BAGSLAG

Elendigt arbejdsmiljø truer kvaliteten på erhvervsuddannelser

Af | @SorenJournalist

Efter sommerferien træder reformen i kraft, der skal gøre erhvervsuddannelser populære og få færre til at droppe ud. Men både på handelsskoler og tekniske erhvervsskoler har arbejdsmiljøet lidt et alvorligt knæk, viser nye tal. Mange lærere oplever, at nye arbejdstidsregler gør undervisningen dårligere. Så slemt er det ikke, lyder det fra Danske Erhvervsskoler.

De nye arbejdstidsregler har stærkt forringet arbejdsmiljøet på erhvervs- og handelsskoler, siger lærerne. Det står i vejen for at løfte kvaliteten. 

De nye arbejdstidsregler har stærkt forringet arbejdsmiljøet på erhvervs- og handelsskoler, siger lærerne. Det står i vejen for at løfte kvaliteten. 

Foto: Linda Kastrup/Scanpix

Det er ikke bare i Folkeskolen, at det snart to år gamle lovindgreb over for lærernes arbejdstidsregler skaber gnidninger. På erhvervsuddannelserne udgør Lov nummer 409 en alvorlig udfordring for både arbejdsmiljøet og undervisningens kvalitet – og kan dermed udgøre et alvorligt benspænd for den reform af erhvervsuddannelserne, som træder i kraft efter sommerferien.

Det viser en ny undersøgelse udført for Handelsskolernes Lærerforening blandt 811 medlemmer. Den tegner det samme billede som en tilsvarende undersøgelse, som Uddannelsesforbundet foretog blandt sine medlemmer på erhvervsskolerne i november sidste år.

Markant forringet psykisk arbejdsmiljøSpørgsmål: Hvordan oplever du, at det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen har udviklet sig efter indførslen af de nye arbejdstidsregler?
Kilde: Data for handelsskolerne stammer fra en undersøgelse foretaget for Handelsskolernes Lærerforening mellem januar og marts 2015. 811 medlemmer har deltaget, heraf 508 fra HG, resten fortrinsvis fra HHX, EUX og Erhvervsakademier. Svarprocenten er 65. Data for de tekniske erhvervsskoler stammer fra undersøgelse foretaget for Uddannelsesforbundet i november 2014. 880 medlemmer har deltaget, alle er ansat på EUD, AMU eller TAMU. Svarprocenten i undersøgelsen er 50.

I den nye undersøgelse angiver 71 procent af lærerne på handelsskolerne, at det psykiske arbejdsmiljø er blevet forringet eller markant forringet som følge af nye arbejdstidsregler. Ifølge 46 procent påvirkes kvaliteten af deres arbejde negativt eller meget negativt, mens kun 13 procent oplever en positiv indflydelse på kvaliteten.

»Undersøgelsen viser, at lærerne ikke føler, at de har mulighed for at levere den kvalitet, som de gerne ville. Intentionen bag reformen er, at man vil løfte kvaliteten på erhvervsuddannelserne, men de tiltag, som man blandt andet med lov 409 har gennemført, understøtter ikke et kvalitetsløft, snarere tværtimod,« siger Christoffer Jørgensen, der er formand for Handelsskolernes Lærerforening.

Med så markant kritiske svar fra lærerne, må man spørge sig selv, om de intentioner, der ligger i erhvervsuddannelsesreformen, vil blive realiseret Christian Helms Jørgensen, professor, RUC

En ekspert er enig i, at den dårlige stemning meget let kan sabotere de politiske intentioner om at gøre erhvervsuddannelser mere populære og sætte prop i et massivt frafald.

»Det er heftige tal. Med så markant kritiske svar fra lærerne, må man spørge sig selv, om de intentioner, der ligger i erhvervsuddannelsesreformen, vil blive realiseret. Det er jo i sidste ende lærerne, der skal stå for at føre det her ud i livet,« siger professor Christian Helms Jørgensen fra Institut for Arbejdsliv og Læring på Roskilde Universitetscenter.

Forberedelse ender i spild

Med en svarprocent på 65 procent har to ud af tre lærere på de merkantile erhvervsuddannelser givet deres mening til kende i undersøgelsen. Og de er ikke alene om frustrationen.

I november 2014 foretog Uddannelsesforbundet en næsten identisk undersøgelse blandt medlemmerne. Blandt lærerne på de tekniske erhvervsuddannelser oplevede hele 85 procent et forringet arbejdsmiljø som følge af de nye arbejdstidsregler, som ifølge 66 procent påvirkede kvaliteten af deres arbejde negativt.

Tilsammen tegner der sig altså et billede af dyb frustration med de nye regler blandt ansatte på både handelsskoler og tekniske erhvervsskoler.

