Eksperter: Skattestoppet er regeringens største bommert

Af

Indførelsen af skattestoppet er det værste, regeringen har gjort i sine syv år ved magten, mener en række af landets førende samfundsforskere. Til gengæld får regeringen ros for sin reformiver, sit globale udsyn og bruddet med tidligere tiders syn på den offentlige sektor.

VK-REGERINGEN På torsdag er det syv år siden, at Anders Fogh Rasmussen (V) første gang kunne slukke natlampen og kysse Anne-Mette godnat i forvisning om, at regeringsmagten var hans, og det nu var op til ham at styre Danmark sikkert fremad.

Selv om intentionerne garanteret har været gode nok, er det imidlertid ikke alle politiske beslutninger truffet under Anders Fogh Rasmussens ledelse, der har gjort Danmark til et bedre sted at leve.

Det fremgår af en rundspørge, som Ugebrevet A4 har lavet til syv af Danmarks førende samfundsforskere – en for hvert af Anders Fogh Rasmussens år ved magten. De syv forskere er blevet bedt om at udpege den politiske bedrift i den nuværende regerings levetid, der har påvirket samfundet mest i henholdsvis positiv og negativ retning.

Tronende på toppen af syndelisten er skattestoppet, der ifølge fire af de syv adspurgte forskere er den politiske beslutning, der har haft dén mest negative indflydelse på udviklingen af det danske samfund i Anders Fogh Rasmussens regeringstid.

»Skattestoppet har totalt blokeret mulighederne for at få et mere fornuftigt og rimeligt skattesystem,« siger professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Christoffer Green-Pedersen.

Prorektor og professor i økonomi ved Aarhus Universitet Nina Smith, som også var medlem af Velfærdskommissionen, er grundlæggende positivt indstillet over for ideen om et skattestop, men udførelsen har været uheldig.

»Det var fint at stoppe væksten i skattetrykket, men fastlåsningen af boligskatterne vil give dansk økonomi problemer de næste mange år frem,« siger hun.

Ifølge Nina Smith har skattestoppet været medvirkende til boligprisernes himmelflugt. Var boligpriserne ikke røget til vejrs, havde det været lettere at få gjort op med boligsektorens direkte og indirekte støtteordninger, der samlet set er dybt uhensigtsmæssige for dansk økonomi, mener hun.

Eksperternes kritik får imidlertid ikke Venstres politiske ordfører Inger Støjberg til at ændre syn på skattestoppet.

»Jeg synes selv, at skattestoppet har været helt eminent godt. Det har forhindret politikerne i blot at forfalde til at hæve skatterne,« siger hun.

Skattestop i cement

Eksperternes modstand mod skattestoppet er bemærkelsesværdig, i det Ugebrevet A4 for blot en uge siden kunne præsentere en ny måling, der viste, at skattestoppet uden sammenligning var det politiske tiltag gennemført i Anders Fogh Rasmussens regeringstid, som vælgerne var mest positivt indstillet overfor.

Det ændrer dog ikke ved professor i økonomi Torben M. Andersens syn på skattestoppet.

»Skattestoppet har cementeret en uheldig skattestruktur og været medvirkende til at løfte boligpriserne op,« siger den tidligere formand for Velfærdskommissionen.

I Torben M. Andersens optik er det dog lige så graverende, at de seneste syv års gode konjunkturer, der nu er blevet afløst af finanskrise og nedgangstider, ikke er blevet brugt til at igangsætte tilstrækkeligt med reformer.

»Der er ikke gjort nok for at skabe økonomisk råderum til at kunne føre en mere aktiv politik i dårligere tider,« siger han.

Professor Peter Kurrild Klitgaard fra Institut for Statskundskab er mere delt i sin holdning til skattestoppet end de andre forskere. På den ene side er det positivt, at skattestoppet har ændret den politiske debat, så der er kommet en grad af ”husholdningsøkonomi” ind, hvor udgiftstunge forslag skal modsvares af besparelser. På den anden side har skattestoppet låst debatten fast, så det har været umuligt at få gjort op med de problemer, som det nuværende skattesystem har.

