TOMMELFINGEREN NEDAD

Ekspertforslag om flere tilskudsjob skydes ned fra alle sider

Af | @journallan
| @MarieHeinPlum

Hvis de svageste ledige i udkanten af arbejdsmarkedet skal rykke tættere på et regulært job, er det nødvendigt at lempe reglerne for, hvor mange der kan være ansat i virksomhedspraktik eller løntilskud på den enkelte arbejdsplads. Det mener Carsten Koch-udvalget, men hverken fagbevægelsen, arbejdsgiverne eller politikerne er begejstrede for idéen.

Hvis kommunerne tager flere svage ledige ind i tilskudsjob, vil det fortrænge de ordinært ansatte i for eksempel vej- og parkafdelingerne, frygter fagbevægelsen.

Hvis kommunerne tager flere svage ledige ind i tilskudsjob, vil det fortrænge de ordinært ansatte i for eksempel vej- og parkafdelingerne, frygter fagbevægelsen.

Foto: Kåre Viemose/Scanpix

Fagbevægelsen frygter fortrængning. Arbejdsgiverne advarer om administrativt bøvl. Og politikerne er heller ikke begejstrede.

Et centralt forslag blandt de 28 anbefalinger fra Carsten Koch-udvalget skulle give de svageste ledige en lettere vej ind på arbejdsmarkedet. Men forslaget får en hård medfart.

Helt konkret vil ekspertudvalget ændre det såkaldte rimelighedskrav, så man fremover tager udgangspunkt i antallet af timer, som ansatte på særlige vilkår arbejder, frem for antallet af ansatte.

»Hvis du er i stand til at komme ud på en virksomhed i fem timer om ugen, så optager du i dag en hel plads, og det kan være med til at skabe en begrænsning på adgangen. Den begrænsning vil være mindre stram, hvis vi i stedet indførte et timekrav,« siger Michael Rosholm, professor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet og et af fire medlemmer i Carsten Koch-udvalget.

Han lægger ikke skjul på, at forslaget især er tænkt som en håndsrækning til de personer, som er mest udsatte, og som derfor kan tilbringe færrest timer på arbejdsmarkedet.

»Det kan jo være, at de virksomheder, som med vores forslag får mulighed for at tage to eller tre personer i stedet for én, vil benytte sig af det, og vi derved får flere rykket tættere på arbejdsmarkedet,« siger Michael Rosholm.

Fagbevægelsen frygter fortrængning

Både offentlige og private arbejdsgivere er i dag underlagt rimelighedskravet, som sætter en grænse for, hvor mange personer en virksomhed kan have ansat i støttet beskæftigelse som virksomhedspraktik, løntilskud eller nyttejob.

For virksomheder med op til 50 ansatte må der kun være én person på særlige vilkår for hver fem ordinært ansatte. Der må dog altid være mindst en person i virksomhedspraktik eller løntilskud uanset virksomhedens størrelse. Virksomheder med over 50 ansatte må derudover have en person for hver yderligere ti ordinært ansatte.

Vi har forståelse for, at folk på kanten af arbejdsmarkedet kan have svært ved at komme ind på en arbejdsplads, men det er helt afgørende for os, at man ikke piller ved rimelighedskravet. Bente Sorgenfrey, formand, FTF

Men en samlet fagbevægelse har på forhånd sat hælene i over for ekspertudvalgets forslag om at tælle timer frem for ansatte. Hvis man åbner op for flere tilskudsansatte på arbejdspladsen, så vil det øge risikoen for, at det vil føre til færre ansatte på almindelige vilkår, lyder det samstemmende fra LO, FTF, 3F og FOA.

»Vi har forståelse for, at folk på kanten af arbejdsmarkedet kan have svært ved at komme ind på en arbejdsplads, men det er helt afgørende for os, at man ikke piller ved rimelighedskravet. Vi frygter, at det vil fortrænge andre ordinært ansatte på arbejdspladserne,« siger Bente Sorgenfrey, formand for hovedorganisationen FTF.

Størst problem på offentlige arbejdspladser

Det er især på de offentlige arbejdspladser, at fagbevægelsen frygter for konsekvenserne af muligheden for at ansætte flere på særlige vilkår. Her har fagbevægelsen gennem længere tid råbt vagt i gevær i forhold til antallet af tilskudsansatte inden for visse brancher.