Tidligere havde lærerne på erhvervsskolerne en høj grad af selvstændighed og autonomi til at tilrettelægge deres undervisning. Men med lovindgrebet efter lærerkonflikten i 2013 overtog skolelederne båder retten og pligten til at prioritere lærernes tid.

Arbejdstidsregler skræmmer lærere vækSpørgsmål: Har du overvejet at søge nyt job/fratræde alene på grund af de nye arbejdstidsregler?
Kilde: Data for handelsskolerne stammer fra en undersøgelse foretaget for Handelsskolernes Lærerforening mellem januar og marts 2015. 811 medlemmer har deltaget, heraf 508 fra HG, resten fortrinsvis fra HHX, EUX og Erhvervsakademier. Svarprocenten er 65. Data for de tekniske erhvervsskoler stammer fra undersøgelse foretaget for Uddannelsesforbundet i november 2014. 880 medlemmer har deltaget, alle er ansat på EUD, AMU eller TAMU. Svarprocenten i undersøgelsen er 50 procent.

Ifølge Uddannelsesforbundet har det i praksis betydet, at mange erhvervsskoler prioriterer forberedelsestid som det sidste, når først undervisningslektioner, møder og andre aktiviteter er plottet ind i den enkelte lærers 37 timers ugentlige arbejdsskema.

Moderniseringsstyrelsen og KL har italesat en mistillid til lærerne, men også overbevist en hel befolkning om, at lærerne er nogen dovne hunde, som ikke laver en skid. Christoffer Jørgensen, formand, Handelsskolernes Lærerforening

»Det ender i spredte klumper af kort varighed. Hvis man gør det på den måde, kan man være nogenlunde sikker på, at forberedelsestiden ikke kan udnyttes effektivt og ikke kan indgå i opbygningen af kvalitet i den enkelte undervisningslektion. Dermed ender det som spildtid,« siger formand Hanne Pontoppidan.

Lærerne overvejer at kvitte jobbet

Det turbulente forløb omkring lærerlockouten og det efterfølgende lovindgreb har efterladt erhvervsskolerne med en lærerstab, som føler sig offentligt miskrediteret, fortæller handelsskolelærernes formand.

»Moderniseringsstyrelsen og KL har italesat en mistillid til lærerne, men også overbevist en hel befolkning om, at lærerne er nogen dovne hunde, som ikke laver en skid. Det påvirker arbejdsmiljøet og professionsstoltheden - og det kan ikke andet end at påvirke kvaliteten,« siger Christoffer Jørgensen.

Planlægning slider på kvalitetenSpørgsmål: Hvordan oplever du, at planlægningen af din arbejdstid påvirker kvaliteten af dit arbejde?
Kilde: Data for handelsskolerne stammer fra en undersøgelse foretaget for Handelsskolernes Lærerforening mellem januar og marts 2015. 811 medlemmer har deltaget, heraf 508 fra HG, resten fortrinsvis fra HHX, EUX og Erhvervsakademier. Svarprocenten er 65. Data for de tekniske erhvervsskoler stammer fra undersøgelse foretaget for Uddannelsesforbundet i november 2014. 880 medlemmer har deltaget, alle er ansat på EUD, AMU eller TAMU. Svarprocenten i undersøgelsen er 50.

37 procent af handelsskolelærerne og 52 procent af lærerne på de tekniske erhvervsskoler har så svært ved at fungere med de nye arbejdsbetingelser, at de ifølge de respektive undersøgelser overvejer at sige op eller finde nyt job.

»Jeg begræder at jeg har mistet min livsstil som lærer og dermed en del af min identitet. Jeg savner at brænde for det her. Jeg er gået fra at være en ildsjæl til at være en lønslave,« fortæller en handelsskolelærer i undersøgelsen.

Uddannelsesforsker Christian Helms Jørgensen vurderer, at påtvungne arbejdstidsregler og oplevelsen af manglende indflydelse på det faglige kvalitetsløft tilsammen har skabt en reformfjendtlig job-lede blandt erhvervskolelærerne.

Han mener, at den markante utilfredshed kalder på en højere grad af inddragelse af lærernes viden og erfaringer.

»Der vil altid være grupper, som er for eller imod, når man gennemfører store reformer og forandringer, men her ser det altså ud til at være tippet markant til den negative side. Det kræver, at man både lokalt og centralt indgår i en dialog på en anden måde, end det har været tilfældet i forbindelse med reformen og lov nummer 409,« siger professoren fra Roskilde Universitetscenter.

Forskel på ord og handling

Ifølge Handelsskolernes Lærerforening skaber arbejdstidsreglerne en oplevelse blandt lærerne af, at reformen handler mere om økonomi end om kvalitet.

»Tidligere har lærerne gjort deres arbejde ud fra en lyst til at flytte unge mennesker. Men nu er det ikke længere deres eget ambitionsniveau, men ledelsens ambitionsniveau, de skal leve op til. Og det ambitionsniveau er ikke drevet af en lyst til kvalitet, men af en lyst til at drive skole for færrest mulige midler. Så på den måde mener jeg, at politikerne har sagt ét, men gør noget helt andet,« siger formand Christoffer Jørgensen.

