DET FRIE ORD

Eksperter: Sladrehanke skal have samme beskyttelse som gravide

Af | @dyrbergs

Offentligt ansatte skal beskyttes bedre mod fyring, når de blander sig i den offentlige debat. Sådan lyder anbefalingen fra flertallet i et udvalg bag en ny betænkning om offentligt ansattes ytringsfrihed og whistleblower-ordninger. Bedre beskyttelse er stærkt nødvendig, lyder det fra to eksperter.

Arbejdsgivere skal fremover dokumentere, at en fyring ikke har noget at gøre med, at en åbenmundet ansat er gået i medierne med kritik af sin arbejdsplads. Sådan lyder anbefalingen fra et flertal af et udvalg bag en ny betænkning om ansattes ytringsfrihed. 

Arbejdsgivere skal fremover dokumentere, at en fyring ikke har noget at gøre med, at en åbenmundet ansat er gået i medierne med kritik af sin arbejdsplads. Sådan lyder anbefalingen fra et flertal af et udvalg bag en ny betænkning om ansattes ytringsfrihed. 

Foto: Jakob Boserup/Scanpix

Hvis en lærer går i medierne og fortæller om konsekvenserne af en fyringsrunde på hendes folkeskole, risikerer hun ikke bare at skulle stå skoleret på lederens kontor, men i værste fald en fyreseddel.

Det skal der laves om på, mener flertallet i et udvalg, nedsat af regeringen, der i en ny betænkning anbefaler en bedre beskyttelse af de ansatte.

Mens læreren i dag skal bevise, at hun er blevet fyret, fordi hun har ytret sig, vil udvalget lægge en større del af bevisbyrden over på arbejdsgiveren, som fremover skal bevise, at fyringen ikke har noget at gøre med lærerens åbenmundethed.

Formand for FTF Bente Sorgenfrey glæder sig over, at det har været muligt at samle flertal for at beskytte offentligt ansatte bedre.

»Det er en god nyhed til alle offentligt ansatte. Tidligere er det ikke lykkedes at få så mange til at anbefale regler om delt bevisbyrde og øge godtgørelse, men flere har skiftet mening måske på grund af det fokus, der har været på ytringsfrihed de seneste år. Jeg går ud fra, at ministeren vil lytte til anbefalingerne, så vi kan få ændret loven,« siger Bente Sorgenfrey, der er formand for FTF.

Når munden lukkes på de folk, der ved mest, så kommer vi til at mangle kvalitet i samfundsdebatten. Oluf Jørgensen, offentlighedsrådgiver, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Og behovet for at styrke ytringsfriheden blandt Danmarks cirka 800.000 offentligt ansatte er stort, slår to eksperter fast.

»En decideret lovgivning vil sende et signal om, at man erkender problemet med selvcensur, og at man mener det alvorligt, når man opfordrer ansatte til at ytre sig om forhold, der bør komme til offentlighedens kendskab,« siger forsker Rasmus Willig fra Roskilde Universitet.

Og Oluf Jørgensen, offentlighedsrådgiver ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, supplerer:

»Når munden lukkes på de folk, der ved mest, så kommer vi til at mangle kvalitet i samfundsdebatten. De offentligt ansatte holder typisk igen af frygt for repressalier, og der er flere eksempler på, at deres frygt langt fra er ubegrundet.«

KL og Danske Regioner lægger låg på

Udvalget er nedsat af regeringen for lidt over et år siden. Dengang sagde daværende justitsminister Morten Bødskov (S) følgende:

»Det er vigtigt, at offentligt ansatte føler, de kan gøre brug af deres ytringsfrihed og ikke holder sig tilbage af frygt for eksempelvis deres karriere. De mange offentligt ansatte i Danmark har stor viden om de forhold, de arbejder med. Den viden udgør et betydningsfuldt bidrag til en åben og demokratisk samfundsdebat.«

Et flertal i udvalget bestående af LO, FTF, Akademikerne, DJØF, Dansk Journalistforbund, Danske Medier, professor Michael Gøtze fra Københavns Universitet og professor Søren Højgaard Mørup fra Aarhus Universitet står bag forslaget om bedre beskyttelse af de ansatte.

Ifølge kilder i og omkring udvalget er det bemærkelsesværdige ved betænkningen, at fire ministerier – heriblandt Statsministeriet og Finansministeriet – ikke blankt afviser at give åbenmundede ansatte en form for beskyttelse mod fyringer.

