Ekstrem ulighed blandt udlændinge i Danmark

Af

Hvert år tager tusinder af udlændinge et job i Danmark i håb om at finde lykken. Ny kortlægning viser, at der er enorme forskelle på indtjeningerne, mens udlændingene arbejder i landet. Fra 3.000 kroner om måneden til knap 70.000 kroner. Det er et spejl af globaliseringen, vurderer arbejdsmarkedets parter.

Foto: Foto: Erik Refner/Scanpix

SKYGGE OG SOLSIDE Der er en verden til forskel på at være rumænsk jordbærplukker på Fyn og indisk it-ekspert i København.

Filippinske au pair-piger, ukrainske landbrugsmedhjælpere og pakistanere, der arbejder på restauranter, tjener under 10.000 kroner om måneden i Danmark – ligesom rumænere og bulgarere varetager job, der typisk sikrer dem mellem 9.000 og 14.000 kroner om måneden før skat.

Til sammenligning kan en britisk ekspert, som hyres ind af off shore-industrien i Nordsøen, forvente en månedsløn, der i snit ligger omkring 70.000 kroner – mens indiske it-folk i Danmark typisk får 36.000 kroner.

De gigantiske lønforskelle kortlægges i en ny analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har foretaget blandt mere end 15.000 udlændinge, der midlertidigt arbejdede i Danmark i 2011.

»Der er firmaer, som går benhårdt efter at give så lav en løn som muligt, og der er midlertidige arbejdere, som er klar til at arbejde for en rigtig lav løn,« siger chefanalytiker Jonas Schytz Juul, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Hyppigheden af de ofte ekstremt lave indkomster blandt mange af nationaliteterne skyldes ikke kun lave lønninger, men også at ansættelsesforholdene er ustabile og giver mange perioder uden arbejde og løn.

Ifølge Jonas Schytz Juul er der især to brancher, som hyrer de udlændinge, der er i Danmark mindre end et år:

»De virksomheder, som særligt benytter sig af midlertidig arbejdskraft, er inden for landbruget samt handel og service, blandt andet på pizzabarer,« siger han og fortsætter:

»Nogle af dem får så lav en løn, at det kan være svært at opretholde en tilværelse her med det omkostningsniveau, vi har i Danmark.« Jonas Schytz Juul vurderer, at det formentlig også er derfor, personerne hurtigt rejser igen.

Notatet fra AE afdækker kun den ’hvide’ del af udlændinges arbejdsmarked i Danmark. Det vil sige, at kun indkomster til personer, der har haft et cpr-nummer i Danmark og har betalt skat her, indgår i statistikken.

»Der vil være nogle, som får mindre end det her. Det grå arbejdsmarked er ikke med, og folk, der er her illegalt, vil typisk få endnu lavere løn,« vurderer Jonas Schytz Juul.

Der kommer flere udlændinge

I de industrialiserede lande har der i en årrække været en stigning i midlertidige ansættelser i forhold til fastansættelser, vurderer professor Peter Hasle, Center for Industriel Produktion på Aalborg Universitet. Han påpeger, at virksomhederne har benyttet sig af fleksible medarbejdere, der kun får løn for netop det antal timer, arbejdsgiveren har behov for.

»Ofte resulterer det i forringede vilkår i forhold til løn, ansættelsessikkerhed, arbejdstider og arbejdsmiljø,« oplyser Peter Hasle i en mail.

Professoren mener, vi vil se flere midlertidigt ansatte udlændinge i fremtiden.

»Hidtil har Danmark haft en relativt lille andel af den slags arbejde sammenlignet med de fleste andre industrialiserede lande – blandt andet på grund af en bred overenskomstdækning og høj organisationsgrad. Men tilgangen af meget billig arbejdskraft risikerer at øge denne andel, fordi arbejdsgivere i visse brancher begynder at konkurrere på disse vilkår. Det er samtidig brancher, som er dårligt organiserede og dårligt dækket af overenskomster, eksempelvis hotel og restauration,« vurderer Peter Hasle.

