CRASHTEST

Eksperter: Partitest til skolevalg er vildledende

Af | @MichaelBraemer
| @MariaJeppesen

Syv diffuse spørgsmål i en såkaldt partitest kan have haft betydning for resultatet af skolevalget. Testen skulle vise eleverne i retning af deres politiske ståsted, men er af så ringe kvalitet, at resultaterne er mere eller mindre tilfældige. Flere eksperter mener, det er problematisk, at en så dårlig test har været en del af skolevalget.

Torsdag den 29. januar stemte eleverne i landets 8. og 9. klasser på deres foretrukne partier. Men den vejledende partitest, som eleverne kunne tage inden da, kritiseres nu for at være dårligt håndværk og direkte vildledende. 

Torsdag den 29. januar stemte eleverne i landets 8. og 9. klasser på deres foretrukne partier. Men den vejledende partitest, som eleverne kunne tage inden da, kritiseres nu for at være dårligt håndværk og direkte vildledende. 

Foto: Uffe Weng/Scanpix

De unge skal gøres klogere på politik, og deres deltagelse i demokratiet skal styrkes.

Det var formålet, da Folketinget og Undervisningsministeriet inviterede landets 8. og 9. klasser til at deltage i Skolevalg 2015. Valgresultatet viste en solid sejr til blå blok. Venstre løb med 27,4 procent af stemmerne og Liberal Alliance fik overraskende 11 procent af stemmerne fra de 14-16-årige.

Men det viser sig, at skoleelevernes endelige kryds hviler på et tvivlsomt grundlag.

En partitest, som skoleeleverne kunne tage online på skolevalg.dk, består af en række udsagn, som eleven skulle tage stilling til ved hjælp af en fem-strenget svarskala, der går fra meget enig til meget uenig – ganske som man kender det fra de test, der dukker op på dagblades hjemmesider op til EU- og folketingsvalg.

Klik her for at se partitesten

Men problemet med skolevalgets test er, at den kun består af syv spørgsmål, der, udover at være et smalt grundlag for et sandfærdigt resultat, bliver kritiseret af eksperter inden for spørgeteknik og vælgerundersøgelser for at være ukonkrete og svære at tolke. Derudover anklages temaerne i spørgsmålene for at være for snævert udvalgt.

Dårligt grundlag for politisk stillingtagen

Morten Frederiksen forsker i researchmetoder ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet. Han mener, det er betænkeligt, at Folketinget og Undervisningsministeriet introducerer skoleeleverne for den mest forsimplede form for politik.

»Testen er meget nålestikspræget, da der er brudt ned i enkeltsager. Spørgsmål om værdipolitik og kultur er helt fraværende,« siger han.

Testen bygger på en fejlagtig forestilling om, hvad det vil sige at stemme på et parti.

I testen skal eleverne tage stilling til valgretsalder, homoseksuelles ret til adoption og kunstig befrugtning, indførelse af hårdere straffe, EU-samarbejde, den kriminelle lavalder, økonomisk velfærd og helhedsskole.

»Vi ved jo, at holdninger til den slags spørgsmål varierer betydeligt inden for samme parti. Testen bygger på en fejlagtig forestilling om, hvad det vil sige at stemme på et parti, og det svarer jo ikke til den måde, vi stemmer og vælger partier på,« siger Morten Frederiksen.

Han kritiserer også udformningen af spørgsmålene og nævner, at der i flere spørgsmål spørges om to ting på én gang. Et eksempel er testens spørgsmål 4: ’EU-samarbejdet bør styrkes, og den danske krone bør erstattes af euroen’.

»Det er dårligt håndværk, og det virker som om, at forarbejdet ikke er gjort særligt godt.«

Det er ikke de spørgsmål, jeg ville have stillet, hvis jeg skulle have lavet en tilsvarende test. Rune Stubager, valgforsker, Aarhus Universitet

Morten Frederiksens kritik bliver bakket op af valgforsker Rune Stubager fra Aarhus Universitet, der fastslår, at selvom emnerne i testen må formodes at berøre de unge, så er de ikke relevante for en vælgerbefolkning.

»Det er ikke de spørgsmål, jeg ville have stillet, hvis jeg skulle have lavet en tilsvarende test. Det er helt sikkert,« siger Rune Stubager, der undrer sig over fraværet af spørgsmål om udlændingepolitik. Han kritiserer også udformningen af spørgsmålene og fremhæver blandt andet testens spørgsmål 3: Vi bør indføre hårdere straffe i Danmark.

