Eksperter: Send flere ledige i skole

Af | @CarstenTerp

Der kan snart komme meget mere skub i uddannelse af ledige. Ekspertudvalg skal granske, om ledige kan uddanne sig til en mere fast plads på arbejdsmarkedet. Eksperterne vil også nærstudere jobcentrenes samarbejde med virksomhederne.

Foto: Foto: Colourbox.

OPKVALIFICERING Den danske aktiveringsfabrik skal igennem en grundig granskning. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) har netop nedsat et udvalg af eksperter, som i det kommende år skal dreje på knapper, skrue på skruer og efterse hvert enkelt lille tandhjul for at sikre, at vi får mere ud af de penge, vi bruger på at aktivere ledige.

Interview med eksperterne i udvalget viser, at de hver især medbringer forskellige ideer. Men at uddannelse af de ledige er en dominerende tanke, der præger dem alle.

»Vi hører hele tiden det mantra om, at vi bare skal uddanne os – og hvor svært kan det være? Men der er mange uddannelser, der har vist sig ikke at være effektive i forhold til at bringe folk i beskæftigelse. Vi vil prøve at se, hvilke former for uddannelse, efteruddannelse og opkvalificering der virker, og hvilke der ikke virker,« siger formanden for ekspertudvalget, Carsten Koch, som er socialdemokrat og tidligere skatteminister.

Pølseaktivering på fabrikken

Ud over Carsten Koch består udvalget af tre eksperter: Den tidligere vismand og professor i økonomi ved Aarhus Universitet Michael Rosholm, formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og leder af Center for Arbejdsmarkedsforskning professor Per Kongshøj Madsen samt beskæftigelseschef i Aarhus Kommune og tidligere medlem af Arbejdsmarkedskommissionen Vibeke Jensen.

Michael Rosholm har forsket i brugen af uddannelsesaktivering og fundet, at effekten er ret begrænset. Alligevel er han ikke partout imod uddannelse af ledige.

»Der er meget lidt andet end partsindlæg, der viser, at uddannelsesaktivering virker. Men det tror pokker, når man har brugt det, som man har gjort – som sådan en aktiveringsfabrik. Det kan godt være, at mere målrettet og fornuftig brug af uddannelsesaktivering, hvor vi faktisk prøver at se på, hvad de ledige og arbejdsmarkedet har brug for, kan give en effekt,« siger Michael Rosholm.

»Mantraet gennem de sidste 10-15 år har jo bare været hurtigst muligt i job – uanset kvaliteten af de her job. Nu er tanken også, at vi gerne vil væk fra det med at fokusere på de kortsigtede effekter. Der har været en aktiveringsfabrik kørende, som selvfølgelig havde til hensigt at motivere de ledige til at søge noget arbejde. Men man har fornemmelse af, at der også er blevet spildt en hel del ressourcer. Og de kan nok bruges en hel del mere målrettet. Vi ved jo, at en stor del af det, man har kaldt uddannelsesaktivering, har været forskellige former for pølseaktivering og besynderlige kurser,« siger Michael Rosholm og fortsætter:

»Nu vil vi gerne sikre, at de ledige finder noget beskæftigelse, som giver mening, og som giver dem mulighed for en bedre og mere fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Så vi skal ind og se på indholdet i denne her uddannelsesaktivering.«

Uddannelse giver mening i krisetider

Det vækker genklang hos et andet medlem af ekspertudvalget, professor Per Kongshøj Madsen. Han mener, at det især giver mening at uddanne de ledige, når vi – som nu – befinder os i en lavkonjunktur.

»Når folk er i aktivering – og især lidt mere langvarig uddannelsesaktivering – så glemmer de let at søge arbejde, fordi de er i gang med noget, der er spændende. Så derfor falder jobsøgningsaktiviteten i aktiveringsperioderne. Men i en lavkonjunktur gør det ikke så meget, hvis nogle af de ledige i en periode bliver trukket ud af den aktive jobsøgning, for der er nok ledige at tage af,« siger Per Kongshøj Madsen.

»Det gør ikke så meget, hvis der er nogle, der bliver låst en smule inde i en periode, hvis de til gengæld får nogle kvalifikationer, der gør, at de bagefter har bedre chancer for at få varig beskæftigelse,« siger han.

Korte kurser er ikke altid nok

Også beskæftigelseschef Vibeke Jensen fra Aarhus Kommune glæder sig over, at udvalgets kommissorium giver plads til at se på uddannelse af de ledige.

»Vi skal have nogle ledige, som kan stå distancen ude på arbejdsmarkedet. Vi vil gerne have, at de bider sig fast. Vi ser nu, at der er meget frem og tilbage, hvor ledige får kortvarigt arbejde, og så ryger de tilbage i systemet. Og uddannelse er en af de måder, man får fast tilknytning til arbejdsmarkedet,« siger Vibeke Jensen.

Per Kongshøj Madsen pointerer, at der er behov for at nærstudere de forskellige uddannelsesforløb, de ledige får tilbudt.

