Læren af OK 17

Eksperter: Ufaglærte og håndværkere sender fagbosser på overarbejde

Af | @IHoumark

Næsten dobbelt så mange lønmodtagere stemte nej til overenskomsterne denne gang som ved forrige afstemning i 2014. De mange nej-stemmer må give toppen af 3F hovedbrud, vurderer eksperter. De bider også mærke i den største deltagelse i en afstemning siden 1973.

Det gør indtryk i fagforbundet 3F, at seks ud af ti medlemmer sagde nej til de nye overenskomster. Vi skal nok være bedre til at kommunikere, vurderer formanden for Transportgruppen i 3F, Jan Villadsen. 

Det gør indtryk i fagforbundet 3F, at seks ud af ti medlemmer sagde nej til de nye overenskomster. Vi skal nok være bedre til at kommunikere, vurderer formanden for Transportgruppen i 3F, Jan Villadsen.  Foto: Henning Bagger/Scanpix.

Der er glæde i LO-fagbevægelsen over, at et flertal blandt medlemmerne har sagt ja til de nye overenskomster. Men der er også malurt i sejrskruset: Nej-sigerne fik en langt større opbakning ved denne afstemning end ved afstemningen i 2014.

Andelen af nej-sigere er næsten fordoblet fra 23 procent i 2014 til 43 procent i 2017. Det må give anledning til eftertanke især i fagforbundet 3F, vurderer forskere over for Ugebrevet A4.

»Det må ikke være nemt at sidde i toppen af 3F i de her dage. Afstemnings-resultatet må give anledning til eftertanke, for hvad kan man gøre fremadrettet, som kan gøre et flertal af medlemmerne tilfredse?« spørger Søren Kaj Andersen, som er arbejdsmarkedsforsker og leder af forskningscentret FAOS ved Københavns Universitet.

(Artiklen fortsætter under grafikken) 

Netop i 3F gik medlemmerne mod strømmen i LO-fagbevægelsen og sagde nej til den nye overenskomst. 60 procent af stemmerne var et ’nej’ i 3F. Især tømrere, murere og chauffører stemte nej, fremgår det af tal fra 3F. 

»Nej’et hos 3F må give noget at tænke over i fagforbundet. Har man fingeren på pulsen i forhold til medlemmerne? Måske har man været for blød under forhandlingerne. Måske skulle man have stillet hårdere krav under forhandlingerne,« siger arbejdsmarkedsforsker og post doc Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet.

Adspurgt om hvordan for eksempel 3F’s medlemmer på byggepladserne - hvor tre ud af fire har stemt nej -  kan finde på at reagere siger Laust Høgedahl:

»Der kan godt komme nogle arbejdsnedlæggelser i protest, men de får nok ret hurtigt en ende, for de er jo overenskomst-stridige. Ellers kan det være, at nogle medlemmer vil vælge en ny ledelse i 3F, når de får mulighed for det. Eller nogle vil måske sågar stemme med fødderne og melde sig ud i protest.«

Arbejdsmarkedsforsker og lektor Christian Lyhne Ibsen fra Københavns Universitet er ikke overrasket over nej’et fra 3F’s medlemmer.

»Man må i 3F med det her resultat se på, om man kan gøre arbejdet anderledes og bedre. Men det hører med til billedet, at det ikke er første gang, at man i 3F får et nej til overenskomsterne,« siger Christian Lyhne Ibsen, og fortsætter:

»Det er faktisk femte gang siden 1990, at 3F’erne stemmer nej, mens et flertal i LO-fagbevægelsen har givet et samlet ja.« 

Ved denne afstemning stemte 57,2 procent af de stemmeberettigede ja, mens 42,8 procent stemte nej. 

3F: Der skal bedre kommunikation til

Torsdag var der hovedbestyrelsesmøde hos 3F. Her talte man selvfølgelig også om, at seks ud af ti medlemmer vendte tommelfingeren nedad til de nye overenskomster. 

Det fortæller Jan Villadsen, som er formand for Transportgruppen i 3F. 

»Det gør selvfølgelig indtryk, når et flertal af medlemmerne i 3F stemmer nej til noget, som langt de fleste andre grupper i LO-fagbevægelsen har sagt ja til,« siger Jan Villadsen til Ugebrevet A4. 

