Elever snydes af lovgivning med tilbagevirkende kraft

Af | @MichaelBraemer

Med aftalen om skolepraktik er flere tusinde erhvervsskoleelever ikke længere sikret den uddannelse, som de blev lovet, da de begyndte deres uddannelse. Elever og skoleledere er vrede, og forvaltningsekspert kalder lovgivningen problematisk.

Op til 4.000 elever på erhvervsskolerne vil blive taget grundigt ved næsen med det forlig om erhvervsuddannelserne, som regeringen har indgået med Dansk Folkeparti og de radikale.

Lovforslaget er netop sendt i høring og indebærer i sin nuværende form, at nedskæringen i skolepraktikken også vil ramme de elever, der allerede er begyndt på en erhvervsuddannelse.

Mange vil ikke kunne få den uddannelse, de blev lovet.

Det vækker harme hos formanden for Erhvervsskolernes Elev-Organisation, Christina Celeste Nielsen. Eleverne er i forvejen stærkt oprørte over aftalen og afleverede i sidste uge 8.600 protestunderskrifter til undervisningsminister Ulla Tørnæs (V). Men da troede Christina Celeste Nielsen ikke, at nedskæringen også ville ramme de elever, der allerede er i gang med deres uddannelse:

»Hvis loven på den måde får tilbagevirkende kraft, ser jeg det som et klart løftebrud. Det betyder jo, at erhvervsskoleelever har taget hul på deres uddannelse under falske forudsætninger.«

Per Skovgaard Andersen, formand for Foreningen af Skoleledere ved de tekniske skoler, har også en »skidt smag i munden« over, at skolelederne dermed har lovet eleverne noget, som politikernes beslutning gør det umuligt at holde:

»Jeg tror, det kommer som et chok for eleverne. Da de startede på skolen, kunne vi jo give dem den garanti, at vi ville gøre alt for at skaffe dem en ordinær praktikplads, men hvis det ikke lykkedes, var de sikre på at kunne gennemføre deres uddannelse gennem skolepraktik.«

Problematisk lovgivning

Jørgen T. Møller, chef for Undervisningsministeriets juridiske kontor for de erhvervsrettede uddannelser, bekræfter, at lovforslaget også rammer elever, der allerede er begyndt på et grundforløb på en erhvervsskole:

»Vi må nok sige, at der vil være nogle elever, som ikke vil kunne begynde på det hovedforløb, de forestillede sig, da de begyndte på skolen.«

Oluf Jørgensen, forvaltningsekspert og afdelingsleder ved Danmarks Journalisthøjskole, undrer sig også. Inden for de videregående uddannelser er et fast princip nemlig, at man ikke ændrer væsentligt ved betingelserne på uddannelsen for de studerende, der allerede er startet.

»Det er bestemt problematisk, at dette lovforslag i en vis forstand får tilbagevirkende kraft. Et uddannelsesvalg er jo en vidtrækkende beslutning, hvor man har overvejet mange ting, og nu ændrer man så pludselig forudsætningerne for det valg, man allerede har truffet,« siger Oluf Jørgensen.

I dag er over 5.000 elever hvert år henvist til skolepraktik, fordi de ikke kan få en ordinær praktikplads hos en arbejdsgiver. Med det nye forlig er målet, at kun 1.200 elever om året skal i skolepraktik. Derimod er planen at oprette flere ordinære praktikpladser, og blandt andet skal erhvervsskolerne præmieres for at skaffe pladser i virksomhederne. Derudover skal en »mobilitetsfremmende ydelse« tilskynde eleverne til at køre længere efter praktikpladser. De, der stadig ikke har fundet en praktikplads, kan også komme på overgangskurser, der kan lede dem over i en anden erhvervsuddannelse med større mulighed for praktikplads. Elever kan også blive tvunget til at tage en kortere uddannelse. For eksempel kan elever på tjeneruddannelsen, der varer tre et halvt år, blive tvunget til blot at tage uddannelsen som juniortjener på halvandet år.

Lykkes det ikke at skaffe ordinære praktikpladser til de 3.800, der ikke længere vil være skolepraktikpladser til, kan disse elever ikke få den uddannelse, de er blevet lovet.

Både fagbevægelse, erhvervsskoler og elever er på forhånd særdeles skeptiske over for, om det kan lykkes pludselig at skaffe så mange ekstra praktikpladser på virksomheder.