»Nogle af de korte kurser, hvor man får et truckcertifikat eller et hygiejnekursus, kan måske løfte folk kortvarigt. Men hvis man har at gøre med personer, som har større problemer, så er korte kurser næppe tilstrækkeligt. Der må man bare sige, at hvis man skal videre, så kræver det lidt mere kvalifikation, og så kan man overveje, om der er behov for at åbne mulighed for længerevarende uddannelser – i det omfang der er fornuft i det,« siger Per Kongshøj Madsen.

Formanden for ekspertudvalget, Carsten Koch, understreger, at der ikke er tale om et opgør med de senere års stærke fokus på at få de ledige i praktik eller løntilskud i primært private virksomheder.

»Jeg gør mig ingen illusioner om, at alle kan, vil og bliver uddannet. Det er klart, at der er personer, som ikke vil uddannes, og som uddannelse ikke virker på, fordi de overhovedet ikke er motiverede. Og det er selvfølgelig vigtigt, at de kommer ud i virksomhederne så hurtigt som muligt,« siger Carsten Koch.  

Jobcentre skal bygge bro

Vibeke Jensen forventer også, at udvalget skal fokusere på at skabe et tættere samarbejde mellem jobcentre og virksomheder.

»Jeg synes, det er rigtig vigtigt at få adresseret, hvordan vi får styrket samarbejdet med virksomhederne, sådan at systemet er med til at bygge bro til arbejdsmarkedet – og ikke bare er et rettidighedssystem,« siger Vibeke Jensen.

Det er de andre udvalgsmedlemmer enige i.

»Det er jo en af mine egne kæpheste. Det bør vi blive bedre til. Og det er måske der, der er en mulighed for at barbere lidt af den strukturelle ledighed,« siger Michael Rosholm fra Aarhus Universitet.

Og Per Kongshøj Madsen fra Center for Arbejdsmarkedsforskning stemmer i.

»Jeg er glad for, at det er kommet med på huskelisten – og højt placeret,« siger han.

Perspektiverne skal være synlige

Michael Rosholm mener, at konsulenterne i jobcentrene har været rigtig gode til at vejlede de ledige, men at der er brug for at styrke deres netværk i virksomhederne.

»Hvis jobkonsulenterne har et stærkt netværk ude i virksomhederne, hjælper det til at sikre, at virksomhederne ser perspektiverne i at bruge jobcentrene, når de skal finde arbejdskraft,« siger professor Michael Rosholm og fortsætter:

»I en situation med høj ledighed som nu er det ikke svært at finde arbejdskraft, men hvis man søger en medarbejder, kan man risikere at blive oversvømmet med ansøgninger. Og så har man store udgifter til at screene alle de her ansøgninger: Hvem søren skal vi tage? Hvis man i stedet kan bede jobcentret finde fem rigtig gode, som de kan sende ud, så hjælper jobcentret virksomhederne og forkorter den tid, det tager at få besat den ledige stilling. Og det bidrager faktisk til at hæve den samlede beskæftigelse.«

Også Per Kongshøj har en kæphest, som han vil have i spil – nemlig jobrotation.

»Jeg er en gammel fan af jobrotation. Og jeg synes, det er et af de redskaber, som vil kunne eksemplificere det tætte samspil mellem jobcentre og virksomheder,« siger han.

»Her prøver man ikke alene at placere ledige i virksomheder, men bistår også virksomheden med at få efteruddannet dens medarbejdere. Og det forudsætter jo netop, at man får et samarbejde med virksomhederne,« siger han. 

Udvalgets formand, Carsten Koch, forventer at sammenligne jobcentre og høste erfaringerne fra dem, som har de bedste relationer til det lokale erhvervsliv.

»Min erfaring er, at der er jobcentre, der fungerer rigtig godt. Og dem kan nogle jobcentre lære af,« siger han.

De svageste til sidst

Ekspertudvalgets arbejde er bidt over i to dele. I første omgang skal udvalget nedkomme med en rapport om de arbejdsmarkedsparate ledige. Den skal til høring hos arbejdsgivere og lønmodtagere, før den bliver fremlagt for regeringens økonomiudvalg til efteråret.

Herefter følger en rapport om de svageste ledige – nemlig de kontanthjælpsmodtagere, som har så store problemer, at de ikke umiddelbart kan sendes ud i et job.

Michael Rosholm ser frem til at beskæftige sig med dem.

»Det er klart, at de befinder sig længere fra arbejdsmarkedet. Og dem har vi ikke formået at rykke tættere på. Og det er det, jeg opfatter som den store, svære opgave og ikke mindst den mest spændende opgave: Hvordan hulen kan man bedre hjælpe dem? For der har systemet svigtet,« siger Michael Rosholm.

Udvalgets formand, Carsten Koch, er glad for, at eksperterne har længere tid til at grave sig ned i problemerne for den gruppe ledige.

»Her er problemerne større. Men vi må gå til det og finde ud af, hvordan man kan lave ordentlige, håndholdte forløb for de her meget forskelligartede ledige, som har mere end ledighed som problem,« siger han.