PARTILEDERRUNDE

Elbæk efter valgsucces: Nu skal vi tjene vores egne penge

Af | @journallan
| @MarieHeinPlum

Alternativet kom overraskende i Folketinget med ni mandater, men deres ambitioner rækker meget længere end til Christiansborg. De vil følge Socialdemokratiets succesopskrift fra det forrige århundrede, hvor man kombinerede politik, foreningsliv og kommerciel virksomhed. Et energiselskab, medievirksomhed og en ny politikeruddannelse er på tegnebrættet.

Alternativet skal også have et kommercielt ben at stå på, mener Uffe Elbæk, som skeler til FC Barcelona i udviklingen af forretningsdelen.

Alternativet skal også have et kommercielt ben at stå på, mener Uffe Elbæk, som skeler til FC Barcelona i udviklingen af forretningsdelen. Foto: Simon Læssøe/Scanpix

Støvet fra valgkampen er først ved at lægge sig, og det nye folketing forbereder sig på et nyt politisk år. Men hos Alternativet er man for længst færdige med at fejre det overraskende gode valgresultat, som sendte partiet i Folketinget med ni mandater.

På det politiske plan har partiet præsenteret en målsætning om at blive dobbelt så stort allerede ved næste valg, men ambitionerne rækker endnu længere.

Vi synes, at det er rart at tjene vores penge, hvis det overhovedet er muligt.

Næste skridt for Alternativet er at sætte gang i en kommerciel virksomhed, der kan finansiere partiets ambitioner om en grøn bevægelse, fortæller partiets politiske leder, Uffe Elbæk, i et interview med Ugebrevet A4.

»Vi har en landsorganisation, som er den frivillige del. Vi har partiet, som er offentligt støttet og en del af den offentlige struktur. Og på den private front vil vi sætte noget i gang, der er relevant for os. Vi synes, at det er rart at tjene vores penge, hvis det overhovedet er muligt,« forklarer Uffe Elbæk.

Klik her for at læse Uffe Elbæks blå bog

Alternativets frontfigur understreger, at der ikke er noget nyt i, at et politisk parti vil tjene penge ved siden af det politiske arbejde. Idéen om at udvide Alternativet til at blive en kommerciel aktør har Elbæk & Co. hentet hos Socialdemokraterne og kooperationsbevægelsen.

Her startede man alt fra mejerier og brugsforeninger til Arbejdernes Landsbank og store medier som Demokraten og Det Fri Aktuelt. På den måde kunne man blandt andet beskæftige den store arbejderbefolkning.

Hvad den kommercielle del af Alternativet præcist skal være, vil Uffe Elbæk overlade til landsorganisationen at bestemme. På nuværende tidspunkt vil han kun skitsere et par af de ideer, der er på tegnebrættet.

»Alt fra Alternativets energiselskab, en tænketank, et nyt medie eller en uddannelse er muligt. Ligesom Cevea har en meningsdanner-uddannelse, kunne det være, at vi vil have en politisk uddannelse. Det hele er bare boblere lige nu, men det er klart, at det skal være kendetegnet ved, at det understøtter en seriøs bæredygtig omstilling.«

FC Barcelona og Socialdemokratiet som forbilleder

Da Socialdemokratiet startede i slutningen af 1800-tallet, fungerede partiet som det politiske og offentlige led i kooperationsbevægelsen. Treenigheden mellem offentlig, privat og frivillig virksomhed – i form af fagbevægelsen - viste sig at være en succesopskrift, der løftede Socialdemokratiet op som Danmarks største parti.

Men hvor bevægelsen med årene fik svært ved at tjene penge på den private del, vil Alternativet starte noget med større fortjenestemulighed.

»Der er hamrende god logik i det, Socialdemokratiet var en del af. Men hvor det hos dem ikke gik så godt med den private del, vil vi prøve at udvikle noget relevant til den tid, vi er en del af.«

Det er ikke kun på den politiske platform, at Alternativet henter sin inspiration. Uffe Elbæk skeler også til de store sportsklubber, der om nogen er gode til at tjene penge.

»Hvis du tager en fodboldklub som Barcelona, så tjener de flere penge på merchandise end på sponsorer og billetindtægter. Uden sammenligning i øvrigt, men hvis vi kunne producere og sælge noget, som folk har lyst til at købe, så kunne det sikre større uafhængighed for hele den politiske platform.«

Men er det ikke kritisabelt, at I som politisk parti begynder at tjene penge på kommerciel virksomhed?

