HANDLEFRIHED

Eksperter: Ny handelsaftale er ingen garanti for flere job

Af

Der er ingen sikkerhed for, at en ny frihandelsaftale mellem EU og USA vil skabe flere arbejdspladser, lyder det fra eksperter. De mener tværtimod, at en aftale kan presse løn og arbejdsvilkår i Europa nedad. I Danmark bakker LO og politikere stadig op om en aftale.

Især miljøaktivister har protesteret mod en handelsaftale mellem EU og USA. Ny lyder en ny kritik, at der er færre job i aftalen, end EU-Kommissionen har lagt op til. 

Især miljøaktivister har protesteret mod en handelsaftale mellem EU og USA. Ny lyder en ny kritik, at der er færre job i aftalen, end EU-Kommissionen har lagt op til. 

Foto: John MacDougall/Scanpix

En ny frihandelsaftale vil føre til millioner af nye job. Sådan lød det i 2013, da EU-Kommissionen indledte forhandlingerne med USA om den såkaldte TTIP-aftale, der skal nedbryde toldbarrierer og harmonisere produktstandarder.

Men fagbevægelsen skal ikke glæde sig for tidligt, lyder det nu fra to forskere.

Dels er der ingen garanti for, at en handelsaftale overhovedet vil skabe arbejdspladser. Og dels kan eventuelle nye job blive til lav løn og under ringe vilkår, fremhæver forskerne.

»Vi ved ikke og kan ikke vide, hvordan frihandelsaftalen vil påvirke beskæftigelsen. Det eneste, vi ved med sikkerhed, er, at TTIP vil føre til mere handel og omstrukturere det arbejdsmarked, vi har i dag. Men vil det være en bevægelse væk fra lavt betalte job til bedre betalte eller fra velbetalte job i produktionen til dårligere job med dårligere løn i serviceindustrien? Det er meget svært at forudsige,« siger Ferdi de Ville, lektor ved Ghent University i Belgien.

Nu har Kommissionen indset, at den ikke kan garantere arbejdspladser, så derfor fremhæver den nu, at små og mellemstore virksomheder vil få det lettere med en frihandelsaftale. Gabriel Siles-Brügge, lektor, University of Manchester

Hans kollega, lektor Gabriel Siles-Brügge fra University of Manchester i England, pointerer, at EU-Kommissionen allerede selv har slået bak i forhold til løfterne om nye arbejdspladser.

»TTIP er blevet EU-Kommissionens prestigeprojekt. Man har prøvet at brande det som et projekt, der kan føre til øget beskæftigelse og øget vækst ud fra beregninger, man selv er herre over. Nu har Kommissionen indset, at den ikke kan garantere arbejdspladser, så derfor fremhæver den nu, at små og mellemstore virksomheder vil få det lettere med en frihandelsaftale, hvor EU og USA accepterer hinandens produktstandarder,« siger Gabriel Siles–Brügge.

EU-Kommissionens talsmand for handel, Daniel Rosario, bekræfter over for Ugebrevet A4, at Kommissionens studier af den kommende aftale ikke indeholder forudsigelser om jobskabelse.

»Der er dog empirisk grund til at tro, at den øgede handel fører til økonomiske fordele og jobvækst. Se på vores eksisterende aftaler. Siden vi indgik frihandelsaftalen med Sydkorea, er EU’s eksport øget med 35 procent,« siger talsmanden.

Danske politikere: Ja tak til frihandel

I sidste uge vedtog Europa-Parlamentets handelsudvalg en såkaldt Udtalelse med de bemærkninger, udvalget har til forhandlingerne om TTIP. Og i næste uge skal det samlede parlament tage stilling til det holdningsdokument, som bliver sendt til Kommissionens forhandlere.

I den danske valgkamp er jobskabelse et af de helt store temaer. Men hos de danske parlamentarikere i beskæftigelsesudvalget, Ole Christensen (S) og Ulla Tørnæs (V), er der ingen bekymring at spore over, at Kommissionen har nedtonet forventningerne til jobskabelsen.

»Forskellige analyser har vist, at Danmark kan få helt op til 15.000 nye arbejdspladser. Og det er den jobskabelse, som jeg er meget optaget af,« siger Ulla Tørnæs og fortsætter:

»For mig handler frihandelsaftalen med USA om at få jobskabelsen tilbage til Europa. Vækst er forudsætningen for, at vi kan få jobs, og vi har 26 millioner ledige i Europa, og derfor er vi nødt til at bruge alle de værktøjer, vi har liggende i værktøjskassen. Ét af dem er øget samhandel med USA.«

I Danmark er vi gode til at få det fulde udbytte ud af frihandelsaftalerne, fordi vi er hurtige til at omstille os. Så jeg tror på, at eksporten vil stige, og det vil skabe flere arbejdspladser. Ole Christensen (S), medlem, Europa-Parlamentet

Ole Christensen bakker også op om TTIP, som, han mener, vil skrue op for væksten i EU og ned for antallet af arbejdsløse.  