»Vores erfaring er, at der sker en meget stor ophobning af dem, vi kalder for ekstraordinært ansatte, på de offentlige arbejdspladser. Vi ser utrolig mange i få brancher. Derfor kan vi godt frygte, at de vil begynde at slække på det her rimelighedskrav,« siger formand for den offentlige gruppe i 3F Ellen K. Lykkegaard,

Hos 3F’erne er det især vej- og parkområdet samt teknisk service, hvor der bliver ansat mange på særlige vilkår. Og det skaber ikke kun risiko for fortrængning, men også dårligere vilkår for dem, der kommer ind på arbejdspladserne, mener Ellen K. Lykkegaard.

»Vi skal huske, at der er to ben i det her rimelighedskrav. Det ene er, at vi skal have en fornuftig balance mellem de ordinært ansatte og de ekstraordinære. Men det er også et værn for dem, der kommer ind, som har brug for, at der tages ekstra hensyn og gives en ekstra hånd. Der bliver man også nødt til at sikre sig, at man ikke når et mæthedspunkt, hvor det går ud over rummeligheden.«

Det er en situation, som Mona Striib, der er næstformand i FOA, kan nikke genkendende til.

»På de offentlige arbejdspladser har vi i årevis haft en situation, hvor vi inden for visse fagområder har fået rigtig mange ekstraordinært ansatte. Nogen steder skal man lede længe for at finde en ordinært ansat. Det har den konsekvens, at det bliver et lavstatus-område, men det har også den konsekvens, at man ikke kan tage sig ordentligt af de personer, der kommer ud. Det bliver en parkeringsplads, hvor de ikke kommer videre,« siger Mona Striib.

Arbejdsgiverne siger også nej tak

Heller ikke på den anden side af bordet – hos arbejdsgiverne – har man høje tanker om Carsten Koch-udvalgets forslag.

»Vi ser ikke noget behov for at ændre på rimelighedskravet. Det har til formål at forhindre konkurrenceforvridning, og hvis man lemper på reglerne, så er vi bekymrede for, at det vil ske, da man indirekte øger subsidierne til dem, der tager mange ind i støttebeskæftigelse,« siger chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening Maria Bille Høeg.

Derudover fremhæver DA, at forslaget om at regne i timer vil være tungt at administrere og dermed udgøre en ekstra byrde for virksomhederne. Også her lægges der vægt på, at der ikke må komme for mange ind i støttet beskæftigelse på arbejdspladserne.

»Hvis det ikke bliver en almindelig arbejdsdag, den enkelte møder, fordi man omgiver sig med kolleger, der også er i støttet beskæftigelse og har forskellige vanskeligheder og også skal integreres på arbejdsmarkedet, så er det slet ikke sikkert, at de positive resultater, som ekspertgruppen håber på, faktisk vil gøre sig gældende,« siger Maria Bille Høeg.

Hvis prisen for at inkludere mennesker på arbejdsmarkedet er, at man fortrænger ordinære job, og at der så bliver færre ordinære job til mennesker, der kan arbejde 37 timer, så er det en rigtig dårlig handel. Finn Sørensen, socialordfører, Enhedslisten

Også Kommunernes Landsforening, som repræsenterer de kommunale arbejdsgivere, skriver i et høringssvar til Carsten Koch-udvalgets rapport, at forslaget om at tælle timer frem for personer blot vil ’gøre det mere bøvlet for virksomhederne at tage et socialt ansvar’.

I stedet ønsker KL, at ledige med svag tilknytning til arbejdsmarkedet skal have mulighed for praktik, der slet ikke tæller med i rimelighedskravet.

Modstanden breder sig til Borgen

Det er ikke kun arbejdsmarkedets parter, som vender tommelfingeren nedad til Carsten Koch-udvalgets anbefaling. På Christiansborg erklærer Enhedslistens socialordfører, Finn Sørensen, sig fuldt ud enig med fagbevægelsen.

»Hvis man laver sådan en generel ændring på arbejdsmarkedet som helhed, så vil det føre til mere fortrængning af ordinære job. Arbejdsgivere kan godt se en interesse i at have ansatte, som kommer med et offentligt tilskud bagi, til at udføre arbejdet. Og kan de få flere, så vil de uden tvivl gøre det,« siger Finn Sørensen, som ikke vil inkludere socialt udsatte på arbejdsmarkedet for enhver pris.

»Hvis prisen for at inkludere mennesker på arbejdsmarkedet er, at man fortrænger ordinære job, og at der så bliver færre ordinære job til mennesker, der kan arbejde 37 timer, så er det en rigtig dårlig handel, « siger han.

Heller ikke Venstres arbejdsmarkedsordfører, Hans Andersen, ser nogen grund til at ændre på rimelighedskravet.

