DE SMALLESTE SKULDRE

Eksperter: Spar en kvart milliard på erstatninger til førtidspensionister

Af | @dyrbergs

Et ekspertudvalg anbefaler at spare 260 millioner kroner årligt på erstatninger til førtidspensionister, der er kommet til skade eller er blevet syge på jobbet. Fremover skal førtidspensionen modregnes i erstatningen, lyder anbefalingen. Det vækker bekymring blandt advokater samt i 3F og Enhedslisten.

Der bliver færre penge at leve for, hvis man bliver uarbejdsdygtig efter en arbejdsskade - i hvert fald hvis politikerne følger anbefalingerne fra et ekspertudvalg.

Der bliver færre penge at leve for, hvis man bliver uarbejdsdygtig efter en arbejdsskade - i hvert fald hvis politikerne følger anbefalingerne fra et ekspertudvalg.

Foto: Joachim Adrian/Polfoto

Landets førtidspensionister kan se frem til lavere erstatninger, hvis de for eksempel er blevet invalide efter en arbejdsulykke. I hvert fald anbefaler et ekspertudvalg nedsat af regeringen, at en førtidspension fremover skal modregnes i en erstatning for tab af erhvervsevne. Det kan ifølge eksperterne spare samfundet for op mod 260 millioner kroner om året på sigt.

I dag kan en førtidspensionist have en indkomst, der er lige så stor som den årsløn, han havde, før han kom til skade på jobbet – og i nogle tilfælde endda større. Det skyldes, at han både får erstatning og førtidspension. Og da der ikke sker nogen modregning, kan han ende med at få mere udbetalt, end han gjorde, da han var i arbejde.

Samspillet mellem erstatninger for tabt erhvervsevne og offentlige ydelser er noget rod. Jørgen Søndergaard, formand, ekspertudvalget

Det vil ekspertudvalget nu gøre op med.

»Samspillet mellem erstatninger for tabt erhvervsevne og offentlige ydelser er noget rod. I nogle tilfælde modregnes der i ydelsen; i andre tilfælde modregnes der i erstatningen; mens der i visse tilfælde slet ikke modregnes, så den tilskadekomne eller syge får i pose og sæk. Det skal der ryddes op i,« siger Jørgen Søndergaard, der er formand for ekspertudvalget, og tilføjer:

»I dag sker der en form for overkompensation blandt førtidspensionisterne, og det er den, vi skal væk fra.«

Advokat: De svageste bliver ramt

I rapporten ’Et moderne arbejdsskadesystem’ anbefaler udvalget, at førtidspensionen modregnes i erstatningen for tabt erhvervsevne. Det vil betyde, at en førtidspensionist fremover maksimalt kan få 83 procent af den årsløn, han havde før arbejdsskaden.
Den anbefaling bekymrer advokater med speciale i arbejdsskadesager. De mener, at eksperterne bryder med vigtige juridiske principper.

»Udvalget går blandt andet væk fra princippet om, at erstatningen for dit erhvervsevnetab skal svare til forskellen mellem, hvad du kan tjene med og uden skaden,« siger Søren Kjær Jensen, advokat og partner i Elmer & Partnere. Han uddyber:

»Nu skal en arbejdsskadeerstatning være et ‘supplement til de offentlige ydelser’, og det vil få negative konsekvenser for de arbejdsskadede. Problemet er, at de offentlige ydelser løbende ændres af forskellige politiske flertal, og det skaber usikkerhed om den enkeltes økonomi.«

Fremover vil mange få en underkompensation, og det er særligt de svageste, der vil få et mindre økonomisk plaster på såret, end de får i dag.
 Mads Krøger Pramming, partner, Kroer & Pramming

Konsekvenserne forstærkes af, at udvalget oveni anbefaler, at det skal være sværere for arbejdsskadede at få genoptaget deres sag, mener Søren Kjær Jensen.

