Eksplosion i antal lavtlønnede i Europa

Af | @GitteRedder

Hver syvende lønmodtager i EU er lavtlønnet, og især i England, Frankrig, Tyskland, Italien og Spanien eksploderer antallet – især blandt kvinder, viser en ny analyse fra det såkaldte Dublin-institut, som også konkluderer, at EU-lande med en stærk fagbevægelse har markant færre lavtlønnede end lande med svage fagbevægelser.

Hver syvende lønmodtager på det europæiske arbejdsmarked er lavtlønnet. Og selv om der er store forskelle fra EU-land til EU-land – i Danmark er syv procent af arbejdsstyrken lavtlønnede, mens tallet er 21 i England – så stiger antallet af lavtlønnede samlet set. Det viser en ny analyse fra Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkår, det såkaldte Dublin-Institut.

citationstegnMangelfulde børnepasningsordninger er en barriere fro kvinders arbejdsliv, og derfor er det en stor udfordring i mange lande at opbygge nogle systemer og institutioner, så kvinder kan arbejde på fuld tid. JON KVIST, forsker på Socialforskningsinstituttet

I gennemsnit tjener 15 procent af de europæiske lønmodtagere så lidt, at de regnes som lavtlønnede. Dublin-Instituttet bruger samme definition på lavtlønnet som Eurostat, den europæiske statistik, og ifølge den er man lavtlønnet, hvis man har mindre i løn end 60 procent af gennemsnitsindkomsten i det pågældende land. 

Skal man på baggrund af Dublin-analysen tegne en profil af den typiske lavtlønsmodtager, lyder den sådan: Kvinde med job i den offentlige sektor eller i servicesektoren. Ofte på deltid og ofte med kort eller ingen uddannelse.

Hele 77 procent af de lavtlønnede er ifølge analysen kvinder, som ofte vælger familievenlige job i den offentlige sektor eller i servicesektoren som butiksansatte eller rengøring. På tværs af EU-landene kendetegnes job, som har med omsorg af børn, pleje af ældre og service i den offentlige sektor at gøre, ved at være dårligt betalte. Hvis man som kvinde så oven i købet vælger at arbejde på deltid, har man på forhånd tabt lønkampen.

Men ikke kun ligestillingen har det skidt på det europæiske arbejdsmarked. Ufaglærte, kontrakt-ansatte, studerende og udlændinge er ekstra udsatte for at tilhøre lavtlønsgruppen. Også alder spiller en rolle, og det skyldes, at startlønnen for unge på arbejdsmarkedet ofte ligger i lavtlønsenden, men mange arbejder sig hurtigt op ad lønstigen, efterhånden som de får nye kompetencer og mere erfaring. 

I Frankrig, Tyskland, Irland, Italien, Spanien og Østrig stiger antallet af lavtlønnede, og selv om det ikke er tilfældet i England, ligger landet stabilt på et alarmerende højt niveau med 21 procent lavtlønnede – tre gange så mange som i Danmark. 

Kvinder tvinges på deltid

Ifølge forsker Jon Kvist fra Socialforskningsinstituttet kan Dublin-instituttets analyse ikke tages til indtægt for, at Europa er ved at få et voksende lavtløns-proletariat. Forklaringen er snarere, at de sydeuropæiske kvinder strømmer ud på arbejdsmarkedet.

»Umiddelbart er det et stort tal, at hver syvende lønmodtager er lavtlønnet, men det er ikke nødvendigvis et tegn på, at indkomstfordelingen står grelt til i EU. Først og fremmest går udviklingen hånd i hånd med, at kvinderne i store EU-lande som Frankrig, Italien og Spanien først er trådt ud på arbejdsmarkedet de seneste 10-20 år,« mener Jon Kvist.

»I mange EU-lande tvinges kvinderne ofte til at vælge job på deltid, hvis de skal få familielivet til at fungere. Mangelfulde børnepasningsordninger er en barriere for kvinders arbejdsliv, og derfor er det en stor udfordring i mange lande at opbygge nogle systemer og institutioner, så kvinder kan arbejde på fuld tid,« siger Jon Kvist.

Som eksempel nævner han, at børn i mange sydeuropæiske skoler har en flere timer lang frokostpause, hvor de skal gå hjem. Det tvinger mange kvinder til at tage deltidsarbejde, så de kan være hjemme midt på dagen.

»Herhjemme har kvinderne været på arbejdsmarkedet i årtier, og vi har fået organiseret vores velfærdssamfund, så de i højere grad kan deltage på lige fod med mændene og ikke skal lade børnenes madpakker styrer arbejdslivet. I flere EU-lande har de et stykke vej endnu, før de får udbygget institutionerne,« konstaterer Jon Kvist.

Lavtlønnet og fattig

Dublin-instituttet har også undersøgt, om der altid kan sættes lighedstegn mellem at være lavtlønnet og fattig – det såkaldte »working poor«. Og her er den overraskende konklusion, at det langt fra er tilfældet.

80 procent af de lavtlønnede kan ikke betragtes som fattige, fordi de bor i familier, hvis samlede husstandsindkomst overstiger fattigdomsgrænsen, eller fordi de via sociale omfordelingsordninger får for eksempel børnetilskud og boligtilskud. 

Hver femte lavtlønnede i EU – 20 procent - tjener dog så lidt, at hun regnes for at have en indkomst under den såkaldte fattigdomsgrænse. Igen er der store nationale forskelle med Danmark på en førsteplads i den forstand, at »kun« 13 procent af de lavtlønnede i Danmark regnes for at leve under den nationale fattigdomsgrænse, mens det i Tyskland er 24 procent og Italien 25 procent.

Derudover understreger analysen, at der er en direkte sammenhæng mellem, hvor høj minimumslønnen er i det pågældende land, og hvor stort antallet af lavtlønnede er, ligesom en stærk fagbevægelse og kollektive overenskomster har stor betydning. I både Danmark og Norge, som også omfattes af undersøgelsen, selv om landet ikke er med i EU, har fagbevægelsen målrettet arbejdet på at hive mere hjem i lønningsposen til de lavtlønnede, og det har givet resultater, fastslås det i analysen.

I modsætning hertil noteres det, at fagbevægelsen i blandt andet Spanien, England, Holland og Tyskland er blevet svækket op gennem 1990’erne både på grund af politisk pres og medlemssvigt, og derfor har de hverken haft succes med at hæve mindstelønnen eller forbedre lønvilkårene for de lavtlønnede.

»Det er ikke overraskende, at en stærk fagbevægelse også er bedre til at presse på for en bedre løn og ordentlige arbejdsvilkår,« siger Jon Kvist og ser undersøgelsen som bevis for, at en høj organisationsgrad blandt lønmodtagere også betyder større indflydelse på egne vilkår.