»For det første er det centralt, at det er bevægelsen og ikke partiet, der vil kunne drive kommerciel virksomhed. For det andet skal der være vandtætte skotter mellem det politiske på Christiansborg og den kommercielle del. Og for det tredje skal der være fuld gennemsigtighed omkring de beslutninger, der bliver truffet, og de penge, der bliver tjent. Det var måske en del af problemerne for Socialdemokraterne, fagbevægelsen og kooperationen i sin tid, og det har vi lært af.«

‘Jeg savner fagbevægelsen som politisk kraft’

Selvom Alternativet vil kopiere Socialdemokratiets kombination af offentlig, privat og frivillig virksomhed, hvor fagbevægelsen var en vigtig partner, så har det grønne parti ikke selv noget nært forhold til de faglige organisationer. Ifølge Uffe Elbæk bunder det dog ikke i manglende interesse fra Alternativets side. Tværtimod.

»Vi har jo rakt hånden ud af flere omgange og vil gerne samarbejde med fagbevægelsen. Vi ville gerne være med til 1. maj i København forrige år og i år og fik at vide, at vi ikke var ønskede. Her sagde formanden for LO i København, at han ikke deler værdigrundlag med Alternativet. Men hvad er det lige præcis for nogen værdier, vi ikke deler?«

Fagbevægelsen ender ofte med at forsvare sig selv i stedet for at give et bud på, hvilken værdi den kan have i fremtiden.

Det spørgsmål stiller Uffe Elbæk, der anser fagbevægelsen for at være i lidt af en eksistentiel krise. Ifølge Elbæk er fagbevægelsen historisk set en af forudsætningerne for den velfærdsstat, vi kender i dag. Men i stedet for at følge med tiden og forny sig selv, er den gået i stå i al sin selvretfærdighed, mener han.

»Jeg savner svar på, hvilken rolle fagbevægelsen skal spille i velfærdssamfundet 2.0. Jeg savner dem som politisk kraft i Danmark. Fagbevægelsen ender ofte med at forsvare sig selv i stedet for at give et bud på, hvilken værdi den kan have i fremtiden. De kunne gøre tonsvis af ting for at aktivere borgerne og skabe et internationalt netværk.«

Et af de områder, hvor formanden kunne se fagbevægelsen spille en stor rolle, er netop i den bæredygtige omstilling, som partiet kæmper for.

»Fagbevægelsen burde engagere sig og komme med løsningsforslag på klimaudfordringerne. De burde gå forrest og argumentere for eksempelvis en håndværksuddannelse, hvor man uddanner miljøtømrere, miljømurere osv. Fagbevægelsen kunne være sådan en stærk stemme i klimadebatten.«

Nej til lavere sociale ydelser

Mens Uffe Elbæk har planerne klar for, hvordan Alternativet skal vokse sig endnu større uden for Christiansborg, så bliver meldingerne mindre konkrete, når snakken falder på konkrete politiske målsætninger i Folketinget.

På det arbejdsmarkedspolitiske område vil det kommende folketingsår byde på blandt andet Venstre-regeringens ønsker om et nyt kontanthjælpsloft og forhandlinger om et nyt dagpengesystem.

På begge områder har Alternativet dog på forhånd gjort sig klart, hvad man under ingen omstændigheder vil gå med til:

»Vi ønsker ikke at forringe dagpenge eller andre sociale ydelser. Vi har en basisydelse uden modkrav som mål, og her tror jeg, at vi ligger meget op af fagbevægelsen.«

På trods af overlappende interesser mellem partiet og resten af rød blok, så er Uffe Elbæk forbeholden over for at love dem evig troskab. For ham er det vigtigere at fastholde den bæredygtige kurs og den græsrodsstruktur, partiet er baseret på, end at placere sig på højre-venstre skalaen.

Jeg så selvfølgelig helst en anden regering. Men jeg føler mig mere forpligtet til vores egen dagsorden end henholdsvis centrum-venstre eller centrum-højre.

Derfor føler han heller ikke nogen særlig forpligtelse over for Socialdemokraterne og de øvrige partier i oppositionen.

»Jeg så selvfølgelig helst en anden regering. Men jeg føler mig mere forpligtet til vores egen dagsorden end henholdsvis centrum-venstre eller centrum-højre. Vi er klar til at indgå kompromisser for at sætte et politisk aftryk.«

Allerede nu ser formanden også flere steder, hvor det vil være naturligt for partiet at samarbejde med den nye regering.

»Når det kommer til iværksætteri eller nogen af miljøministerens grønne initiativer, så støtter vi gerne op om den nye regering. Samtidig så vi gerne, at man afbureaukratiserede hele kontrolkulturen omkring folk på sociale ydelser, så hvis regeringen spiller ud med noget af det, vil vi være glade.«

Det gælder også for finanslovsforhandlingerne, der står for døren. Selvom Uffe Elbæk tøver med at sætte ord på partiets ønsker, så lægger han ikke skjul på, at de gerne hjælper regeringen med at skabe flertal, så længe partiet kan præge indholdet i en bæredygtig retning.

»Vi vil gerne fremme vores politiske dagsorden, hvis finansministeren vil lytte på os. Det gode ved en smal Venstre-regering er, at de skal ned i salen og skaffe 90 mandater, og her vil statsministeren ikke opleve, at Alternativet sidder ovre i et hjørne og er sure.«

Visioner versus pragmatisme

Alternativet viste allerede før sommerferien et eksempel på den pragmatiske kurs, da partiet sammen med SF var med til at sikre Løkke-regeringen flertal for at genoplive boligjob-ordningen.

