Eksperter: Politikerne må tage ansvar for servicen

Af

Overførselsindkomsterne er garanteret af politikerne på Christiansborg, mens ansvaret for børnepasning og anden velfærdsservice er lagt ud til kommunerne. Det må høre op, siger eksperter. Regering og folketing må tage ansvar for kvaliteten i børnepasningen – gennem flere penge eller centralt fastsatte minimumsregler. Men hvad siger politikerne?

Når folk fylder 60, har de fleste ret til at gå på efterløn. Og efterlønnen vokser helt af sig selv år for år. Når priserne stiger. Og når vi alle sammen bliver rigere i kraft af velstandsfremgangen i samfundet. Den samme automatik gælder andre overførselsindkomster som kontanthjælp, pension og udannelsesstøtte.

Helt anderledes med børnepasning, hospitalsbehandling og anden velfærdsservice. Her må vi pænt vente, indtil der er plads. Og ofte er der ingen regler for kvaliteten. Det er op til den enkelte kommune og institution.

Eksemplet fremhæves af tidligere vismand Nina Smith, der efterlyser en mere ærlig debat om prioriteringerne i velfærdssamfundet:

»Politikerne på Christiansborg må i højere grad tage et ansvar for kvaliteten af serviceydelserne. Når man fastlægger et skatteloft for den offentlige sektor, og det kan være fornuftigt nok ud fra samfundsmæssige hensyn, må man også overveje fordelingen mellem overførelser og service. Ellers risikerer man, at servicen helt automatisk klemmes af stram offentlig økonomi og voksende overførselsindkomster,« siger Nina Smith, der er professor på Handelshøjskolen i Århus.

»I øjeblikket virker prioriteringen temmelig usynlig for borgerne. Hvis der i højere grad var centrale standarder for kvaliteten i børnepasning og anden service, blev der fokus på, hvad der var råd til, og hvad vi politisk vælger at bruge pengene på,« siger Nina Smith.

Arbejdsmiljølov for børn

Også formanden for Børnerådet, Klaus Wilmann, efterlyser et tydeligere ansvar hos regering og folketing. Der bør udarbejdes en arbejdsmiljølov for børn, som stiller mindstekrav til rummenes størrelse, indeklima i institutionerne og så videre. Derimod tror han ikke på centralt fastsatte minimumsregler om et bestemt antal pædagogtimer per barn, fordi minimum let kunne blive hovedreglen over hele landet:

»Det vigtigste er, at der afsættes en ordentlig pulje på finansloven. Daginstitutionerne trænger til en økonomisk genopretning. Desværre ser vi, at småbørnsområdet ikke har samme politiske vægt som de ældre. Ikke mindst den nuværende regering og Dansk Folkeparti skærer ned på småbørnsområdet for at skaffe penge til de ældre,« siger Klaus Wilmann.

Tre spørgsmål til politikerne

Tallene for de kommunale budgetter tyder på, at Wilmann har ret. Mens amter og kommuner bruger flere penge på ældre og sundhed, spares der på skoler og børnepasning. Besparelserne på daginstitutionerne sker som regel med henvisning til det faldende antal småbørn. En analyse af de kommunale budgetter fra i år viser imidlertid, at udgifterne til børnepasning barberes med 2,2 procent, mens antallet af 0-2-årige kun falder med 1,3 procent og 3-5-årige med 0,6 procent, som ugebrevet beskrev i nummer 6 i år.

Samtidig bringer vi på disse sider en ny analyse, som over flere årtier viser et dramatisk fald i daginstitutionernes kvalitet. På den baggrund har A4 stillet tre spørgsmål til politikerne:

  • Skal børnepasningen have et økonomisk løft – ligesom sygehusene i de seneste to år har fået ekstra midler gennem den såkaldte »Løkke-pose«?
  • Skal der være centrale minimumsregler om forholdet mellem børn og voksne i institutionerne?
  • Skal der være centrale minimumsregler om plads, støj og så videre – altså en slags arbejdsmiljølov for børn?