Han har flere bud på, hvorfor et flertal af medlemmerne i 3F sagde nej:

»Jeg tror, at en stor del af forklaringen på nej’et handler om kommunikation. Vi er måske ikke gode nok til at bruge de nye medier. Og vi skal nok være bedre til at kommunikere vores gode resultater ud,« siger Jan Villadsen,  og uddyber:

»Eksempelvis er det nok ikke gået op for mange af vores medlemmer inden for transportgruppen, at vi med den nye overenskomst i hånden vil kunne lægge større pres på Nemlig.com for at få overenskomster med deres vognmænd. Nu vil vi kunne forlange af Nemlig.com at få en liste over deres underleverandører og dermed nemmere kunne kontakte dem.«

Jan Villadsen ser ellers to hovedårsager til nej’et fra 3F’s medlemmer:

»En stor del af vores grupper – blandt andre chauffører og håndværkere – er udsat for social dumping. Og de er bekymret for – om de værn mod social dumping, der er aftalt i de nye overenskomster – nu er gode nok,« siger Jan Villadsen, og fortsætter:

»Derudover handler det nok også om, at nogle gerne ville have haft en større lønforhøjelse.«

Fritiden er hellig for mange 

De tre forskere, Ugebrevet A4 har interviewet, har flere bud på, hvorfor 93.800 ud af 219.000 afgivne stemmer blev et nej.

Forskerne peger på, at det er faldet en del medlemmer for brystet, at de nye overenskomster gør det muligt for arbejdsgiverne at forlange, at man i en periode skal arbejde en time ekstra hver dag. 

»Selv om LO-medlemmerne også med den nye overenskomst fortsat i gennemsnit får en arbejdsuge på 37 timer, så har mange reageret på det her begreb ’systematisk overarbejde’. Det har pædagogisk set været meget svært for fagbevægelsen at kommunikere ud, hvad det reelt handler om,« siger Søren Kaj Andersen.

Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet vurderer, at nej-kampagnen har haft succes med at tale om 42-timers arbejdsuge.

»Danskerne har generelt ikke lyst til at få besked om, at de skal arbejde mere. Deres fritid er noget helligt. Det kunne man jo også se under treparts-forhandlingerne i 2012, som kuldsejlede, da man lagde op til at inddrage tre fridage,« siger Laust Høgedahl.

En anden årsag til nej-stemmerne er ifølge forskerne sandsynligvis, at med det gryende opsving så havde en del medlemmer forventet en større lønforhøjelse. De nye overenskomster indebærer, at mange får mindst syv procent i lønstigning over de næste tre år. Det svarer formodentlig til, at reallønnen stiger med to procent.

»Da det gik stærkt fremad med økonomien i 2004 og i 2007, var der også nogle smalle ja’er til overenskomsterne. Når der er fremgang, så er der nok nogle, som sætter næsen op efter store lønstigninger, og på den baggrund bliver skuffede,« siger Søren Kaj Andersen.

Ligesom Jan Villadsen peger forskerne også på, at social dumping spiller en stor rolle for blandt andre murere, tømrere, chauffører og malere, når de stemmer om nye overenskomster. 

»Der er nok en del inden for byggeriet, som er skuffet over, at det endnu en gang ikke bliver til noget med kædeansvar inden for byggeriet. At det bliver nemmere for fagbevægelsen at sætte ind over for vikarer og underleverandører, der i deres øjne er skyld i social dumping, er ikke nok for nogle LO-medlemmer,« siger Christian Lyhne Ibsen.

Kædeansvar inden for byggeriet vil betyde, at hovedentreprenører på byggeprojekter økonomisk kan stilles til ansvar, hvis underleverandører ikke overholder overenskomster.

Historisk høj stemmeprocent

Mens de mange nej-stemmer giver panderynker hos nogle i fagbevægelsen, så er situationen en hel anden, når det gælder stemmeprocenten. Den blev på 51 procent. Det er markant flere end ved afstemningen i 2014, hvor kun 38 procent af de stemmeberettigede brugte tid på at sætte et kryds.

Faktisk er stemmeprocenten på 51 procent den største siden 1973, hvor den var oppe på 62,3 procent.

»Fagbevægelsen har været meget aktiv med at få flere til at stemme efter, at man i 2012 havde et lavpunkt med en stemmeprocent på 29 procent. Man har fundet nye metoder til at kontakte medlemmerne. Blandt andet ved at ringe dem op og opfordre dem til at stemme. Og man har fået tillidsrepræsentanter til at gå rundt med tablets og fået kolleger til at stemme med det samme,« forklarer Søren Kaj Andersen.

Forligsmand Ole Hasselgaard glæder sig meget over den høje stemmeprocent.

»Hvad enten man har stemt ja eller nej til de nye overenskomster, så kan man glæde sig over, at den høje stemmeprocent viser en vigtig opbakning til den danske model for arbejdsmarkedet,« sagde Ole Hasselgaard i går, da han præsenterede resultatet af afstemningen. 

 

Baggrund om forhandlinger om overenskomster her