»Det er meget upræcist. Højere straffe for hvad? Og straffen skal sættes op til hvad

Svært at lande på et velfærdsparti

De syv spørgsmål og efterfølgende svar skulle altså give skoleeleverne en ide om deres politiske ståsted.

Men når emnerne kun berører få politiske felter og undlader andre, er der risiko for, at resultatet bliver vildledende. Det mener Henrik Feindor Christensen, direktør og partner i Analyse Danmark, som blandt andet foretager politiske meningsmålinger. Han kritiserer testen for ikke at dække hele den politiske plade:

»Det er for forsimplet, og emnerne repræsenterer langt fra hele spektret af politiske emner, hvilket er afgørende, når man skal finde frem til et politisk tilhørsforhold. De partier, der profilerer sig på velfærd eller miljø, bliver jo ikke repræsenteret,« siger Henrik Feindor Christensen.

Gustav fra 9. tog en anden test

Én af de skoleelever, der har taget partitesten, er 15-årige Gustav Rugaard, der går i 9. klasse på N. Zahles Gymnasieskole i København. Hans resultat viste, at han var 70 procent enig med Liberal Alliance og 70 procent med Enhedslisten.

»Jeg synes, det er et sært resultat. Det er sært at være enig med to så ekstreme partier på samme tid. Og jeg er jo ikke enig med nogen af dem,« siger han.

Gustav Rugaard blev introduceret til partitesten af sin samfundsfagslærer, der ifølge Gustav Ruggard fortalte, at testen ville vise, hvor hans politiske ståsted var. Resultatet blev der ikke evalueret på.

Jeg er selv meget politisk bevidst. Derfor kunne jeg se, at testens resultat ikke passede til mig. Gustav Rugaard, elev i 9. klasse, N. Zahles Gymnasieskole

Gustav Rugaard lod sig dog ikke påvirke af testens resultat, men valgte i stedet at gå nettet og finde en anden, mere grundig test.

»Jeg fandt en anden test med 37 spørgsmål i stedet for syv. Den viste, at jeg var mest enig med Socialdemokraterne, og det passer meget godt.«

Gustav Rugaard var allerede før skolevalget afklaret omkring sit politiske ståsted, men han er betænkelig ved, hvordan hans skolekammerater har tolket testens resultat.

»Jeg er selv meget politisk bevidst. Derfor kunne jeg se, at testens resultat ikke passede til mig. Men jeg tror, at der er mange af de andre, der ikke lige går så meget op i politik og bare har stemt ud fra testens resultat,« siger han.

Det ikke er muligt at klarlægge, hvor mange skoleelever der rent faktisk har stemt ud fra resultatet af partitesten.

Problemet er jo, at hvis man hopper over, hvor gærdet er lavest, så tager man jo bare denne her test og stemmer efter, hvad testens resultat viser. Miranda Wernay Dagsson, formand, Danske Skoleelever

Men Gustav Rugaard er ikke den eneste, der har undret sig over testresultatet.

Elevformand: Man burde have advaret eleverne

Formand for elevorganisationen Danske Skoleelever Miranda Wernay Dagsson har selv oplevet at få et skævt resultat, da hun tog partitesten. Hun mener ikke, at skoleeleverne har været godt nok informeret omkring, hvordan de skulle tolke resultatet:

»Testen er helt sikkert ikke til særlig meget nytte. Man burde nok have advaret de unge mennesker om, at det parti, testen viser, du er mest enig med, måske ikke er det parti, du er mest enig med i den virkelige verden,« siger hun.

Der er jo noget galt med testen, når selv ungdomspolitikerne ender med at være mere enige med nogle af de andre partier. Carl Valentin, formand, SFU

Miranda Wernay Dagsson håber, at eleverne har brugt skolevalget til at sætte sig ind i politik og de forskellige partier, men mener også, at det kan gøres bedre næste gang.

»Problemet er jo, at hvis man hopper over, hvor gærdet er lavest, så tager man jo bare denne her test og stemmer efter, hvad testens resultat viser,« siger hun og fastslår, at det er vigtigt at signalere til de unge mennesker, at testen kan være misvisende.

Ungdomspartier griner af testen

Carl Valentin er formand for SFU. Han fortæller, at flere ungdomspolitikere har taget testen, hvor resultatet viste, at de var mere enige med et andet parti end deres eget. De har efterfølgende delt det misvisende resultat på Facebook til stor morskab for vennerne.

»Der er jo noget galt med testen, når selv ungdomspolitikerne ender med at være mere enige med nogle af de andre partier,« siger han.