Længere tid giver højere løn

Ifølge AE-notatet er der en klar tendens til, at udlændinge, der arbejder i Danmark i længere tid, får en højere løn end de, der kun er her midlertidigt. Eksempelvis fik polakker, som arbejdede i Danmark mere end 12 måneder, i snit knap 26.000 kroner i løn om måneden, mens deres polske landsmænd, der var her mindre end et år, tjente knap 21.000 kroner om måneden.

»Jo længere tid de er her, jo mere skal de bo og leve på lige vilkår med andre, og de bliver en del af det etablerede arbejdsmarked. De har jo det samme omkostningsniveau som danskere, hvis de bliver boende,« siger Jonas Schytz Juul.

Lille viden om udenlandske arbejdere

Byggesektoren har i årevis været kendt som et af de områder, der er mest åbent over for især østeuropæisk arbejdskraft. Ifølge chefkonsulent Søren Lange Nielsen fra Dansk Byggeri afdækker AE-notatet et moderne arbejdsmarked, hvor arbejderne krydser grænserne i et væk, og hvor udbud og efterspørgsel groft sagt bestemmer prisen.

Søren Lange Nielsen er ikke forarget over de meget lave månedslønninger. Men han mener, det er svært at få en klar fornemmelse af det arbejdsmarked, udlændinge i Danmark opererer på. Myndighederne virker ikke oprigtigt interesserede i at skabe statistiske opgørelser, så arbejdsmarkedets parter kan få klarhed, vurderer han. Det nuværende RUT-register, som registrerer alle udenlandske virksomheder i Danmark, er mangelfuldt, påpeger Søren Lange Nielsen.

Dansk Byggeri skønner selv, at der er mellem 4.000 og 6.000 udlændinge beskæftiget i håndværk og industri. Oveni skønner Søren Lange Nielsen, at mellem 5.000 og 10.000 udlændinge er udstationeret for udenlandske firmaer.

»Her kender vi hverken antal udstationerede medarbejdere, hvad de får i løn, når de arbejder i Danmark eller virksomhedernes omsætning,« siger han.

Nemt i landbruget

Dansk landbrug har de senere år excelleret voldsomt i brugen af udenlandsk arbejdskraft, især fra Østeuropa.

Ifølge AE-notatet var 90 procent af de ukrainere, som i 2011 arbejdede midlertidigt i Danmark, beskæftiget i landbruget, mens hver tredje rumæner og hver fjerde litauer også arbejdede på danske gårde. Den typiske indtægt for ukrainerne var 12.800 kroner, viser notatet.

Noget tyder på, at lavtlønnede udlændinge presser danskere ud af landbruget.

I 2007 offentliggjorde Rockwool Fonden en analyse af lønningerne for danskere og østeuropæere i landbruget i perioden fra 1993 til 2004. I den periode forblev danskernes løn uændret, mens østeuropæernes faldt fra 82 procent af en ufaglærts løn i 1993 til 74 procent af en ufaglærts løn i 2004. Samlet lå lønnen for østeuropæerne 10-20 procent under de danske lønninger.

Viceformand i Landbrug og Fødevarer, Ib Jensen, der selv driver et landbrug på Fyn, afviser dog, at de mange udlændinge bliver udnyttet af landmænd, som kun tænker på egen indtjening.

En del af forklaringen på de lave lønninger er, at mange udlændinge er ansat i ’praktikantstillinger’, hvor timelønnen er ned til 60 kroner i timen, påpeger han.

Men skulle dette være tilfældet, er de udenlandske praktikanter i hvert fald ikke officielt registreret som ’studerende’ i Danmarks Statistiks registre. AE har nemlig undtaget denne kategori i opgørelsen.