»Hvis vi skal løse den her kæmpe udfordring med at få flere fra ledighed til job, så handler det jo også om at have arbejdsmarkedets parter med. Jeg kan bare konstatere, at den her ændring omkring rimelighedskravet er de ikke de største fans af, og jeg er heller ikke sikker på, at det er det, der vil rykke afgørende,« siger han.

Om den store modstand vil betyde, at forslaget kan lægges i graven, nærmest inden det er fremsat, ønsker beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) dog ikke at give et klart svar på.

Ministeren vil ikke ‘på nuværende tidspunkt’ forholde sig konkret til nogle af Carsten Koch-udvalgets 28 anbefalinger. Derfor er ministerens kommentar til forslaget om at lempe på rimelighedskravet også noget ulden.

»Jeg vil ikke svare fuldt og færdigt på det, men jeg vil bare sige, at vi er nødt til at finde en balance. Hvis vi skal have de mennesker, der er længst væk fra arbejdsmarkedet, tættere på, så viser al erfaring os, at den bedste måde er at være så virksomhedsrettet som overhovedet muligt,« siger Henrik Dam Kristensen.

Alt at vinde, ikke så meget at tabe

Det er kun lykkedes for Ugebrevet A4 at finde en enkelt organisation, som bakker fuldt op om Carsten Koch-udvalgets forslag om at ændre på rimelighedskravet.

Hvis man ikke blot ser det her ud fra fagbevægelsens medlemmer, men ud fra en bredere samfundsmæssig betragtning og et ønske om et inkluderende arbejdsmarked, så har jeg svært ved at se, hvorfor man skulle være imod det. Jann Sjursen, formand, Rådet for Socialt Udsatte

Hos Rådet for Socialt Udsatte er der ubetinget ros fra formand Jann Sjursen, som derimod langer ud efter fagbevægelsens ensidige fokus på at beskytte egne medlemmer.

»Hvis man ikke blot ser det her ud fra fagbevægelsens medlemmer, men ud fra en bredere samfundsmæssig betragtning og et ønske om et inkluderende arbejdsmarked, så har jeg svært ved at se, hvorfor man skulle være imod det. Jeg mener simpelthen, at vi har alt at vinde og ikke så meget at tabe i forhold til at sikre, at udsatte borgere og marginaliserede borgere får en chance, og det får de altså ikke i dag,« siger Jann Sjursen.

Han mener, at Carsten Koch-udvalget har set helt rigtigt, når de fokuserer på at øge muligheden for, at borgere i udkanten af arbejdsmarkedet kan komme ind i virksomhedstilbud på nedsat tid.

»Problemet er, at en del socialt udsatte ikke kan levere en 100 procents arbejdsindsats 37 timer om ugen. Derfor er det helt afgørende, at der netop kommer nogle jobåbninger, som tager udgangspunkt i færre arbejdstimer. Der er for meget betontænkning i, hvordan vores arbejdsmarked skal skrues sammen,« siger Jann Sjursen.

Ingen tegn på fortrængning

Manden i spidsen for det nye forslag, tidligere skatte- og sundhedsminister Carsten Koch, tager modstanden med oprejst pande.

»Vi har noteret os synspunkterne, og vi må konstatere, at vi her har et forslag, som de to parter ikke er helt enige i. Men vi kan jo heller ikke forvente, at vi vil komme med forslag, som alene er noget, der støttes af parterne,« siger Carsten Koch.

Jeg kan godt forstå fagbevægelsen. Men jeg tror bare, at vi her har en gruppe af svage borgere, som ikke umiddelbart er konkurrenter til ordinære lønmodtageres job. Carsten Koch, formand, Ekspertgruppen om udredningen af den aktive beskæftigelsesindsats

Han understreger, at han fortsat anser en ændring af rimelighedskravet som en fornuftig løsning, der vil skabe et mere fleksibelt system.

»Det kan godt være, det bliver lidt mere besværligt for arbejdsgiverne. Det kan også muligvis være sådan, at det vil give lidt fortrængning. Men vi har været klar over den problemstilling, og vi har vurderet, at der kan være en effekt i at få nogle med her, som ellers vil blive udelukket,« siger han med henvisning til de svageste ledige.

Han peger samtidig på, at en undersøgelse fra KORA, der viser, at fagbevægelsens forestilling om, at der sker en stor fortrængning ved ansættelse af folk på særlige vilkår, ikke har hold i virkeligheden.

»Jeg kan godt forstå fagbevægelsens bekymringer. Men jeg tror bare, man skal tænke på, at vi her har en gruppe af svage borgere, som ikke umiddelbart er konkurrenter til ordinære lønmodtageres job,« siger Carsten Koch.