetencer, viser en ny undersøgelse. Professor vurderer, at undersøgelsen er meget opmuntrende og viser, at danskerne er målrettede og seriøse i valg af efteruddannelse. Fagbevægelsen frygter, at lønmodtagernes ønsker er en reaktion på, at de ikke føler sig tilstrækkeligt rustet til at varetage deres job.

---

Fyldte ordrebøger bremser efteruddannelse

Fuld skrue på arbejdsmarkedet betyder, at færre lønmodtagere tager på efteruddannelse og får et nødvendigt kompetenceløft. Ny undersøgelse viser, at kun godt hver tredje dansker på arbejdsmarkedet deltog i efteruddannelse sidste år. Forsker advarer om, at vi er meget langt fra livslang læring, mens undervisningsministeren ser optimistisk på muligheden for at motivere kortuddannede til efteruddannelse.

---

Flere virksomheder skal sende ansatte på skolebænken

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) vil bruge 125 millioner kroner på at etablere nye såkaldte voksenvejledningsnetværk, der skal styrke efteruddannelsesaktiviteter for de ufaglærte på arbejdsmarkedet.

---

Horsens tager kampen op mod globaliseringen

Samtlige 40.000 ansatte på offentlige og private arbejdspladser i Horsens skal have finpudset deres kompetencer, så de matcher arbejdsgivernes efterspørgsel. Alle kommuner bør gøre det samme, hvis de vil undgå at blive tromlet ned af globaliseringen, er holdningen i den mellemstore østjyske by.

---

Partnerskaber giver lyst til at lære

De ansattes motivation til efteruddannelse får en opblomstring, når virksomheder og erhvervsskoler indgår partnerskaber. Det viser erfaringer fra forsøgsprojekt. Nøgleordet er, at efteruddannelsen tager udgangspunkt i det daglige job og dermed føles mere relevant for medarbejderne.

---

Kommer der gang i efteruddannelsen?

Overenskomstforliget i industrien betød et gennembrud for efteruddannelse i overenskomsterne. Fra 2008 skal arbejdsgiverne indbetale et fast beløb årligt per ansat til en såkaldt kompetenceudviklingsfond, der skal finansiere uddannelse for de ansatte efter eget valg. Allerede i dag har de industriansatte ret til to ugers frihed til efteruddannelse. Men det nye er, at der følger penge med, så de ansatte kan få op til 85 procent af deres løn under uddannelse. Altså er der nu både penge og frihed til efteruddannelsen. Men samtidig viser undersøgelser, at ufaglærte og kortuddannede er de sværeste at lokke tilbage til skolebænken. Så spørgsmålet er, om mulighederne for uddannelse vil blive brugt. A4 har spurgt en række aktører.

---

Fagbevægelsens nye projekt er kommet på banen

Overenskomstforliget i industrien betød det ventede gennembrud for efteruddannelse i overenskomsterne. Alt tyder på, at uddannelse i de kommende år vil afløse pension som det langsigtede projekt i overenskomstforhandlingerne. Men penge gør det ikke alene. Fagbevægelsen skal også motivere medlemmerne til at bruge uddannelsespengene.

---

Medlemmer siger ok til efteruddannelse

Efteruddannelse kommer ind på en femteplads på LO-medlemmernes liste over ønsker til overenskomstforhandlinger. Selv om kun otte procent har den topprioritet, vurderer eksperter, at opbakningen er tilstrækkelig til at gå videre med fagbevægelsens »projekt efteruddannelse«.

---

Pengespil om efteruddannelse i fuld gang

Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse kritiserer nedskæringer på efteruddannelsesindsatsen forud for mandagens politiske topmøde mellem ministre og repræsentanter for arbejdsgivere og lønmodtagere.

---

Nye centre skal få ufaglærte på skolebænken

Forsker kritiserer arbejdsmarkedets parter for at have sovet i timen og ikke udnyttet deres repræsentation i erhvervsskolernes bestyrelser til at sætte skub i voksen- og efteruddannelse for de kortuddannede. Nu tager undervisningsministeren teten og opretter i samarbejde med en række uddannelsesinstitutioner og Teknologisk Institut 15 nye kompetencecentre.

---

Magtspil om uddannelsespenge i fuld gang

Der er lagt op til et langvarigt drama om fremtidens efteruddannelse. Selv om statsministeren og arbejdsmarkedets parter er enige om at styrke livslang læring, er både finansiering og model fortsat helt uafklaret.

---

Danskerne klar til at spare op til uddannelse

Der er bred opbakning hos lønmodtagerne til ideen om overenskomstsikrede rettigheder til efteruddannelse. Et stort flertal er oven i købet klar til selv at lægge en lille del af månedslønnen til side til efteruddannelse – forudsat at arbejdsgiverne og staten gør det samme. Det viser den første omfattende undersøgelse om danskernes vilje til at spare op til uddannelse.

---

Ret til uddannelse på vej ind i overenskomsterne

LO-fagbevægelsen er klar til at gøre efteruddannelse til et overenskomstkrav. Fremtrædende forskere advarer mod at tro, at etablering af personlige uddannelseskonti er en genvej til øget efteruddannelse for de lavtuddannede.

---

Et forår der skal ruste Danmark til fremtiden

A4-ANALYSE: I forårets politiske forhandlinger lægges sporene langt ud i fremtiden, når det gælder efterløn, pensionsalder, forskning og uddannelse. Statsministeren tippes til at få let spil på Christiansborg, mens han må spille med musklerne over for arbejdsgiverorganisationerne.

---

Hver anden virksomhed svigter efteruddannelse

Halvdelen af de private virksomheder sover i efteruddannelsestimen og undlader helt at investere i uddannelse af deres egne medarbejdere. Det er det dystre udgangspunkt op til trepartsforhandlingerne om øget efter- og videreuddannelse, viser en ny kortlægning. Den viser samtidig store sorte huller i efteruddannelsesindsatsen for de lavest uddannede.

---

De har hovedrollerne

Det politiske forår bliver hektisk, og måske bliver det også historisk. I hvert fald skal politikere og lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer forhandle om reformer af velfærd, uddannelse og forskning, der kan forandre Danmark markant. Vi kigger nærmere på fire af de vigtigste aktører – deres interesser og ømme punkter.

---