Forskernes svar er selvfølgelig farvet af deres personlige oplevelser og interesser, men de giver ikke desto mindre et billede af, hvor regeringen har bidraget positivt og negativt til udviklingen af samfundet.

For professor Peter Munk Christiansen fra Aarhus Universitet er der ingen tvivl om, at den »indimellem hovedløse« satsning på registrering, evaluering, måling og kontrol i styringen af den offentlige sektor har været VK-regeringens mest negative bidrag til udviklingen af det danske samfund. Kontrolmanien er i hans optik til tider blevet indført uden sans for eller »ædruelig« vurdering af omkostninger og effekter.

Mange reformer

Derudover påpeger professor Ove Kaj Pedersen fra Handelshøjskolen i København og lektor Johannes Andersen fra Aalborg Universitet, at henholdsvis overforbruget i den offentlige sektor og »barnliggørelsen« af samfundet – der har gjort, at borgerne ser sig selv mere som forbrugere end medborgere – er de områder, hvor Anders Fogh Rasmussens regering har haft den mest negative indflydelse.

Den nuværende regering har dog ikke kun bidraget med tiltag, der har påvirket samfundet i en negativ retning. Til statsministeren og regeringens fortjeneste lyder der fra flere forskere især ros for den store reformiver, som har præget de seneste mange års politiske dagsorden.

»Omfanget og antallet af reformer, der er sat i gang med henblik på en fornuftig udvikling af velfærdsstaten, er ganske imponerende,« siger professor Ove Kaj Pedersen.

Kigger man tilbage over de seneste år, er det da også svært at komme i tanke om bare én måned, hvor der ikke har været en eller anden reform i gang. Blandt de mest profilerede har været:

Velfærdsreformen, der havde til formål at øge arbejdsudbuddet og forberede Danmark til en tid med væsentlig flere ældre og væsentlig færre i den arbejdsdygtige alder.

Kommunalreformen, der skulle skabe mere bæredygtige kommuner, som kunne løse flere opgaver, særligt på velfærdsområdet.

Kvalitetsreformen, der skulle højne kvaliteten og tilfredsheden med den offentlige sektor og gøre landets hospitaler, skoler, daginstitutioner og plejehjem til et mere attraktivt sted at arbejde.

Arbejdsmarkedsreformen, der har til hensigt at øge arbejdskraftudbuddet. Reformen led imidlertid en krank skæbne, da Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti i slutningen af oktober sagde nej til at forkorte dagpengeperioden.

Nyt syn på den offentlige sektor

Som flere forskere siger til Ugebrevet A4, så kan man selvfølgelig altid diskutere, hvor velgennemtænkt og godt reformerne er blevet gennemført.

»Men grundlæggende er det positivt, at der er signaleret en vilje til forandring. Det kan være med til at øge reformbevidstheden i befolkningen og blandt de offentligt ansatte,« siger professor Peter Munk Christiansen fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.

Det er dog ikke kun befolkningens parathed over for reformer, der er ændret i Anders Fogh Rasmussens syv år ved magten. VK-regeringen har med sin politik også bidraget til, at der er opstået et andet syn på den offentligt sektor, mener lektor Johannes Andersen fra Aalborg Universitet.

»Selve perspektivet på velfærdsstaten er blevet forandret. Man ser ikke længere velfærdsstaten som et udtryk for et fællesskab og forpligtelser over for hinanden og især de svageste, men som et udtryk for service og forbrug,« siger han og fortsætter:

»Positivt set har det gjort det meget nemmere at forholde sig til samfundets institutioner for mange mennesker. Systemerne er altså blevet løst op. Fleksibiliteten i samfundet er generelt blevet større. Man kan se på tingene i et mere selvstændigt og reflekterende perspektiv. Og det er vel egentlig regeringens største gevinst – den har undergravet tidligere tiders vanetænkning.«

Selv om Venstres politiske ordfører Inger Støjberg er glad for roserne, så mener hun grundlæggende, at det er forkert at opdele regeringens politik i godt og dårligt.

»Man kan ikke tage et element af regeringens politik og fremhæve frem for andre. Det hele skal ses i et samlet billede. Lidt populært kan man sige, at jeg hverken ønsker at rangliste regeringens succeser og fiaskoer eller mine venner,« siger hun.