Elever giver erhvervsuddannelser topkarakter

Af | @GitteRedder

De unge elever på landets tekniske skoler og handelsskoler er generelt overvældende godt tilfredse med både lærere, undervisning og studiemiljø. Den første Gallup-undersøgelse af elevernes tilfredshed viser også, at eleverne selv er stolte over deres erhvervsuddannelser, som ellers har et dårligt image. Både politikere, lærere og elever glæder sig over de unges skudsmål.

16Erhvervsuddannelserne er langt bedre end deres rygte. I hvert fald hvis man spørger eleverne på landets tekniske skoler og handelsskoler. Elektriker-, maler- og kokkeelever er ellevilde med deres uddannelser, viser en helt ny Gallup-undersøgelse foretaget for Ugebrevet A4.

Undersøgelsen af erhvervsskoleelevernes holdning til deres uddannelse er den første af sin art herhjemme og viser en overvældende stor tilfredshed blandt de 16-20-årige erhvervsskoleelever.  Næsten ni ud af ti – nemlig 87 procent – som i dag er i gang med en erhvervsuddannelse, svarer, at de alt i alt er meget tilfredse eller tilfredse med deres uddannelse. Kun to procent ytrer, at de er utilfredse.

Dermed afslører undersøgelsen, at der er en skærende kontrast mellem de unges egen bedømmelse og udtalte tilfredshed med erhvervsuddannelserne, og erhvervsskolernes blakkede ry. Den håbløse mangel på praktikpladser, store nedskæringer på skolerne og en eksplosiv stigning i udgifterne til skolepraktik har betydet negative avisoverskrifter og politiske slagsmål om erhvervsuddannelsernes fremtid. Alt sammen har været med til at skabe uro omkring erhvervsskolerne og bidrage til et dårligt image.   

At dømme efter elevernes egne udsagn er der ingen grund til, at erhvervsskolerne står i skyggen af de almene gymnasier. Der er fejl og mangler, som kan rettes op, men generelt er tilfredsheden stor.

  • Tre ud af fire elever er meget tilfredse eller tilfredse med de fysiske rammer og skolebygningerne.
  • Syv ud af ti elever udtrykker tilfredshed med undervisningen, mens godt hver tiende, nemlig 11 procent, er utilfredse eller meget utilfredse.
  • Syv ud af ti roser deres lærer, mens kun otte procent brokker sig over lærerkræfterne.
  • Mere kritiske er eleverne over for undervisningsredskaber og værksteder. Her svarer 18 procent, at de er meget utilfredse eller utilfredse – værst ser det ud inden for teknologi og kommunikation samt håndværk og teknik, hvor henholdsvis 24 og 25 procent udtrykker utilfredshed og frustration over redskaber og værksteder.
Store forskelle på studiemiljø

For unge er et spændende studiemiljø – deriblandt fester, caféer og musiktilbud, gode sportsfaciliteter og et godt socialt sammenhold på uddannelsen – også et trækplaster, der kan anspore unge til at søge ind på en bestemt uddannelse. Og selv om meningerne er delte blandt de unge, viser A4’s undersøgelse, at de unge generelt vurderer studiemiljøet til at være med på beatet. 

Godt halvdelen – nemlig 58 procent – angiver stor tilfredshed eller tilfredshed med studiemiljø, sportsfaciliteter og det sociale sammenhold på uddannelsen, mens hver femte – 21 procent – er utilfredse eller meget utilfredse med studiemiljøet.

Det viser sig også, at der er store regionale forskelle på elevernes vurdering af studiemiljøet. 62 procent af de unge elever i hovedstaden glæder sig over studiemiljøet og det sociale fællesskab, men det er også i hovedstaden, der er flest unge, som ikke bryder sig om studiemiljøet overhovedet, nemlig 24 procent.

På Fyn er under halvdelen – 48 procent – tilfredse med studiemiljøet, mens man i Jylland tilsyneladende forstår at skabe et attraktivt studiemiljø. I hvert fald svarer 61 procent af jyderne, at de er tilfredse eller meget tilfreds, mens kun 18 procent ytrer utilfredshed med studiemiljøet.