»Hvis en offentlig ydelse sættes ned, har de intet krav på genoptagelse. Men hvis de derimod tilkendes en større offentlig ydelse, så skal erstatningen sættes ned. Det er en betydelig forringelse i forhold til i dag,« siger han.

Et mindre økonomisk plaster

Mads Krøger Pramming, partner i Kroer & Pramming, pointerer, at eksperterne bryder med princippet om, at de tilskadekomne skal stilles, som om skaden ikke var sket, eller sygdommen ikke var brudt ud.

»Fremover vil mange få en underkompensation, og det er særligt de svageste – dem, der ikke kan arbejde – der vil få et mindre økonomisk plaster på såret, end de får i dag. Princippet om, at du ikke skal lide et tab, kastes helt over bord,« siger han.

Formanden for ekspertudvalget, Jørgen Søndergaard, afviser, at konsekvensen af anbefalingen er, at uarbejdsdygtige vil få for lidt i erstatning.

»Vi anbefaler ikke noget, der er i strid med lovens intentioner. I arbejdsskadesikringsloven står der, at erstatningen for et tab af erhvervsevne skal udgøre 83 procent af den tilskadekomnes årsløn. Hvis man følger vores anbefaling, bliver førtidspensionen og erstatningen tilsammen 83 procent,« siger han.

Ekspert: ‘Der skal være en gulerod’

I modsætning til førtidspensionister får en fleksjobber i dag modregnet sin ydelse i den erstatning, han modtager for tabt erhvervsevne. Den forskelsbehandling vil ekspertudvalget afskaffe, så der ikke er nogen økonomisk fordel ved at stå helt uden for arbejdsmarkedet.

»Der skal være en lille økonomisk gulerod, så fleksjobbere tilskyndes til at blive i fleksjob frem for at gå på førtidspension. I dag kan en fleksjobber have en dårligere økonomi end en førtidspensionist på grund af de forskellige regneregler. Forskellen forsvinder, hvis man følger vores anbefaling,« siger Jørgen Søndergaard.

I første omgang er udvalgets anbefaling om modregning rettet mod førtidspensionister, men turen kan også komme til modtagere af andre ydelser. I hvert fald anbefaler formanden, at blandt andet kontanthjælpen sættes under lup.

»Man bør se på andre ydelser, heriblandt kontanthjælp,« siger Jørgen Søndergaard og uddyber:

»Hvis du har fået en erstatning, fordi du har tabt 50 procent af din erhvervsevne, så arbejder du på halv kraft eller halv tid. Hvis du så mister dit job, så bør systemet være sådan, at du får halv kontanthjælp, fordi du jo har fået kompensation for din tabte erhvervsevne, men sådan er det ikke konsekvent i dag.«

Bekymring for lavere erstatninger

De op mod 260 millioner kroner, som eksperterne årligt vil spare på erstatninger til førtidspensionister, skal blandt andet finansiere en anden af eksperternes anbefalinger.

Udvalget vil forpligte arbejdsgivere til at betale løn under sygdom i de første seks måneder efter en arbejdsskade. Hvis den tilskadekomne får lov at blive på arbejdspladsen, er der ifølge eksperterne en større chance for, at han bevarer sin tilknytning til arbejdsmarkedet. Alligevel kalder advokat Mads Krøger Pramming anbefalingen om modregning for ’en spareøvelse’.

»Udvalget skriver direkte, at hovedprincippet er mindreudgifter til erstatninger. For at få politikere og fagforeninger til at sluge besparelsen pakker udvalget den ind i blandt andet fastholdelse, hvilket lyder sympatisk. Problemet er bare, at en person med et stort erhvervsevnetab alligevel bliver fyret efter et halvt år, og for ham er seks måneders løn under sygdom småting sammenlignet med en større livslang erstatning,« siger han.

Nogle mennesker er så nedslidte og syge, at de ikke kan fastholdes. Og jeg kan godt være bekymret for, om deres erstatning vil blive forringet, når hele arbejdsskadesystemet moderniseres.
 Ulla Sørensen, 3F

I 3F, der repræsenterer mange lønmodtagere med et hårdt fysisk arbejde, deler den daglige ledelse advokatens bekymring.