Selv om de fire ministerier samt Datatilsynet og Folketingets Ombudsmand ikke direkte bakker op om at beskytte de ansatte bedre, vil de altså ikke protestere, hvis politikerne indfører delt bevisbyrde og en højere godtgørelse til ansatte, der bliver ramt af en usaglig fyring.

Det er klogt af ministerierne, mener Bente Sorgenfrey fra FTF. Hun langer samtidig ud efter Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner, der afviser alle initiativer om en bedre ansættelsesretslig beskyttelse.

»Det undrer mig, at KL og Danske Regioner stemmer imod. Offentlige arbejdsgivere bør forsvare de ansattes ret til at ytre sig. Vi har en fælles interesse i at sikre, at der er en levende debat om den offentlige sektors ydelser, og at ansatte ikke holder mund, fordi de er nervøse for, at det får negative konsekvenser for deres ansættelse eller karriere,« siger FTF-formanden.

Betænkningen dokumenterer jo med al ønskelig tydelighed, at der ikke er et ansættelsesretligt problem på området. Der er jo praktisk talt ingen sager. Karsten Thystrup, kontorchef, KL

KL mener – i modsætning til FTF – ikke, at offentligt ansatte bliver straffet for deres ytringer.

»Betænkningen dokumenterer jo med al ønskelig tydelighed, at der ikke er et ansættelsesretligt problem på området.  Der er jo praktisk talt ingen sager,« siger Karsten Thystrup, kontorchef i KL og fortsætter:

»Betænkningen peger på, at de offentligt ansattes ytringsfrihed kan forbedres ved at arbejde med kulturen på arbejdspladsen. Der skal sættes fokus på at udvikle en åbenhedskultur. Det vil KL gerne være med til at sikre.«

For lille risiko ved fyringer

Ifølge Rasmus Willig fra Roskilde Universitet er en ting sikker: I dag løber offentlige arbejdsgivere en for lille risiko, når de straffer en ansat, der har ytret sig.

Folketingets Ombudsmand går jævnligt ind i sager om offentligt ansattes ytringsfrihed af egen drift, fordi de ansatte ikke selv tør klage. Og i 42 procent af sagerne udtaler ombudsmanden kritik af arbejdsgiverne. Men en løftet pegefinger er ikke nok, lyder det fra eksperten.

»Ombudsmanden kan komme med en påtale, hvis en offentligt ansat får en uberettiget advarsel eller fyreseddel for at ytre sig, men det er ikke en reel sanktion. Det store problem er, at der ingen reelle sanktioner er over for arbejdsgiveren. Det er kun den ansatte, der risikerer at blive fyret,« siger Rasmus Willig, der arbejder på en bog om, hvordan kulturen i det offentlige påvirker de ansattes ytringsfrihed.

Det er først i det øjeblik, at man beslutter, at en leder også risikerer at blive fyret, hvis han ikke vil have en diskussion om sine beslutninger, at der er balance i regnskabet. Rasmus Willig, lektor, Roskilde Universitet

Han håber, at betænkningen ender med andet og mere end symbolpolitik.

»Hvis udvalgets arbejde munder ud i, at der bliver et symbolsk forsvar af offentligt ansattes ytringsfrihed, er det positivt. Men det er først i det øjeblik, at man beslutter, at en leder også risikerer at blive fyret, hvis han ikke vil have en diskussion om sine beslutninger, at der er balance i regnskabet,« siger Rasmus Willig. Han uddyber:

»Det lyder umiddelbart vidtgående, men det er det vel næppe, når vi taler om den højeste demokratiske værdi: ytringsfriheden.«

Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen kalder initiativer som delt bevisbyrde og øget godtgørelse fornuftige, men han understreger, at der også er behov for whistleblower-ordninger.

»Selvom politikerne laver nye regler, der styrker ytringsfriheden, vil der være offentligt ansatte, der ikke står frem, fordi de ved, at det kan være svært at dokumentere, at en fyring skyldes ytringer. Andre frygter, at de går glip af spændende opgaver eller forfremmelser, hvis de går til medierne. Derfor er der et behov for whistleblower-ordninger, selvom de kan være svære at lovgive om,« siger Oluf Jørgensen, der i efteråret afsluttede et forskningsprojekt om offentlighed i Norden.

Balladen om Eritrea-rapporten

Begge eksperter nævner balladen om den såkaldte Eritrea-rapport som et eksempel på, at det står skidt til med ytringsfriheden herhjemme.

To embedsmænd fra Udlændingestyrelsen fik advarsler under deres udarbejdelse af den stærkt omdiskuterede Eritrea-rapport. Det var en rapport, som embedsmændene højst usædvanligt i offentligheden kaldte for ’makværk’. Først efter en større mediestorm om rapporten, der forhindrede eritreiske asylansøgere i at få asyl, ophævede Justitsministeriet advarslerne.