Erhvervsskolelærernes fagforbund forsøgte for nylig at adressere problemet ved overenskomstforhandlingerne på det offentlige arbejdsmarked.

»Vi kom ikke så langt i overenkomstforhandlingerne, som vi gerne ville, men vi blev enige med arbejdsgiverne om, at vi starter på en frisk. Med det papir i hånden håber jeg, at vi i fællesskab mellem ledere og lærere kan få rettet op på den kritiske situation, som vi kan udlede af vores medlemsundersøgelse,« siger Uddannelsesforbundets formand Hanne Pontoppidan.

Kvaliteten bliver ligegyldig

Med overenskomstfornyelsen er der sket en opblødning af Moderniseringsstyrelsens opfordring til erhvervsskolerne om ikke at lave lokalaftaler om arbejdstidsregler.

Lærernes centrale arbejdstidsregler er dog fortsat reguleret ved lov. Handelsskolelærernes formand Christoffer Jørgensen er ikke overbevist om, at overenskomstens hensigtserklæring om mere dialog og samarbejde vil løse problemerne.

»Med OK15 har vi fået åbnet døren for at tale om arbejdstid, og det er positivt. Men jeg frygter, at der samtidig opstår en situation ude på skolerne, hvor lærerne resignerer, fordi de føler, at ansvaret for kvalitet bliver taget fra dem. Det kan ende med, at de i stedet bliver ligeglade med, hvilken kvalitet de udfører,« siger Christoffer Jørgensen.

Ledelse: Det går godt mange steder

Lars Kunov, direktør for Danske Erhvervsskoler – Lederne, genkender ikke billedet af et kuldsejlet arbejdsmiljø på erhvervsuddannelserne.

»Ja, lærerne arbejder mere nu, men man oplever det ikke så konfliktfyldt, som forbundene her lægger op til. Men der er ingen tvivl om, at man har fjernet rigtig meget overtid ude på skolerne nu. Lærerne laver mere elevrettet undervisning, og ja, man arbejder i 37 timer, men heller ikke mere,« siger direktør Lars Kunov.

Han anerkender, at forandringerne kan være en stor mundfuld for lærerne.

»Vi er i en omstillingsproces, og al omstilling er svær og hård. Både i forhold til arbejdstidsaftaler, men i høj grad også i forhold til implementering af indholdet i reformen. Det er en voldsom forandring for den enkelte. Men det er ikke nødvendigvis noget negativt; det er en udviklingsproces,« siger Lars Kunov.

Han minder om, at reformen og de nye arbejdstidsregler til forskel fra tidligere gør det muligt at tilgodese lærere, der har brug for mere forberedelsestid, mens rutinerede lærere kan risikere at få lidt flere opgaver.

»Det er jo almindelig ledelse ligesom i andre virksomheder. Og der er jo stadig metodefrihed til den undervisning, der gennemføres. Men vi øver os i mere pædagogisk ledelse og dermed også mere dialog om, hvordan man gennemfører undervisningen,« siger han.

Det er altså mit indtryk, at det går rigtig godt mange steder. Der er stadig nogen, der er lidt sure over en overenskomst, som endte i et lovindgreb. Det er fair nok, men nu må vi se at komme videre Lars Kunov, direktør, Danske Erhvervsskoler, Lederne

Den nye overenskomst imødekommer i høj grad de samarbejdsvanskeligheder, som forbundenes undersøgelser afspejler, understreger Lars Kunov.

»Det er altså mit indtryk, at det går rigtig godt mange steder. Der er stadig nogen, der er lidt sure over en overenskomst, som endte i et lovindgreb. Det er fair nok, men nu må vi se at komme videre,« siger han.

Trods udfordringerne har Lars Kunov tiltro til, at erhvervsskolerne kan leve op til målsætningerne, når reformen løbes i gang efter sommerferien.

»Det er jeg helt overbevist om. Der findes andre uddannelsesinstitutioner med vidensmedarbejdere, hvor man også har været gennem de her processer. Det handler i høj grad om at få skabt et godt rum mellem medarbejdere og ledere med en god tillid og en passende grad af frihed til at løse sine opgaver,« siger han.

Undervisningsminister Christine Antorini (S) har ikke ønsket at kommentere på, om hun betragter lærernes oplevelse af et dårligt arbejdsmiljø som en trussel mod det planlagte kvalitetsløft på erhvervsuddannelserne. Undervisningsministeriets presseenhed begrunder det med, at lærernes oplevelse af arbejdsmiljøet hænger sammen med arbejdstidsreglerne, som forhandles med Moderniseringsstyrelsen under Finansministeriet.