Lever på en sten

Ib Jensen er da også bekendt med både danske og udenlandske vikarbureauer, der tilbyder arbejdskraft i Danmark til 80-90 kroner i timen.

»Det har jeg det ikke særlig godt med, fordi den, der udfører arbejdet, kun kan få 50-60 kroner i timen. Det er ikke noget, man kan være stolt af,« siger han og betoner, at Landbrug og Fødevarer tager afstand fra den type virksomheder.

Ib Jensen fortæller, at hans mailboks konstant er fyldt med henvendelser fra østeuropæere, der søger arbejde, og han beskæftiger selv personer fra både Ungarn, Rumænien og Litauen. Og når lysten til at tjene penge er så stor, er det i sidste ende op til den enkelte landmands moral, hvor lav lønnen skal være. Ib Jensen vil ikke selv tilbyde lønninger under 105 kroner i timen.

»Vi har nogle, der kommer og plukker jordbær og ærter hvert år. De tilrettelægger deres ferie efter, hvornår de kan komme herop. Så fylder de fire mand i en bil, og vi lejer nogle skurvogne, de kan bo i – med køkken og bad, og hvad der skal være,« fortæller han og fortsætter:

»Så tjener de 20.000 kroner om måneden. Det er mange penge for dem. De har typisk konserves med. Kartofler får de gratis, og så lever de på en sten, mens de er her og kommer hjem med – for dem – mange penge,« siger Ib Jensen. Han forklarer, at det er svært at få danskere til at arbejde i landbruget – i hvert fald midlertidigt.

»Dansk arbejdskraft er ikke særligt interesseret i at tage så korte arbejdsophold, og det kan jeg da til en vis grad godt forstå. For det første er det ude i al slags vejr. Og du kan arbejde en måned, hvorefter du ikke har noget igen. Det er der ikke så mange danskere, der tænder på,« siger han.

Landbrug er ikke wild-west

Gruppeformand Arne Grevsen, 3F’s Grønne Gruppe, erkender, at især små landbrug tilbyder meget lave lønninger.

»Der er en del udlændinge indenfor jordbrugsområdet, som er lavere lønnet end 100 kroner i timen. Jo mere midlertidig beskæftigelsen er og jo kortere varighed, jo dårligere er lønnen. Sådan er det jo,« siger han.

»Der er folk, som gerne vil have et arbejde og tjene nogle penge, og det skal man ikke bebrejde dem. De kommer fra nogle vilkår, hvor det er let at stille dem tilfreds med en timeløn under 100 kroner. De accepterer midlertidige, billige løsninger for at kunne sende penge hjem. Danskere ville have en ekstrem udfordring ved at føre et anstændigt liv til de lønninger,« siger Arne Grevsen.

Han vil dog ikke være med til overordnet at stemple landbruget som et wild-west område. Især landbrug med flere end ti medarbejdere er overenskomstdækket, vurderer han.

Kan skyde sig i foden

Arne Grevsen advarer landbruget mod at gå for meget ind i lønkonkurrence. Pris og kvalitet hænger sammen, mener han.

»Jeg tror ikke, at konkurrencen om at få produceret billigst er en vellykket strategi. De får altid problemer på et eller andet tidspunkt. Vi sælger os selv i Danmark på stor fødevaresikkerhed, og det forudsætter produktionsstabilitet og viden. Derfor udfordrer man ikke kun mig og 3F, men også sig selv på det her område,« vurderer Arne Grevsen.

Også Jonas Schytz Juul, AE, påpeger, at særligt lave lønninger kan ende med at give bagslag.

»Der er nogle fordele ved arbejdskraftens fri bevægelighed, fordi det skærper konkurrencen. Men man skal være opmærksom på, at det, der på kort sigt kan være en fordel for virksomhederne, ikke behøver at være en fordel for samfundet på langt sigt. Virksomheder har også gavn af, at der betales skat i Danmark – og at der er veje og uddannelse,« siger han.