»Forløbet illustrerer, hvor vigtigt det er at styrke offentligt ansattes ytringsfrihed. Hvis embedsmændene ikke havde åbnet munden, kunne det have fået store konsekvenser for flygtninge fra Eritrea. Takket være embedsmændenes ytringer og medierne er sagligheden nu tilbage i Udlændingestyrelsens behandling af eritreeres asylsager,« siger Oluf Jørgensen.

Ansatte kan stadig fryses ud

At så mange medlemmer af regeringens udvalg anbefaler nye regler, der beskytter offentligt ansatte, som ytrer sig, er ikke set før.

Alligevel er formanden for foreningen Veron skeptisk.

Veron er en forening af tidligere whistleblowere, advokater, journalister og eksperter på området, der arbejder for at sikre whistlebloweres rettigheder formelt og reelt.

Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingen sinde på ny indføres. § 77, Grundloven

I bestyrelsen sidder blandt andre en laborant, der måtte sige op efter at have afsløret fusk med spildevandsprøver på en Mærsk-boreplatform i Nordsøen. Mærsk er ikke dømt i sagen.

Og næstformanden er en tidligere efterretningsofficer, der i 2012 afslørede danske soldater i at se passivt til, mens irakiske civile blev mishandlet af irakiske sikkerhedsstyrker. Han blev truet med fængsel og endte med bøder på 13.000 kroner.

»Vi er glade for, at der nu endelig sker noget på området. Men det er bare ikke nok at sikre ansatte mod en direkte fyring. Hvis en arbejdsgiver vil af med en offentligt ansat, der blæser i fløjten, kan han bare fryse den ansatte ud eller på andre måder gøre livet surt for ham eller hende. Det kan delt bevisbyrde og øget godtgørelse ikke lave om på,« siger formand Mads Krøger Pramming, der til daglig arbejder som advokat.

Det medgiver Bente Sorgenfrey fra FTF, som alligevel slår en optimistisk tone an.

»Vi kan ikke forhindre, at de, der ytrer sig, bliver mobbet væk af ledelsen. Men hvis det er retmæssige ytringer, vil vi selvfølgelig køre en sag på det, og det bliver lettere nu, hvis politikerne følger vores anbefalinger. Jeg håber, at nye regler vil give stof til eftertanke hos de arbejdsgivere, der er lidt for hurtige ved havelågen, og som smider ansatte ud på grund af deres ytringer,« siger hun.

’Bedre ledelse skal sikre åbenheden’

I foreningen Åbenmundede Bureaukrater, der arbejder for åbenhed i den offentlige sektor, er der heller ingen tiltro til, at betænkningen vil ændre kulturen fra den ene dag til den anden.

»Det er en smule naivt at tro, at man ved lovreguleret beskyttelse, kan skabe mere åbenhed,« siger Thune Korsager, chef for Strategi & Udvikling i Aarhus Kommune og medstifter af Åbenmundede Bureaukrater. Han fortsætter:

»Hvis det ligger latent i kulturen og hos ledelsen, at det ikke accepteres, at medarbejderne giver udtryk for kritik, så kan du holde nok så mange skåltaler om åbenhed og have nok så mange beskyttede titler. Vi skal fremelske åbenheden gennem værdibaseret ledelse. Gennem handlinger, der opmuntrer til mod og bramfrihed.  Ikke gennem flere symbolske og instrumentelle greb.«

Thune Korsager mener, at lederne i den offentlige sektor bærer et stort ansvar for, at ytringsfriheden er under pres.

»Du mister kontrol og magt, når du slipper ordene løs, men du veksler det til frihed, mod og nyskabelse. Og det har vi brug for i den offentlige sektor,« siger han.

Det er nu op politikerne at beslutte, om betænkningen skal munde ud i ny lovgivning.

Justitsminister Mette Frederiksen (S) understreger i en pressemeddelelse, at det er vigtigt, at offentligt ansatte i et demokratisk samfund føler sig trygge ved at deltage i den brede debat, også uden at de skal frygte for karrieren.

’Jeg vil nu sende udvalgets anbefalinger i høring hos en bred kreds. Jeg ser frem til at modtage høringssvarene, så regeringen kan få relevante input til brug for vores videre overvejelser om, hvordan vi bedst muligt sikrer, at de offentligt ansatte kan bruge deres ytringsfrihed i praksis’, oplyser ministeren i pressemeddelelsen.