»Ud fra en generel betragtning mener jeg, at en aftale vil gavne både USA, Europa og hermed også Danmark. Kommissionen har været ude med nogle meget positive tal, som man dog skal være varsom med, for de 28 lande vil givetvis blive påvirket forskelligt. I Danmark er vi gode til at få det fulde udbytte ud af frihandelsaftalerne, fordi vi er hurtige til at omstille os. Så jeg tror på, at eksporten vil stige, og det vil skabe flere arbejdspladser,« siger han.

Hos LO er man ’positiv kritisk’ over for frihandelsaftalen, som LO’s internationale sekretær Marie-Louise Knuppert formulerer det.

Fagbevægelsen, der ellers har holdt sig til argumentet om jobskabelse, siger nu, at det konkrete antal job heller ikke er det springende punkt, men at arbejdstagernes rettigheder skal sikres.

»Handelsaftaler er vi generelt positive overfor, fordi vores erfaring siger os, at mere handel skaber beskæftigelse, og ethvert nyt job er velkomment. Vi kræver ikke, at aftalen fører et bestemt antal job med sig. Men vi skal have sikret, at arbejdstagerne kan være trygge ved, at der ikke sker forringelser af vilkår. Så vi er i dialog med regeringen, EU og den europæiske fagbevægelse, så handelsaftalen også vil indeholde den dimension. En handelsaftale skal gavne EU, ikke være ødelæggende,« siger Marie-Louise Knuppert.

Aftalen kan presse løn og arbejdsvilkår

Selvom frihandelsaftalen skulle resultere i en kortere arbejdsløshedskø og flere personer med en løncheck i hånden, er der grund til at tro, at de nye job kan være mindre attraktive. Det mener lektor Ferdi De Ville fra Ghent University.

Det amerikanske arbejdsmarked er mindre reguleret, har flere lavt betalte job, dårligere beskyttelse af arbejderne og svagere fagforeninger end i hovedparten af de europæiske lande, understreger De Ville. Og det kan føre til, at europæiske virksomheder flytter deres produktion til USA eller presser de europæiske arbejdere og regeringer til at acceptere dårligere arbejdsforhold, mener han.

Det betragter ETUC, fagforeningernes europæiske paraplyorganisation, som et realistisk scenario. Derfor vil ETUC have ILO-konventionerne om arbejdstagerrettigheder skrevet ind i frihandelstraktaten.

Mens Danmark har tilsluttet sig alle de såkaldte kernekonventioner, har USA kun forpligtet sig til to – nemlig at afskaffe tvangsarbejde og ’de værste former for børnearbejde’. Det vil give et skævt arbejdsmarked, forklarer seniorrådgiver Tom Jenkins fra ETUC.

Vi kan ikke acceptere en aftale, som kan få virksomhederne til at flytte produktionen til USA, fordi visse stater har lavere krav til arbejdsrettigheder, løn og produktion end EU. Tom Jenkins, seniorrådgiver, ETUC

»Frihandlen kan give flere jobs, men hvilken slags job bliver det? For os handler det om, at ILO- konventionerne bliver skrevet ind i traktaten, for EU og USA skal ikke bare handle for at handle. Handlen skal skabe gode job. ILO-konventionerne skal sikre, at arbejderne i både EU og USA har ret til at organisere sig, forhandle kollektivt og forhindre, at de europæiske lønninger nærmer sig amerikanske mindstelønninger,« siger Tom Jenkins og fortsætter:

»Vi kan ikke acceptere en aftale, som kan få virksomhederne til at flytte produktionen til USA, fordi visse stater har lavere krav til arbejdsrettigheder, løn og produktion end EU.«

Den tilgang er Europa-Parlamentets udvalg for International Handel enig i. I den udtalelse, som udvalget vedtog i sidste uge, indskærpes direkte, at EU-Kommissionen skal være opmærksom på arbejdstagernes rettigheder i forhandlingerne med USA.

Parlamentet skal imidlertid ikke regne med, at EU gør ILO-konventionerne til et bindende krav over for USA, understreger Kommissionens talsmand for handel, Daniel Rosario.