Jelved: Reelt uddannelsesvalg

I betragtning af, hvor udskældte erhvervsuddannelserne er i offentligheden, overrasker Gallup-undersøgelsen både politikere, lærere, elevorganisationer og arbejdsmarkedets parter. På Christiansborg er erhvervsskolernes fremtid politisk sprængstof, fordi partierne står stejlt over for hinanden i holdningen til, hvordan man løser den rekordhøje mangel på praktikpladser. Allerede efter Folketingets sommerferie genoptager de politiske partier forhandlingerne om fremtidens erhvervsuddannelser, og de vil sammen med undervisningsminister Ulla Tørnæs studere Gallup-tallene nøje.

»Det er overordentligt glædeligt, at eleverne bedømmer erhvervsskolerne så positivt. Jeg håber, det kan bidrage til, at omverdenen får et mere nuanceret syn på de tekniske skoler og handelsskoler og får øjnene op for den høje kvalitet af uddannelsestilbud, som erhvervsskolerne kan tilbyde,« siger undervisningsministeren.

Også den radikale leder og uddannelsesordfører Marianne Jelved studser over den store tilfredshed.  

»Det overrasker mig især, fordi unge elever altid forholder sig ekstra kritisk til deres uddannelsesinstitution, og i det lys er det jo en usædvanlig stor tilfredshed. I erhvervskredse og blandt politikere har vi en forestilling om, at der ikke er et reelt valg mellem uddannelserne for unge. Derfor er det ekstra glædeligt, at undersøgelsen viser, at de unge selv føler, de har et reelt valg mellem at tage en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse,« siger Marianne Jelved.

Formand for Dansk Teknisk Lærerforening Svend Erik Christensen glæder sig over undersøgelsen. Han er ofte blevet stødt over, hvor meget positiv omtale gymnasierne får i medierne i forhold til erhvervsuddannelserne.

»Erhvervsuddannelserne bliver ofte nedgjort, og eleverne får kun lille opmærksomhed. Alt sammen er med til at skabe alt andet end prestige omkring erhvervsuddannelserne. Undersøgelsens resultater er et opgør med erhvervsuddannelsernes dårlige ry,« fastslår Svend Erik Christensen. 

Alexander Nepper, der selv læser HTX og er aktiv i Erhvervsskolernes Elevorganisation, kalder undersøgelsen et opråb til de politikere, der er i fuld gang med forhandlinger om fremtidens vekseluddannelser:

»Forhåbentlig kan undersøgelsen være med til at højne det halvdårlige image, så det ikke fremover vil blive regnet for en andenrangs-uddannelse. Frem for alt er det alle tiders, at unge på erhvervsuddannelser er så glade og stolte over deres uddannelse, at de er i stand til at ignorere og skubbe andres ofte nedsættende holdning til side og holde fast i det positive.«

Nedskæringer en trussel  

Studielivet på en erhvervsuddannelse er ikke lutter lagkage. Tvinger man erhvervsskoleeleverne til at pege på de problemer, som de mærker i dag i deres uddannelse, kommer økonomiske nedskæringer ind som topscorer. 13 procent af de adspurgte mener, at nedskæringerne er det største problem på erhvervsuddannelserne i dag. 12 procent peger på dårlig undervisning, og 10 procent mener, at praktikpladsmangel er det største problem.

For på trods af den generelle tilfredshed på erhvervsskolerne har eleverne for længst mærket sparekniven, og derfor advarer Alexander Nepper også politikerne om at skære yderligere.
»De økonomiske konsekvenser vil for alvor slå igennem de næste år, og hvis politikerne forringer skolernes økonomi, vil det gå ud over undervisningen og lærerstaben og dermed kvaliteten i uddannelsen. Hvis politikerne vil bevare og ikke spolere elevernes flotte karakterer af erhvervsuddannelsessystemet, så skal man ikke spare mere men tværtimod investere på skolerne,« mener Alexander Nepper.

Men undervisningsminister Ulla Tørnæs minder om, at regeringen, de radikale og Dansk Folkeparti med flerårsaftalen tilfører erhvervsskolerne ekstra 400 millioner kroner frem til 2006.
»Nogle skoler lider i dag under tidligere års nedskæringer, men kurven er vendt, og nedskæringerne er stoppet,« siger hun.