»Det er vigtigt at forhindre, at folk med en arbejdsskade bliver skubbet ud af arbejdsmarkedet, men samtidig er nogle mennesker så nedslidte og syge, at de ikke kan fastholdes. Dem repræsenterer 3F mange af, og jeg kan godt være bekymret for, om deres erstatning vil blive forringet, når hele arbejdsskadesystemet moderniseres,« siger Ulla Sørensen, der er ansvarlig for 3F’s arbejdsmiljøpolitiske arbejde.

Næstformanden i LO, der repræsenterer over en million lønmodtagere, mener bestemt ikke, at arbejdsskadede bliver forgyldt, som systemet er i dag. Derfor skal der mere fokus på at undgå arbejdsskader, mener Lizette Risgaard.

»Men hvis skaden er sket, er det vigtigt, at vedkommende hurtigt får den erstatning for sit erhvervsevnetab, som man har krav på ifølge lovgivningen,« siger hun.
Jørgen Søndergaard erkender, at førtidspensionisternes erstatning vil skrumpe ind sammenlignet med i dag, hvis man følger anbefalingen. Han mener dog, at det er et minus, der opvejes af flere plusser.

»Hvis man følger vores anbefalinger, vil tilskadekomne og syge få en større økonomisk tryghed, end de har i dag. Først sørger vi for, at de får løn under sygdom i seks måneder. Så giver vi dem erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, mens de venter på deres erstatning for varigt erhvervsevnetab. Den erstatning bliver mindre for førtidspensionisterne, end den er i dag, men deres økonomi – fra arbejdsskaden sker, til erstatningen bliver udbetalt – bliver generelt mindre usikker,« siger Jørgen Søndergaard.

I LO er næstformand Lizette Risgaard da også glad for eksperternes anbefaling om løn under sygdom i de første seks måneder efter en arbejdsskade.

»De medarbejdere, der kommer til skade på jobbet, har kun et ønske, og det er at komme tilbage på arbejdsmarkedet og få sikkerhed for, at familiens økonomi kan hænge sammen fremover. Derfor er det godt, at ekspertudvalget foreslår, at der skal være bedre muligheder for, at en medarbejder med arbejdsskade kan blive på arbejdsmarkedet,« siger hun.

‘Førtidspensionisterne skal ikke betale’

Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) vil indkalde arbejdsmarkedets parter til trepartsdrøftelser om eksperternes anbefalinger. Resultatet skal derefter drøftes med Folketingets partier. Og allerede nu ser regeringens støtteparti, Enhedslisten, med kritiske øjne på anbefalingen om at modregne førtidspensioner i erstatninger for tabt erhvervsevne.

Jeg går ind for fastholdelse, men pengene skal ikke findes i førtidspensionisternes lommer.
 Jørgen Arbo-Bæhr (EL), arbejdsmiljøordfører

»Det er jeg modstander af,« siger partiets arbejdsmiljøordfører Jørgen Arbo-Bæhr og fortsætter:

»Når du kommer til skade på dit job, er det arbejdets skyld, og du skal have din erstatning, uanset om du er på en offentlig ydelse eller ej. Der er kun en ting at gøre, hvis regeringen gerne vil spare på erstatninger, og det er at sørge for at forebygge arbejdsskader,« siger han.

Jørgen Arbo-Bæhr mener, at de svageste kommer til at betale en del af regningen for blandt andet anbefalingen om seks måneders løn under sygdom.

»Jeg går ind for fastholdelse, men pengene skal ikke findes i førtidspensionisternes lommer,« siger Jørgen Arbo-Bæhr.

Ugebrevet A4 har også forsøgt at få en kommentar fra Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Lennart Damsbo-Andersen. Han vil ikke kommentere eksperternes anbefalinger før de varslede trepartsdrøftelser.