Det medførte en del kritik, og Uffe Elbæk er bevidst om, at partiet står foran en stor opgave med at finde balancen mellem de bæredygtige visioner, som vælgerne har bakket op om, og de pragmatiske kompromisser, der vil finde sted i folketingssalen.

»Vi skal balancere på en skarp kant. Det er en stor udfordring, og nogen vil mene, at vores støtte til boligjob-ordningen var for pragmatisk. Men det er spændingsfeltet mellem det visionære og det pragmatiske, vi skal operere i.«

Vi skal ud i de udkantsområder, hvor Dansk Folkeparti står meget stærkt, fordi de har været der. Men de skal ikke have lov til at stå her alene.

Vil I ikke nemt ende med at skuffe jeres vælgere, når I hele tiden skal gå på kompromis inde i salen?

»Folk kan godt forstå, at man indgår kompromisser. Selvfølgelig er der udfordringer, og vi kommer til at lave fejl. Men så længe vi ikke sælger ud af vores værdier, vil folk respektere det,« vurderer Uffe Elbæk.

Vil tage kampen op mod Dansk Folkeparti

Det første politiske initiativ, det grønne parti vil sætte i søen, er deres Ud i Danmark & Ud i verden projekt. Her vil partiet tage rundt i Danmarks udkantsområder for at engagere de borgere, som Alternativet har haft sværest ved at mobilisere.

»Vi skal ud i de udkantsområder, hvor Dansk Folkeparti står meget stærkt, fordi de har været der. Men de skal ikke have lov til at stå her alene. Hvis vi skal have en seriøs bæredygtig omstilling i Danmark, så skal hele landet engageres.«

Ved at lade de politiske forslag blive udviklet langt fra Christiansborg i de såkaldte politiske laboratorier afprøver partiet en ny politisk struktur, hvor ideerne kommer fra partiets medlemmer og interessenter og sendes videre til forposten på Borgen.

»Vi vil bygge bro mellem Christiansborg og resten af samfundet. Vi er ikke kun en ny folketingsgruppe, men en bevægelse, og vi vil sikre os, at vi ikke lukker os om os selv herinde.«

Samtidig vil Alternativet tage ud i verden og indgå i alliancer med lignende bevægelser. Den del af projektet partiet kalder for Ud i verden.

»Vi vil gerne lave et samarbejde mellem de progressive, europæiske kræfter. Ved at åbne vores vinduer ud til verden kan vi finde internationale løsninger på klima- og flygtningeudfordringerne. Vi spejler os i uafhængighedsbevægelsen i Skotland og det, der sker i Spanien. Mange steder råber folk op og siger, at vi kan gøre det bedre, og den måde, vi gør det hele på i dag, ikke kan fortsætte længere.«

Alternativets dødsliste

Som et parti, der på to år er vokset fra 5 til over 5000 medlemmer og ni mandater i Folketinget, tyder det på, at både Alternativets bæredygtige visioner og politiske struktur har ramt plet hos en stor del af de danske vælgere. Men alligevel møder partiet stadig skepsis og himmelvendte øjne fra både politisk side og fra medierne.

»Det er interessant, at skeptikerne ikke kigger på den resultattavle, jeg har bag mig. Jeg har startet uddannelser og kulturelle institutioner, der stadig eksisterer. Alligevel dømte alle Alternativet ude, og på trods af den folkelige opbakning tror kommentatorerne nu, at vi ikke holder et år.«

Der er masser af ting, der kan slå partiet ihjel. Så samtidig med vi er blevet stærke, er vi også vildt skrøbelige.

For at undgå at de får ret, har Alternativets folketingsgruppe udarbejdet en dødsliste, der beskriver alle de trusler, som potentielt kan udslette partiet. Selvom Uffe Elbæk ikke vil udlevere listen, så lægger han ikke skjul på, at den indeholder en lang række punkter.

»Der er masser af ting, der kan slå partiet ihjel. Så samtidig med vi er blevet stærke, er vi også vildt skrøbelige. Men jeg er optimistisk og håbefuld. Det her er kun starten på vores ambitioner. Vi sigter efter at fordoble vores stemmeprocent til næste valg og blive et stort og visionært, entreprenant og grønt parti.«

Men mens malingen i de nye lokaler tørrer, vil Elbæk og de nye folketingsmedlemmer først og fremmest bruge den kommende tid til at finde deres plads i magtens centrum.

»Vi er en spritny gruppe, hvor otte aldrig har været her før. Fra to år siden sad vi fem mennesker rundt om et køkkenbord. Nu har vi ni mandater og en landsorganisation på over 5000 medlemmer. Vi gjorde det på trods af, at alle sagde, det var umuligt.«