Eksperter sår ny tvivl om olieaftale

Af | @JanBirkemose

Hvis Danmark skal undgå et sviende nederlag i EU, skal den omstridte skatterabat til A.P. Møller tilbydes til alle olieselskaber. Dermed kan Folketinget i al evighed blive forhindret i at ændre beskatningen på olie.

I sin yderste konsekvens betyder regeringens nye aftale med A.P. Møller om nordsøolien, at Folketinget ikke bare frem til aftalens udløb i 2042, men på ubestemt tid reelt vil være afskåret fra at ændre beskatningen på Nordsøen. Den nye juridiske granskning kommer, dagen før Folketinget afholder en særlig høring om de retlige forhold omkring aftalen. Socialdemokratiet vil på baggrund af høringen gøre sin endelige stilling op.

Ifølge EU må koncessionsaftaler ikke være diskriminerende, og den særegne situation er opstået, fordi aftalens særlige skatterabat til A.P. Møller er i strid med et EU-direktiv – med mindre rabatten også tilbydes både nuværende og kommende olieselskaber, der skal søge efter råstoffer i den danske undergrund. Ugebrevet A4 har talt med flere førende jurister i EU-ret, og tolkningerne af de komplicerede regler peger i samme retning. Den nye aftale, der egentlig kun skulle gælde A.P. Møller og samarbejdsparterne i Dansk Undergrunds Consortium, DUC, vil formentligt få generel virkning for alle selskaber, der har licenser til at udvinde råstoffer. I dag drejer det sig om i alt 25 selskaber.

»Den nye aftale er et retsbrud i forhold til EF-retten, hvis ikke andre selskaber får den tilbudt. Det betyder, at det arrangement, der nu er indgået med A.P. Møller, har antaget karakter af en generel skattelovsforanstaltning,« siger en af landets førende EU-jurister, Peter Vesterdorf fra Håndværksrådet.

Den konkrete EU-bestemmelse, som regeringen er løbet ind i, er et direktiv fra 1994, der ellers giver Danmark frihed til ikke at følge det generelle licitationskrav, når A.P. Møllers licens fra 1962 genforhandles. Men i undtagelsen er der samtidig formuleret en sætning, der må betegnes som årets julegave til kommende licenshavere på Nordsøen: »De nye tilladelser skal tildeles på grundlag af objektive og ikke-diskriminerende principper.« Et princip, der også blev gentaget, da direktivet i 1995 blev indført i undergrundsloven.

Peter Vesterdorf tager forbehold for, at han ikke er specialist i undergrundsforhold, men som EU-jurist er han klar i sin fortolkning af sætningen.

»Det betyder, at vilkårene og betingelserne ikke må have karakter af, at A.P. Møller stilles ringere eller bedre end andre koncessionshavere. Det vil sige, at den aftale, der er opnået på A.P. Møllers konkrete område, skal have præcedensvirkning og tilbydes alle andre koncessionshavere,« siger Vesterdorf.

Også lektor i energiret ved Københavns Universitet Anita Rønne, der i morgen skal deltage i høringen på Christiansborg, rejser tvivl om aftalens forhold til EU-retten.

»Jeg mener, at der kan være et EU-retligt problem. Det, at Danmark er undtaget fra at følge licensdirektivets udbudsprocedurer, gør ikke, at man også er undtaget fra EU’s øvrige bestemmelser i traktaten og den domstolspraksis, der er udviklet. Det betyder, at aftalen skal overholde de almindelige krav om fri bevægelighed, åben konkurrence, det indre marked og ikke-diskrimination,« siger Anita Rønne.

Kritikken af aftalen med A.P. Møller har hidtil samlet sig om, hvorvidt det er i strid med grundloven, at kommende folketing frem til aftalens udløb i 2042 ikke kan ændre olieskatten.

Aftalen giver nemlig A.P. Møller krav på kompensation krone for krone, hvis selskabet i fremtiden bliver belastet af stramninger af skatten målrettet indvindingen af råstoffer.

Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) er opmærksom på problemerne med EU-lovgivningen, men har hidtil holdt lav profil omkring konsekvenserne. I et svar til Folketingets energipolitiske udvalg oplyser han, at han gerne tager drøftelser med andre selskaber, der måtte ønske at overgå til de samme vilkår, som A.P. Møller nu får tilbudt. Men han oplyser ikke, at selskaberne med stor sandsynlighed har et retskrav på de samme vilkår.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Bendt Bendtsen, men hans ministerium oplyser til A4, at hvis andre selskaber ønsker skatterabat, må de også acceptere de øvrige opstrammede økonomiske vilkår i den nye aftale.