Carl Valentin understreger dog, at det er godt, der er en valgtest:

»For det er der jo også, når man normalt går til valg. Men hvis dem, der har lavet den her test, ikke tror, at skoleeleverne kan kapere mere end syv spørgsmål, så skulle man nok have ladet helt være med at lave den,« siger han.

Carl Valentin mener ikke, at testen siger det mindste om, hvor man ligger politisk, men han er stadig positiv over for ideen om skolevalget.

Ordførere: Evaluering, tak

Enhedslistens undervisningsordfører, Rosa Lund, roser også skolevalget, men finder det problematisk, at Undervisningsministeriet står bag en så unøjagtig test, og at den overhovedet skulle indgå i et så vigtigt forløb.

»Det er en dårlig test, « siger Rosa Lund og fremhæver et eksempel fra testen, der lyder: Flere danskere skal klare sig uden økonomisk støtte fra staten.

»Det er jo meget svært at være uenig i. Og det fortæller jo ikke noget om vejen derhen, der netop er det, der adskiller partierne. Er det ved at skabe arbejdspladser, eller er det ved at sætte ydelser ned?«

Enhedslisten fik seks procent af stemmerne ved skolevalget – lidt færre end SF, der fik 7,7 procent af stemmerne. Det resultat skal der ifølge undervisningsordfører for SF Annette Vilhelmsen ikke lægges for meget i.

Hun medgiver, at der er brug for at evaluere på valget, men vælger at glæde sig over, at skoleeleverne overhovedet har deltaget.

»Jeg er lidt træt af, at man overfortolker resultaterne. Det må i hvert fald ikke være sådan, at de unge, der har deltaget i skolevalget, føler, at de har gjort noget forkert,« siger Annette Vilhelmsen.

Testen skal inspirere de unge

De to ordførere vil ikke gisne om, i hvor høj grad testen har haft indflydelse på valgets endelige resultat. Det vil lektor i statskundskab ved Aalborg Universitet Johannes Andersen derimod gerne.

De unge mangler en genvej til at finde deres politiske ståsted. Her kan testen inspirere dem til at undersøge de forskellige partier. Johannes Andersen, lektor, Aalborg Universitet

Johannes Andersen har forsket i unge og politik, og han mener ikke, at testens resultat skal tages så alvorligt.

»De unge mangler en genvej til at finde deres politiske ståsted. Her kan testen inspirere dem til at undersøge de forskellige partier,« siger han.

Johannes Andersen tror ikke, at skoleeleverne stemmer ud fra testens resultat, da de er i stand til at træffe deres eget selvstændige valg.

Det er vigtigt, at den slags test er nogenlunde præcise, fordi de netop har en form for magt. Svend Brinkmann, professor, Aarhus Universitet

Denne formodning får han ikke opbakning til fra psykologiprofessor ved Aarhus Universitet Svend Brinkmann. Han mener, at resultatet af en partitest kan have en vis betydning for de unges selvopfattelse.

Professor: Konsument-agtig tilgang til politik

Svend Brinkmann forklarer, at de unge skoleelever i 8. og 9. klasse befinder sig i en periode i livet, hvor de er ved at danne et fundament for deres værdier og politiske holdninger. Derfor er de også lettere at påvirke.

»Det er vigtigt, at den slags test er nogenlunde præcise, fordi de netop har en form for magt,« siger Sven Brinkmann.

Han vil ikke spå om, hvorvidt skolevalget vil præge eleverne senere i livet. Men han udtrykker bekymring for den måde, de unge bliver præsenteret for politik på:

»Skoleeleverne opfatter det som varer til salg i supermarkedet, hvor man kan vælge lidt fra den ene hylde og lidt fra den anden. Uden fornemmelse for ideologierne. Og den slags tests er med til at understøtte den konsument-agtige tilgang til politik,« siger Sven Brinkmann.

Valgarrangør: Testen er fin

Folketingets projektleder på Skolevalg 2015, Christian Juul Lentz, forklarer, at testen sammen med skoleelevernes valg af mærkesager skulle give en samlet vurdering af deres politiske ståsted. Dermed var partitesten ment som supplement til den øvrige undervisning.

Christian Juul Lentz har været med til at godkende testen og forklarer, at spørgsmålene er udformet efter de unges interesseområder, og at dobbeltspørgsmålene relaterer til samme problematik. Derfor er de ikke adskilt. Han kan i det hele tage ikke genkende kritikken af testen.

»Det er vores opfattelse, at både elever og ungdomspartier har taget rigtig godt imod testen. Vi har fulgt seks klasser, som alle har været glade for den,« skriver Christian Juul Lentz i en mail til Ugebrevet A4.