»EU har ikke i tidligere frihandelsaftaler fremsat ratificering af ILO-Konventionerne som et krav. Det var ikke et krav i aftalen med Korea, som ikke havde ratificeret fire kernekonventioner. Vi mener, det vigtigste er, at der er en proces i gang i de lande, som vi forhandler med, hen imod en ratificering af ILO-konventionerne,« siger han.

Ingen bekymring fra dansk side

Hos LO har man svært ved at forestille sig, at ILO-konventionerne ikke indgår i den endelige frihandelsaftale. Præcis hvordan har organisationen ikke lagt sig fast på.

»Vi har ikke lavet en specifik formulering. Vi vil bare have, at de konventioner, som er de grundlæggende på arbejdsmarkedet, også kommer til at gælde i den her aftale. Hvordan det bliver indskrevet i aftalen, betyder ikke så meget; det er virkeligheden, der tæller,« siger international sekretær Marie-Louise Knuppert og tilføjer:

»Jeg kan simpelthen ikke tro, at EU-Kommissionen, der har så store problemer med folkelig opbakning til selve EU-projektet, ikke vil sørge for at vise lønmodtagerne i Europa, at man tager deres bekymringer alvorligt.«

Også det socialdemokratiske parlamentsmedlem, Ole Christensen, er fortrøstningsfuld.

»Der er visse områder, som vi i Europa-Parlamentet ikke vil give køb på, og det er specielt i forhold til arbejdstagerrettigheder og områder, der kan føre til social dumping. Jeg er dog ikke så bekymret, for jeg er sikker på, at Kommissionen vil finde et værn mod, at det vil ske. Vi skal passe på, at vi ikke dæmoniserer den her handelsaftale i forhold til arbejdsrettigheder. Jeg tror fuldt og fast på, at det er et område, som EU-Kommissionen er meget opmærksom på,« siger han.

Jeg tror på, at øget frihandel bidrager til vækst, og det ser jeg som muligheder for arbejdstagerne frem for en trussel. Ulla Tørnæs (V), medlem, Europa-Parlamentet

Hverken han eller Ulla Tørnæs mener, Europa vil tabe arbejdspladser til USA, selvom arbejderne er garanteret vidt forskellige arbejdsrettigheder.

»Der kunne også være eksempler på det modsatte – at amerikanske virksomheder kunne se en interesse i at flytte deres produktion til EU, fordi de afsætter deres produkter i Europa. Jeg tror på, at øget frihandel bidrager til vækst, og det ser jeg som muligheder for arbejdstagerne frem for en trussel,« siger Ulla Tørnæs.

Og Ole Christensen stemmer i:

»Vi kan jo se, at virksomheder begynder at flytte tilbage til Danmark, fordi det måske ikke var så let at etablere sig i Kina, som man havde troet. Vi er en lille og åben økonomi, og vi vil altid tjene på den slags handelsaftaler.«

Parlamentet kan forkaste en aftale - igen

Selv om de 751 medlemmer ser ud til at blåstemple Europa-Parlamentets holdningspapir i næste uge, er der stadig lang vej til at lukke en aftale.

I sidste ende skal Parlamentet – tillige med Ministerrådet – tage stilling til den endelige aftaletekst. Og det er set før, at parlamentarikerne har forkastet en aftale.

Tilbage i 2012 valgte Europa-Parlamentet at stemme nej til den såkaldte ACTA-handelsaftale mellem blandt andre EU og USA, der skulle bekæmpe handel af kopiprodukter. Europa-Parlamentet fandt, at aftalen ville gå ud over borgernes fundamentale rettigheder og åbne en dør for overvågning.

Lektor Gabriel Siles-Brügge mener, Europa-Parlamentet også denne gang skal overveje, om en ny handelsaftale mellem USA og EU er det værd, når man tager de økonomiske gevinster i betragtning, som Kommissionen har stillet i udsigt.

»Kommissionens beregninger for øget indkomst er alt for optimistiske, fordi beregninger bygger på fuld beskæftigelse. Det er langt fra tilfældet specielt nu, hvor EU har befundet sig i en dyb økonomisk krise. Og selvom de er optimistiske, er de jo ikke overvældende,« siger han og fortsætter:

»EU-Kommissionen forudsiger, at EU årligt vil øge indkomsten med 120 milliarder euro om året – en forøgelse af det samlede bruttonationalprodukt på 0,5 procent. Det svarer til 500 euro om året pr. husstand. Så kan man overveje, om billigere dvd’er fra USA opvejer de risici, som EU risikerer i forhold til dårligere arbejdsforhold og den øgede konkurrence, der vil påvirke det samlede arbejdsmarked i EU.«