forskelsbehandling

Eksperter: Skræddersy aktiveringen til ledige

Af

Ledige akademikere bliver sendt på kursus eller hjemmearbejde ved pc'en, selv om alle er enige om, at mødet med en arbejdsplads rykker langt mere.

Drop den standardiserede aktivering, og kig på den enkelte ledige, lyder anbefalingen fra Carsten Koch-udvalget. 

Drop den standardiserede aktivering, og kig på den enkelte ledige, lyder anbefalingen fra Carsten Koch-udvalget. 

Foto: Peter Hove Olesen/Polfoto

Et kursus, en stribe korte samtaler og flere uger hjemme foran computeren. Det er de tilbud, en arbejdsløs akademiker typisk får. Men det er rent spild af ressourcer, lyder det fra akademikernes a-kasse.

»Vores medlemmer vil rigtig gerne have et arbejde. Det er ressourcespild at aktivere og kontrollere dem hele tiden, når dette alene bunder i politikernes manglende tillid til de ledige,« siger karrierekonsulent Søren Voldum-Clausen fra Magistrenes A-kasse.

Læs også artiklen: 60 timers aktivering klares på få minutter

Ifølge a-kassen går medlemmerne typisk ledige i seks til ni måneder. Og når de kommer i arbejde, har de som regel fundet jobbet selv.

»Vores medlemmer har først og fremmest brug for kvalificeret, jævnlig sparring, men ikke i form af en begrænset kontrolindsats eller aktivering for aktiveringens skyld,« siger Søren Voldum-Clausen.

Hvis man har fem års uddannelse bag sig, nytter det ikke meget med et 11. semester med mere af det samme. Per Kongshøj Madsen, professor, Aalborg Universitet

For nylig nedkom regeringens såkaldte Carsten Koch-udvalg med en stribe forslag til, hvordan ledige bedre kan hjælpes i arbejde. Udvalget anbefaler blandt andet, at man dropper de standardiserede ret-og-pligt-aktiveringer:

»Hvis man har fem års uddannelse bag sig, nytter det ikke meget med et 11. semester med mere af det samme, men jeg vil ikke udelukke, at nogle kurser kan give mening,« siger Per Kongshøj Madsen, som er professor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet og sad med i udvalget, og fortsætter:

»Jeg kan sige, at der er to ting, som er fornuftige: et sporskifte, så den ledige akademiker søger job i en anden retning, og så de virksomhedsrettede aktiviteter.«

Så vidt som at kalde det spild af ressourcer at aktivere ledige med lang uddannelse går Per Kongshøj Madsen dog ikke:

»Det kan man ikke sige over en kam. Vi har været igennem det i Koch-udvalget, og vores hovedkonklusion er, at noget aktivering virker bedre end andet, afhængigt af den konkrete situation. Det handler om i højere grad at skræddersy tilbud til den enkeltes behov, så vi kommer væk fra standardaktivering og tidsterminer og ser mere på det enkelte menneskes behov,« siger han.

Mere fokus på løntilskud

Mens syv ud ti aktiviteter for ledige akademikere i København er vejledning og opkvalificering, er det ni ud af ti hos jobaktøren Hartmanns, viser tal, som Københavns beskæftigelsesforvaltning har oplyst til A4.

Tilbage er få procenter tilovers til de andre greb, aktiveringen byder på, nemlig virksomhedspraktik og job med løntilskud. Og det til trods for, at alle – fra regeringen og Koch-udvalget til de aktører, der står for aktiveringen – er enige om, at job med løntilskud får flest ledige i arbejde.

Alligevel er det den aktivitet, der fylder mindst hos Hartmanns. Og det er direktør Anne-Mette Ravn heller ikke helt tilfreds med:

»I vores bestræbelser på at tilrettelægge mere individuelle forløb for den enkelte, har vi kastet lidt for mange kræfter ind i det i forhold til løntilskud og praktik. Og hvis vi ser ind i egne rækker må vi være ærlige og sige, at vi igen skal fokusere yderligere på job med løntilskud,« siger hun.

Her fylder praktik og løntilskud meget

Hos en anden privat aktør – konsulenthuset Ballisager – fylder virksomhedspraktik og job med løntilskud mere i det samlede regnskab. Her udgør vejledning og opkvalificering under halvdelen af aktiviteterne i perioden 2012 til 2014. Det er helt bevidst, fortæller direktør Morten Ballisager:

»Nogle andre aktører er mest optagede af samtaler og coaching, og jeg har selv som ledig oplevet, at det ikke var det, jeg havde brug for. Jeg ville have mere kontakt til virksomhederne,« siger han.

Jeg har sjældent hørt et medlem sige, det var anden aktør, der fandt praktikpladsen eller en relevant ansættelse med løntilskud. Søren Voldum-Clausen, karrierekonsulent, Magistrenes A-kasse

Konsulenthuset Ballisager har løbende kontakt med virksomhederne, fortæller Morten Ballisager. Og tilsyneladende giver det gevinst. Igennem 2012 og 2013 har Ballisager i flere kvartaler været den anden aktør, som fik den højeste andel af bonusser for at skaffe ledige i arbejde.

»Job med løntilskud – faktisk både offentligt og privat – har gode effekter på akademikere i Københavnsområdet. Praktik er et godt værktøj til afklare folk og styrke deres netværk, mens vejledning og opkvalificering har forsvindende lille effekt, når det står alene,« mener Morten Ballisager.

Magistrenes A-kasse er dog stadig i tvivl om, hvor meget anden aktørs indsats rykker ved ledigheden:

»Jeg har sjældent hørt et medlem sige, det var anden aktør, der fandt praktikpladsen eller en relevant ansættelse med løntilskud. Vi ved jo selv, at det tager tid at finde relevante løntilskuds- og praktikpladser hos arbejdsgivere,« siger Søren Voldum-Clausen fra a-kassen.

Borgmester vil analysere redskaber

Beskæftigelsesborgmester i København Anna Mee Allerslev (R) undrer sig over, at virksomhedspraktik og job med løntilskud ikke bruges i højere grad.

»Overordnet er jeg meget udogmatisk i forhold til hvilke redskaber, vi bruger. Mit hovedformål er at bruge de redskaber, der virker. Men jeg er ikke tilfreds med, at vi generelt bruger et redskab, der ikke er lige så effektivt som løntilskud,« siger hun.

Jeg kan se, at vi bruger virksomhedsplaceringer markant mindre i København end i andre kommuner, og det vil jeg gerne have undersøgt. Anna Mee Allerslev (R), beskæftigelsesborgmester i København

Derfor vil borgmesteren nu have undersøgt kommunens brug af redskaber i aktiveringen nøje:

»Jeg har bedt om en dybdegående analyse af, hvad der virker bedst på hvilke målgrupper, så vi kan bruge de bedste redskaber til målgruppen. Jeg kan se, at vi bruger virksomhedsplaceringer markant mindre i København end i andre kommuner, og det vil jeg gerne have undersøgt,« siger Anna Mee Allerslev.

Københavns kommune betaler hvert år i omegnen af 60 millioner kroner for aktivering hos andre aktører.

Hver tredje af hovedstadens ledige på dagpenge har en lang, videregående uddannelse. I marts 2014 var 3.329 ledige akademikere i aktivering hos andre aktører i København.